Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 7 juni 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
TEKNISK UGEBLAD.
7 juni
kraft-fordeling for Øieblikket stod. Det var ikke her tale om
en mening, som jo kunde betvivles, det var et
uimodsigelig t faktum han konstaterede, han beretter nemlig:
"Det er en k j en d s g j er n i u g at der eksisterer talrige
centralanlæg med vekselstrøm", som ved siden af
belysning, også leverede strøm til drift af motorer. Dette
faktum modbeviste altså ganske hr. Bryns nylig
opfundne argument. Her i byen havde vi også, som
enhver ved, et elektricitetsværk, som leverer både kraft og
lys. Hvorledes hr. Bryn kan komme med sådant, både her
og i aviserne, viste hvad en mand kan tillade sig, når han
først er bleven ophøiet til autoritet. At autoritetsdyrkelsen
var stor her i Norge, det havde man også for nylig her i
foreningen seet et eksempel på, da der optrådte en
udenlandsk præsumtiv autoritet, som ved sin overlegne flothed
frembragte en virkning så kolosal, at taleren ikke tidligere
havde været vidne til noget lignende her i foreningen. Taleren
var ikke spiritist, men da den ånd, som dengang fremtrådte
så overlegent, endnu hvilede over en stor del af forsamlingen,
vilde han dog forsøge på at mane den bort. Den
omhandlede mand - han var også doktor i elektricitet - mente,
at hvis man skulde overføre elektrisk kraft til byens
belysning, vilde man komme dertil, at "ganz Christiania liegt in
Finsterniss". Det så nu ikke så farligt ud i andre lande.
I Sverige f. eks. havde man lange kraftoverføringsleclninger.
Taleren havde således en erklæring fra Wenstrøm, gående ud
på, at driften gik meget godt, endog i 30 graders kulde, uden
spor af vanskeligheder; og heller ikke fugtighed havde
ubrug-bargjort olieisolatorerne, og lignende udtalelser havde han
fra Schweiz. - Her var anført, at der kunde ikke påvises
noget anlæg af den her omhandlede størrelse. Talerem havde
i sit foredrag nævnt flere, og efter at hr. Bryn forrige gang
havde talt om, at det ikke var noget nyt, han (tal.) havde
fremført, måtte altså hr. Bryn have kjendt til disse anlæg før.
I Rom var altså et anlæg på 30 km. og 2 000 hestekræfter,
3 å 4 gange mere altså end Kristiania elektricitetsværk for
nærværende præsterede. I Genua var ligeledes et på 30 km.
og i 000 hestekræfter, og nu nylig var der bygget et tredie
ved Biberist i Sehweiz på 28 km., hvor der benyttedes en
spænding af 7 000 volt. Taleren havde her et brev fra
an-læggeren af ,,’la société de l’industrie électrique" i Genf. Man
havde ikke spor af vanskeligheder med isolationen; man
behøvede ikke engang at have olie i ^isolatorerne. Så skulde
det da være så vanskeligt at passe disse ledninger. Dr.
Wtirstemberger havde talt om palisader, rene fæstningsværk.
Det hørtes næsten ud, som om der trængtes en skildvagt
ved hver stolpe. Men ved de omlmndlede anlæg havde man
slet ingen vagt på linjerne - palisader var der endnu
mindre tale om, men en mand gik en gang om måneden
og så til isolatorerne. - Hvad nu det budgetmæssige
betræffende Kristiania elektricitetsværk angik, da så det efter
det opstillede budget ud, som om kommunen skulde tjene
20000 kroner; men da var der ikke regnet en øre i
amortisation. Regnede man af anlægskapitalen 1300 000, 5 °/o eller
kroner 65 000 i amortisation og trak fra de 20 000, så fik
man ud, at i virkeligheden var der et tab på over 40 000
kroner, og resultatet blev vist ikke bedre, hvis man som hr.
Bryn idag har foreslået, skulde strække ledningerne ud til
de ydre bydele, hvor der ikke var så stærkt behov for
elektrisk lys. Man fik nok slå en streg over al yderligere
udvidelse og være glad over, at elektricitetsværket ikke er
større, end det er. - Her var talt så meget om de
vanskeligheder, som den "Fastlandsisen" i Nordmarken skulde
frembyde. Man behøvede imidlertid ikke at føre ledningen
gjennem Nordmarken, man kunde finde fornøden vandkraft i
Glommen, og taleren vilde bemærke, at han ikke havde hørt
tale om et eneste tilfælde, som af Norberg-Schulz insinueret,
hvor fabrikkerne i Glommen havde måttet standse på grund
af stigning i flom. - Det argument, som hr. Norberg-Schulz
havde benyttet for at ødelægge al elektrisk overføring af
kraft fra vandfald, det var det, som skulde hentes fra de høie
volt og kapacitetsfænomenerne, som hr. Norberg-Schulz
påstod at det endnu ikke var lykkedes at overvinde. Taleren
havde skrevet til bestyreren for anlægget i Deptford for at
høre, hvorledes det forholdt sig med dette, og han havde
fået det brev, som han holdt i sin haml og hvor det hed:
"Vi har ingen vanskeligheder af kapaciteten, selv ved vor
spænding af 10000 volt. Kapacitetsfænomenerne forstår vi
nu fuldkommen." D’hrr. Norberg-Schulz og Bryn erklærede
1 sin kritik om mit foredrag, at disse vanskeligheder aldeles
ikke var overvundne, og disse herrer lagde til, at de ikke
engang vidste, hvad det var. "Vi har ingensomhelst
vanskeligheder" (no trouble whatever), siger imidlertid bestyreren
af Deptfordaulægget, og det samme udtales da også af alle
de autoriteter, hr. Mohn havde citeret. Efter hr. Schulz’s
egen opgave havde han sine oplysninger fra 1891, men eu
2 å 3 år på dette område nu, var ligeså meget som decennier
i gamle dage.
Ingeniør L. Iversen havde netop tænkt at henstille til
hr. Størmer at besvare hr. Schulz’s udtalelser angående
kapacitetsfænomenerne. Den forklaring, hr. Størmer havde givet,
tilfredsstillede på langtnær ikke taleren. Han var enig med
hr. Nicolaysen i, at kapacitetsfænomerne var af så
kompliceret art, at man slet ikke kunde sige at kjende dem, og
hvordan de skulde være overvundne var taleren ganske
ubekjendt. Det kapacitetsfænomen, som skrev sig fra
ledningernes beskaffenhed og gjensidige forhold, kunde måske
overvindes ved særlige arrangementer, idet kapaciteten forsåvidt
var afhængig af ledningernes tværsnit og indbyrdes afstand.
Derimod havde han ikke hørt noget om, at det var lykkedes
at overvinde den kapacitet, som skrev sig fra periodernes
antal i sekundet. Det kunde jo tænkes, at man havde
overvundet kapaciteten forsåvidt, ved at nedsætte periodernes
antal, men hvilken indflydelse det vilde øve på driften, savnede
man nærmere oplysninger om. - Man vilde let forstå, at
det var ikke en ganske enkel sag at holde en sådan ledning,
bestående af antagelig 6 ledere, i orden på en afstand af
44 km. Taleren havde en smule arfåring i, hvad det vilde
sige at holde telefonledninger i orden. Den sag var nok
ikke klaret med at lade en mand gå en gang om måneden
og se efter isolatorerne. - Angående ekspropriation vilåe
taleren meddele, at i et enkelt tilfælde hvor en
telefonledning førte gjennem skov, var der blevet forlangt, at der
skulde eksproprieres 5 alen på hver side af linien. Hvad
slags ekspropriation skulde da til, når man skulde føre frem
en betydelig kraftledning gjennem en skov?
Norberg-Schulz: Der var fra flere herrer talt om,
at det måtte være en let sag at drive kraft og lys sammen.
Taleren havde i sit foredrag gjort opmærksom på, at ved
fasestrømsystemet var der overordentlig store vanskeligheder
i denne henseende, og at systemet netop af den grund var
forkastet ved Niagara. Det system, som man hidtil havde
anseet for det bedste for samtidig drift af kraft og
lysledninger havde været systemet for ligerettet strøm, men talerens
praktiske erfaring gjorde ham tilbøielig til at tro, at selv
ikke dette system gav fuldt tilfredsstillende resultater.
Elektricitetsværket leverede strøm til motorer for J/3 af lysprisen.
Men denne adgang til at erholde drivkraft var lidet benyttet,
og det havde vist sig, at selv de små motorer, som var
tagne i brug, havde en uheldig indflydelse på lyset. Taleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
