Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 14 juni 1894 - Smalsporede lokalbaner (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
218
Indhold: Smalsporede lokalbaner. (Fortsættelse fra n o. 28.) - Til Arbeidsdepartementet. - Endnu lidt Granit og
lidt Taalmodighed. - Hydraulisk-elektrisk klinkemaskine. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Eksamen ved
Kristiania tekniske skole. "Naturens" prisopgave. Lystilvirkning. Om brolægning. Anmeldte større byggearbeider i
Kristiania. Tandhjulbane med elektrisk drivkraft i Barmen. Forbrænding af byers affald. Prisopgave. Jordens jernbaner.
Folkebadeanstalt i Stettin. Villa Hagmann. - Blad- og bognyt. - Fra redaktionen.
Smalsporede lokalbaner.
(Fortsættelse fra no 23.)
fer blev i det foregående nummer af
«Ugeblad et» i korthed gjort rede for
småbaner-nes udbredelse på kloden og det fremgår deraf
hvilken næsten udelt anerkjendelse der i de sidste
år overalt er ble ven dette system tildel.
«Det land, som ikke har billige
befordringsmidler, vil ligge under i væddekampen». Denne
sætning må sættes i høisædet ved siden af kravet
om den høieste tekniske undervisning.
Det kunne være fristende her at gå nærmere
ind på lokal- og sidebanernes udviklingshistorie
i enkelte lande, hvor denne har været præget af
de særlige forholde, eller påvirket af fremskudte
personligheders arbeide på dette område; men
for Øieblikket vilde dette føre for vidt.
Også Norge har i denne jernbanernes
udviklingshistorie sin fremtrædende plads, skarp strid
har været ført om sporvidder og sporbrud, heraf
bærer vort lille stambanenet tydelige mærker.
Vi deler forøvrigt i dette Skjæbne med mange
andre stater, der dog tildels har havt bedre
anledning til at gjennemføre påkrævede forandringer.
Som allerede før bemærket har fagmændenes
meningsforskjel meget bidraget til at klargjøre
begreberne og anvise de forskjellige systemer sin
plads. Men det vilde også være godt om
publikum kunde gjøre sig fortrolig med billige baners
berettigelse, anlagte på rette sted.
Jernbanevæsenet er nu engang en sag der
berører almenheden direkte, det er den gren af de
offentlige arbeider, som anvender mest af statens
midler. Statens borgere er derfor i denne sag
meget berettigede til at afgive sin dom. Vi tror
imidlertid at af alt det som mellem år og dag
skrives og tales f. eks. om «norsk jernbanestel»,
er der kun lidet som bygges på den opfatning
at vi trænger mange flere jernbaner end vi har,
og for at opnå dette, at det neppe er tjenligt i tide
og utide at øge fordringerne til luksus,
bekvemmeligheder og kjørehastighed, der endnu blot hører
hjemme på de store samfærselslinjer og blandt
disse for en stor del kun på udlandets stambaner.
Her må spares på rette sted om vi skal få
et tilstrækkeligt antal, skinneveie.
I Preussen er man eksempelvis kommen til
det resultat, at, medens normalsporede bihaner
gjennemsnitlig koster 36 til 54000 kr. f.
kilometer, kan man skaffe sig smalsporede lokalbaner
for en gjennemsnitlig udgift af 16 til 23 000 kr.
f. km. - alt uden rullende materiel, og uden
grunderhverv. Det er neppe tvivl underkastet at
vi her i landet som regel vilde kunne komme
betydeligt under denne kilometerpris, og enda
opnå baner som tilfredsstiller og forøger
distrikternes behov for stedlig samfærsel og forbindelse
med andre egne. Kun herved kan afsides
liggende bygders frembringelser nå tilstrækkeligt
billigt frem til markedet, med andre ord blive
noget værd, og derved befolkningens materielle
og åndelige velvære hæves.
Det er ligesom man her i landet, når ordet
«jernbane» nævnes, altid tænker sig noget
storartet, luksuriøst og uopnåeligt for de mindre rige
byer og bygder. Og i de fattigere, afsides liggende
distrikter, der ikke ligger i en
gjennemgangs-banes - stambanes - retning, drømmer måske kun
de aller dristigste om engang at kunne få jernbane.
Skinneveie må blive tilgjængelige for alle,
ikke blot for de store forretninger, som sender
hele vognladninger, men også for de små
producenter. Banerne må gjøres mere «populære».
Det er nokså interessant at iagttage
hvorledes fordringen hertil tilfredsstilles i de
forskjellige lande, på forskjellig måde, svarende til deres
jernbane væsens udvikling idethele.
I England f. eks. går kravet i retning af at
opnå større bekvemmeligheder under befordringen
- et krav, som først synes berettiget, når
overhovedet tilstrækkeligt antal befordringmidler er
tilveiebragte, som dér jo næsten er tilfældet. Således
er der nu på de 3 vigtigste linjer, fra Londen
nord-over, indført 3die klasses restaurationsvogne, og
det er herefter rimeligt at denne foranstaltning vil
blive almindelig. Allerede for mange år siden -
i 1872 - indførtes på Midlandbanen, 3die klasses
vogne i hurtigtogene; dette førte til at først
denne, og senere en hel række engelske og
skotske baner ganske afskaffede 2den klasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
