Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 28 juni 1894 - Gasprisen i Kristiania og i England - Akerselvens papirfabrikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26
TEKNISK UGEBLAD.
229
Indhold: Gasprisen i Kristiania og i England. - Akerselvens papirfabrikker. - Om feldspath og glimmer. -
Tekniske nyheder: Kogning med elektricitet. Skinnegang uden laskeforbindelse. Anmeldte større byggearbeider i Kristiania.
Den nye Tower bro i London. Uheld ved en toug-hængebane for persontrafik. Enskinnet jernbane. Tørlægning af
Zuyder-sjøen. Kunstig brolægningssten, Koncentration af svovlsyre i blypanner. - Dødsfald. - Ansættelser. - Blad- og bognyt.
- Fra redaktionen.
Gaspriserne i Kristiania og i England.
?j.
i omtalte i forrige no., at South Metropolitan
Gas Go. i London havde nedsat prisen
på gas.
Et andet af Londons gasselskaber, det store
Gaslight and Coke Go. holder på nordsiden af
Themsen ialmindelighed noget høiere priser end
South Go., medens prisen på sydsiden er ens
for begge kompanier, nemlig 7.4 øre pr. m3.
Konsumenterne nord for Themsen er selvfølgelig
misfornøiet med denne ordning, og på et møde
af the Gas Consumers Protection League, hvor
parliamentsmedlemmet James Hoivlands
preside-rede, vedtoges enstemmig en resolution, hvori
forsamlingen udtalte sin harme over selskabets
(The Graslight and Coke Co’s) iværksatte
prisnedsættelse (omtr. y* øre pr. m3), der stempledes
som altfor betydningsløs (insignificant), The Gas
Consumers Protection League har til hensigt at
få istand en agitation, som skal øve tryk på
statsmyndighederne og foretage en undersøgelse
af spørgsmålet om Londons gasforsyning.
Som bekjendt vedtoges i Polyteknisk forening
ivåres en resolution, hvori de tilstedeværende efter
en længere diskussion enstemmig udtalte sig for
ønskeligheden af en større nedsættelse af
gaspriserne i Kristiania, og spørgsmålet har ofte
nok været på bane både i Ugebladet og i vore
foreninger.[Når vi tager i betragtning, at,
væsentlig på grund af de høie priser, forbruges der i
Kristiania meget mindre gas end i andre større
europæiske byer - engelske byer af samme
størrelse bruger 4 å 5 gange så meget gas som
Kristiania, og nufortiden koster lysgas i Kristi-
ania indtil 15 øre pr. m3, eller omtrent det
dobbelte af priserne i Englaud - så tør vi antage
som en given sag, at Kristiania
kommunebestyrelse snarest foretager de alvorligste skridt for
at regulere gaspriserne i overensstemmelse med
industriens krav.
Yi må lægge mærke til, at råmaterialet -
stenkul - koster i London omtrent det samme som
i Kristiania, medens gasværket hos os får meget
bedre betalt for sin kokes end tilfælde er i
London, at arbeidslønnen er betydelig høiere i
London end i Kristiania og at det videre neppe
koster mere at bygge et gasværk hertillands, end
i udlandet.
Hvorfor da ikke benytte sig af disse for
gasindustrien hos os usedvanlig gunstige
betingelser og nedsætte gaspriserne så meget som
muligt til gavn både for industrien, publikum og
kommunen ? Kristiania gasværk måtte kunne
producere og sælge gas til adskillig lavere pris
end Londons gaskompanier, der år efter år med
sine rimelige priser udbetaler til aktionærerne
sikre 12 °/o, indtil 14 °/o dividende.
London er forresten neppe i England nogen
udpræget type for billig gas - i Newcastle og
Sunderland koster eksempelvis gasen ned til 5 -
fem øre pr. kubikmeter -, og \ Plymouth, hvor
stenkullene sågar er dyrere end i Kristiania er
prisen for gas kun l s. 9 d. pr. l 000 kbf. eller
5.6 - fem seks tiendedels øre - for l m3.
Disse byer må for os i Kristiania stå som
mønstergyldige forbilleder.
Akerselvens papirfabrikker.
Papirindustrien er allerede gammel på «Bentse
brug» ved Akerselven i Kristiania. Det vil derfor
vistnok interessere mange at følge denne bedrifts
udvikling.
«Teknisk UgeUads» no. 17 for 1883 indeholder
en beskrivelse og billede af bruget i dets
daværende skikkelse.
Vi bringer idag to billeder af de udvidede
fabrikker, idet vi begynder vor korte beskrivelse
med endel historiske oplysninger efter
ovenstående no. af vort blad:
«Det lader sig ikke gjøre med bestemthed at
angive tidspunktet for Bentsebrugs første anlæg,
imidlertid ved man at der den 1ste juni 1686
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
