Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 12 juli 1894 - Bedømmelsen af konkurrancetegningerne for villa Hagman - Den moderne bygmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
TEKNISK UGEBLAD.
12 juli 1894
til en særskilt bygning, ville visselig større
bekvemmelighed være vundet. Det ydre viser
en god og dygtig *) behandling af
trædetaljer, men en mindre heldig gruppering af
partierne end i foregående projekt, særlig med
hensyn, til den mod gården vendende side.
«Nessuno», har ved at lægge bygningen
langsmed indkjørselsveiens længdeakse, udkastet
en ide, som synes al opmærksomhed værd, på
grund af den udsigt over haven og vandet, man
således møder ved selve indfarten samt at derved
selvsagt leilighed bydes til at kunne anlægge en
baggård eller kjøkkengård. Ved at lægge bygningen
således, har værelserne fået en beliggenhed som
med hensyn til bekvem anordning byder flere
fordele, hvoraf forfatteren også har vidst at benytte sig.
Men i enkelte henseender kan der reises stærkere
indvendinger mod dette end mod foregående projekt,
f. eks. mod ho vedentréens altfor tilbagetrukne
beliggenhed, mod den sideordnede indgang til salonerne,
mod disses små dimensioner og mod at
soveværelset ligger mod nord og altfor åbent mod
vestibulen m. m. Det ydre er vel afveiet, med
god detaljbehandling. Egen kontorindgang savnes.
Alle de bemærkninger som her er gjorte mod
disse tre projekter synes os at være af mindre
betydning end hvad der kan anføres mod hvert
enkelt af de øvrige 37, og derfor har vi på
grund af deres fremtrædende fortjenester anseet
dem at burde tilkjendes de udsatte præmier i
den orden som ovenfor anført.
Ved navnesedlernes åbning befandtes:
«K.U>S.» at være arkitekt Folke Zetlervall,
Stockholm,
«94» at være arkitekterne Emil Hagberg og
A. G. Johansson, Berlin,
«Nessuno»- - arkitekt Bror Almqvist,
Stockholm.
Som særlig fortjenstfulde og værd at
bemærkes, vil vi desuden påpege:
"English" på grund af det gode og særdeles
smukt behandlede ydre.
"Bjælkelaft" på grund af særdeles god, omend
altfor økonomisk planordning, hvilken sidste
egenskab også afspeiler sig i dets ydre.
Svi/?
^f\* for en grei og vel studeret tanke i
planen med fortjenstfuld gruppering af det ydre.
«En isfri hamn» på grund af en orginal og
dygtig behandling af det ydre,såvel med hensyn
til massefordeling som i detaljeringen.
Tilsidst tillader vi os at fremsætte den tanke,
hvorvidt det ikke, når bygningen udføres, skulde
være heldigere at forandre programmet derhen,
at der anordiies en stor hal, istedetfor den i
konkurranceprogrammet nævnte vestibule (som
vist i det med: Ø^F undertegnede udkast). Denne
hal måtte gå igjennem begge etager, og tjene
som middelpunktet for det daglige liv, og vilde
den antagelig vise sig bedre skikket som
musikrum end spisesalen".
Stockholm, 7de mai 1894.
A. V. Gellerstedt.
* Cail Møller. I. Gust. Clason.
Den moderne bygmester.
Arkitekten har fra gamle tider i sit arbeide
indtaget en stilling både som kunstner og som
bygmester, men kanske mest som det første*
Han bør frembringe noget skjønt; entusiaster
sætter hans arbeide udelukkende i klasse med
de skjønne kunster, idet en smuk bygning taler
til sanserne i lighed med et maleri, en statue,
vakker musik. Bygværkets virkning beror dels
på konturer, dels på relief. Som billedhugger
kan han udstyre bygningen f. eks. med
karyatider eller statumæssige prydelser. Som maler
har han rig anledning til at lægge talent for
dagen.
*) Konstruktionen af tånifoden tiltræder yi dog ikke,
Men i de senere år, ved opførelsen af de
moderne leiegårde, må han også være en dygtig
ingeniør.
I gamle dage var der kun ved enkelte
større arbeider brug for ingeniøren på arkitektens
område. Således er f. eks. Pantheon og St. Peters^
kirken i Eom fremtrædende eksempler på den
høieste ingeniørkunst.
Nu, da stål og jern imidlertid finder en så
udstrakt anvendelse i arkitekturen, eller rettere
i konstruktionen af bygninger, må der enten både
arkitekt og ingeniør til, hvor arbeidet er så
betydeligt, at der kan specialisere s, eller byg*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
