Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 21 juni 1894 - Tekniske nyheder - Elektricitet i Schweiz - Torvstrøfabrik - Udslag på teglstensmure - Elektriske sporveie i Paris - Lokomotiver i Frankrige - Minnesota-kanalen - At tage trykfarve af gammelt papir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25
TEKNISK UGEBLAD.
227
Af lysanlæggene dreves i det hele indtil 1893 noget
over halvdelen - 51.6 % - med vandkraft. Noget over
trediedelen - 86.2 % - med damp, resten med gas- og
petroleums- og andre motorer.
De største anvendte spændinger ved elektrisk
overføring var 6500 til 7000 volt - et anlæg med
lige-rettet strøm for papirfabrikken Biberist, - samt 3 300 volt -
et anlæg med vekselstrøm i Charmey-Bulle. Disse to anlæg
havde samtidig de længste overføringer, henholdsvis 28.5 og
9.6 km.
Akkumulatorbatterier vinder stadig mere udbredelse
for belysningsanlæg, eftersom konstruktionerne forbedres.
Det økonomiske udbytte af den elektrotekniske
industri i Schweiz var i 1893 gjennemsnitlig godt.
Udførelsen af flere nye projekter er besluttet.
Torvstrøfabrik. Trolleflods tfwstrøfabrik j Sverige,
skal ifølge "Norden" gjenoptage Jpften og er udvidet, så
dens produktion beregnes at komnio op i 20 000 baller årlig.
Q. Udslag: på teglstensmure er gjort til gjenstand f or
undersøgelse af de tyske Arkitekt- og Ingeniørforeningers
forbund. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.
Hensigten med samme kan naturligvis kun være at få rede på
grunden til udslaget og midlerne til på, den sikreste måde
at forebygge det. Det kunde måske være af interesse at
erholde oplysninger om nogle arbeider om denne gjenstand,
der imidlertid er offentliggjort af udenforstående. Vi sigter
herved især til to afhandlinger.
Den ene er forfattet af hr. kredsbygningsinspektør
Moormann i Gestemtinde og indkommet i Centralblatt der
Bauwerwaltung no. 5 og 6 for 1894 og omhandler
hovedsagelig de på murværk forekommende udslag af opløselige
salte, salpeter og glaubersalt, sarnt påviser, at der er tre
forskjellige omstændigheder, der betinger disse udslag. Den
1ste af disse er, at det respektive salt enten allerede
forefindes i murværket eller kan danne sig i samme ved en
umiddelbar berøring med dets bestanddele; eller for det 2det
må murværket være så porøst, at der kan danne sig
strømninger i dets porer, uden at disse er så store, at i dem en
fordampning kan finde sted; eller for det 3die, at den
fugtighed, der er fornøden forat tilveiebringe en strømning i porerne
tilføres murværket udenfra. Ved at anvende velbrændt
mursten er disse betingelser ikke tilstede; man behøver da
overhovedet taget ikke at frygte for, at den slår ud. Er man
nødt til at anvende mindre god mursten, kan man idetmindste
ved en omhyggelig isolation, opnå at et eventuelt udslag
ikke antager en faretruende udstrækning eller ved at fjerne
amoniakholdige og andre dekomponerende stoffe, ved at
forebygge utætheder i render og lignende steder samt en
omhyggelig aftrækning af alle ikke vertikale flader, udvendig
puds nu m.
En artikel, som hr. Otto Helm har offentliggjort i
Dan-ziger naturforskerselskabets skrifter bind VIII, 3die hefte og
som er udkommet i særaftryk, danner et meget velkomment
og interessant tillæg til denne fremstilling. De fleste
prøvers væsentlige bestanddel dannes også her af glaubersalt
(svovelsur natron), hvis opkomst hr. Helm tilskriver den i
næsten alle lerarter forekommende tilsætning af alkalier og
svovelsyre, murværkets kalk- eller cementbrug og de
til brændingen benyttede stenkul, som altid indeholder
svovelsyre og svovelsyrling, som overføres på stenens
kalkpartikler. Aldeles samme oprindelse har den svovlsure kalk
(gips), som slår ud af murværket, medens klornatrium, som
optræder i store mængder, ved nogle prøver dels kommer af
det til kalken benyttede vand, dels skriver sig fra stenene.
Udslaget af kulsur kalk kommer fra de kalkpartikler i
kalkbruget, der er opløst af vandet. Det er det varigste, da det
selv er uopløseligt. Den interessanteste del af Helms
undersøgelser omhandler oprndelsen til den af alkalier og
kalkpartikler bundne salpetersyre, som findes i udslagene.
Det godtgjøres nemlig, at de farligste bestanddele af det
udslag, som man siger "eder" op muren, fordetmeste ikke kommer
fra terrænet, men fra luften, som altid er mere eller mindre
amoniakholdig (grundens salpetersure salte kan sammen med
jordfugtigheden ikke nå op til mere end en bestemt høide i
muren). Men amoniakens oksydation til salpetersyre opstår
ved visse saltsoppes livsvirksomhed (de såkaldte nitomader),
af hvilke den ene art sandsynligvis indleder dannelsen af
salpetersyrling, men en anden oksyderer dem til salpetersyre.
De af hr. Moormann opgivne forholdsregler, til
forebyggelse af skadelige udslag på murværk, må derfor rimeligvis
fuldstændiggjøres derhen, at man under alle omstændigheder
kun må bruge aldeles gjennembrændt sten til mure, der
kommer i berøring med luft, som indeholder megen amoniak
(som f. eks. priveter o. s. v.) (D. Bztg.J
Elektriske sporveie i Paris. Som bekjendt står Paris
betydelig tilbage i retning af elektricitetens anvendelse på
sporveie. Nu synes man imidlertid at ville tage alvorlig fåt
derpå, idet en allerede for lang tid siden af ingeniør B er li e r
udarbeidet plan til bygning af en undergrundsbane med
elektrisk drift, af ministeren for de offentlige arbeider er forelagt
Paris’s deputerede. Banen skal føre fra Porte Vincennes,
under Boulevard Diderot, rue de Lyon, Bastille, rue de Rivoli,
Concordepladsen, Champs Elysées til Boulogneskoven. Længden
bliver 11V4 kilometer med l m. sporvidde, kjørehastigheden
20 kilometer i timen, stationernes antal 17. Overslaget er
omtrent 30 millioner kroner*)- Banen kommer til at udmærke
sig fremfor andre ved at udgravningen skal ske underjordisk
ved hjælp af en stålcylinder af 6.3 m. gjennemsnit, der skal
drives frem med hydraulisk tryk. Når tunnelen er færdig,
skal den beklædes indvendig med metalplader, for
fuldstændig at undgå fugtighed, hvad der aldrig ganske opnåes blot
ved udmuring.
Lokomotiver i Frankrige. Det franske jernbaneselskab
"Chemins de fer du Nord’4 har ved 4 af landets ledende
værksteder bestilt 100 lokomotiver.
Minnesota-kanalen. Denne skal levere vandkraft fra
den øvre St. Louis Eiver til byerne Duluth og Superior.
Selskabet, som bygger kanalen, mener at kunne levere et
næsten ubegrænset antal h.k. til en pris af 36 kr. årlig, og
har allerede nu sluttet overenskomster for 6 til 8000 h.k.
At tage trykfarve af gammelt papir. Papiret lægges
efter hr. Hennig’s franske patent i hedt vand, som er tilsat
renset terpentin og ammoniak. Massen holdes 12-14 timer
i bevægelse i et røreværk. Dernæst vaskes det i en
hollænder, først i varmt vand med sæbe og derpå i rent vand.
Derefter behandles det på den i papirfabrikationen vanlige
måde. (P. Ztg. 4/3 94.)
*) Ifølge andre meddelelser er undergrundsbanens anlæg
anslået til 72 millioner kroner og foreslået i anledning
af udstillingen år 1900. Det er muligens en mere
udvidet plan på samme grundlag. E-ed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
