Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 12 juli 1894 - Forslag til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, chauséebaner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
UGEBLAD.
245
Indhold: Forslag til lov OM småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, ehauséebaner). - Bedømmelsen af
konkurranceteg-ningerne for villa Hagman. - Den moderne bygmester. - Angående veivæsenet. - Amtsingeniørposten i Akershus. -
Kongres for protestantisk kirkebygning. - Tekniske nyheder: Kristiansands tekniske aftenskole. Forbedring af
cylinder-olje. Anmeldte større byggearbeider i Kristiania. - Ledige poster. - Blad- og bognyt. - Personalia. - Udflugt til
Trondhjem.
Forslag til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, ehauséebaner).
f d’herrer ingeniør Endre O. Johannesen og
bankdirektør H. E. Berner er der for
odels-tlinget indbragt et forslag til lov om
småba-baner (tertiærbaner, lokalbaner,
ehauséebaner) som vil have stor interesse såvel for
de tekniske kredse som for befolkningen i by
og bygd. Vi bringer nedenfor momenter af
forslaget med dets motivering, der er trykt som
sth.-dokument no. 153, og omfatter 12 trykte ark
med bilage og grafiske fremstillinger.
Medens andre lande stadig har fortsat med
anlæg af jernbaner afpassede efter de forskjellige
stats- eller lokal-behov, var hos os selve statens
fremme af hovedjernbanelinjer i længere tid
indstillet, medens lokalbaner (etter det billige
tertiærbanesystem) først i den allersidste tid
ganske enkeltvis er begyndt at tilvende sig
opmærksomhed. De anstrængelser, der for omtrent
10-12 år siden blev gjort for at gjøre
tertiærbanesystemet mere kjendt og anvendt også hos
os, har nemlig ikke ført til noget større resultat.
Ved Storthingets beslutninger i 1891 og
navnlig i indeværende år er hovedlinjerne i landets
statsbanenet bleven ialfald i enkelte retninger
fastslået, og anlæg af billige lokalbaner
(småbaner), der skulde slutte sig til hovedlinjerne,
melder sig med forøget styrke.
I første afsnit påvises nærmere forbedrede
kommunikationers indflydelse efter vort lands
forhold, i en særskilt fremstilling, baseret på
befolkningsstatistiken som den mest direkte vei;
fremstillingen er nærmere belyst ved grafisk
behandling, ligesom der ved bedømmelse af
kommunika-tionsforholdenes indflydelse særlig fremhæves
hvorledes der tidligere for en menneskealder siden og
mere og som en udvikling fra de ældre tider, i
større udstrækning på land s bygderne produceredes
på stedet, hvad der tiltrængtes på gården. Der
arbeidedes med liden vareomsætning og med få
kontanter; tjenerlønninger og andre ydelser skeede
i større udstrækning in natura. I
sammenligning hermed er forholdene efterhånden
væsentlig forandrede derhen, at der i større
udstrækning end tidligere tiltrænges kontanter for
driften, til arbejdslønninger, til redskaber og
maskiner, til skatter, til levemåde, Men herved
bliver man henvist til produktion for salg
i større omfang end tidligere, og da bliver det
en væsentlig betingelse for trivsel og fremgang,
at distrikterne kommer i muligst let og
regelmæssig forbindelse med markederne,
inden- og udenlands.
Hvor denne regelmæssige kommunikationslinje
manglede, stod distrikterne slet rustede til at
optage konkurrencen ligeoverfor de forandrede
tidsforhold. En let og regelmæssig kommunikation
bliver derfor grundlaget for ud viklingen, så i
landbruget med dets binæringer, så i industri og
håndværk.
I de fleste lande møder man i løbet af de
sidste 10-20 år et energisk arbeide for at
istandbringe den billige og regelmæssige
kommunikationslinje gjennem
distrikterne, i form af dampkommunikation ved
sidebaner og småbaner afpassede efter de
stedlige krav, idet de udenfor hovedlinjernes
strøg liggende distrikter var bleven stående
tilbage på veikommunikationernes lavere niveau
og derfor i deres økonomiske udvikling måtte
ligge under i konkurrencen med de distrikter,
der nød godt af så mægtige løftestænger for
produktionen som jernbanerne, trods det høie
standpunkt, hvorpå veibygningen allerede tidlig
stod i de store kulturlande.
Ved statistisk behandling udføres dernæst en
nærmere sammenligning mellem
fragtomkostninger på veie og jernbaner og hvorefter
fragtomkostninger på nyere, fladere, norske veie
andrager til gjennemsitlig fra 20 øre (1ste
klasses chauséer) til 26 øre pr. ton og kilometer;
ved jernbaner stiller disse omkostninger sig mere
forskjelligt, efter fragtmasser, længder, varens
værdi m. v,, således ved driftsbanerne fra 3,4
øre til 8.3 øre pr. ton og kilometer, og for de
lavere fragtklasser, - der vil have den største
betydning for udviklingen af de naturlige
hjælpekilder, - lige ned til 4 øre for længere
transporter. Hertil slutter sig
sammenligning mellem størrelsen af transporten
ved veikommunikation og ved jernbanekora-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
