Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 12 juli 1894 - Kongres for protestantisk kirkebygning - Tekniske nyheder - Kristiansands tekniske aftenskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
251
nutidens bestræbelser. Han underkastede derpå
grundformerne i de protestantiske kirkers
hovedgrupper en omfattende betragtning:
Af de i basilika-form byggede »hal-kirker«
havdes de første exempler før reformationen i
Zwickau og Schneeberg i Erzgebirge. Af
talerens exempler fra den nyere tid må vi
indskrænke os til at nævne et enkelt: Kristuskirken
i Hannover. Trods de af ham opregnede kirkers
forøvrigt fremragende egenskaber, må han dog
betragte dem som mindre hensigtsmæssige for
den protestantiske andagt, fordi de ved sine
søilestillinger hindrer en fri udsigt til prækestolen.
I modsætning til hal-kirkerne kommer vel
»sal-kirkerne« gjennem deres salartede rum
uden demonstrativ fremhæven af koret, den
protestantiske ånd mere til sin ret. Som første
eksempel nævnes her den af Luther 1554 indviede
slotskirke i Torgau og blandt de senere inden
denne gruppe opståede mangfoldige forskjellige
systemer anfører taleren som exempel
Peterskirken i Leipzig; men det viser sig, siger han,
at denne type, efter hvilken der siden 1880 ikke
er bleven bygget noget af betydning i Tyskland,
hovedsagelig egner sig for små forhold.
Den tredie gruppe, »central-kirkerne«,
der fremviser et til alle sider tilnærmelsesvis
centralt anlæg og som især optrådte i det 18de
århundrede, har sit fortrin i prækestolens aksiale
stilling. Af exempler kan her kun nævnes
Markus-kirken i Berlin af Stuler.
Som sidste hovedgruppe behandler taleren
det ko r s f orme de anlæg, der fyldigst
repræsenteres af St, Georgs-kirken og den Store St.
Michaels-kirke i Hamburg, og ved denne gruppe
påviser han også fordele, ved siden af flere
mangler.
Derpå blev der holdt et foredrag fra
theologisk og et fra de kunstlærdes standpunkt, og
af den diskussion, som siden fandt sted, kan
fremhæves som opstillede grundfordringer: god
akustik; at hele menigheden kan se den geistlige
ved alle gudstjenestens handlinger, hvilket
kræver prækestolens nærhed ved alteret som udtryk
for forsamlingens fællesskab; endelig en ligelig
og tilstrækkelig belysning.
Den os foreliggende beretning afholder sig
fra meddelelse af de på kongresen om de
behandlede spørgsmål fattede resolutioner, men
oplyser, at man besluttede nedsættelsen af en
kommission, som skulde tage det, der nu var
bragt på bane, under nærmere overveielse og
forelægge den næste kongres en indberetning
om resultatet heraf.
Tekniske nyheder*
|- Kristiansands tekniske aftenskole. Af årsberetningen
1893-1894 hidsættes:
I den tekniske aftenskole har byen Kristiansand nu
allerede i mange år havt en fortsættelsesskole for gutter,
hvor de, der har forladt barneskolen, kan få befæstet og
udvidet sine kundskaber i de for det praktiske liv vigtigste
fag. Specielt er skolen som bekjendt anlagt på at meddele
kundskaber, som er nyttige og nødvendige for dem, der
arbeider i håndværkets og industriens tjeneste. Derfor er
tegning hovedfaget. Og i dette fag opnår de elever, der
flittig søger skolen gjennem flere år, særdeles smukke
resultater. Desuden søger man at bibringe eleverne endel for
deres praktiske bedrift nyttige teoretiske kundskaber, medens
det derimod hidtil ikke har været anledning til her ved
skolen at indføre undervisning i selve udførelsen af det
praktiske arbeide, således som tilfældet er ved adskillige af
udlandets tekniske og håndværksskoler, samt ved en norsk
skole for mekanikere.
Våren 1893 ansøgte den tekniske aftenskoles bestyrelse
Kristianssands samlag for brændevinshandel om et bidrag på
800 kr. til forsøgsvis igangsættelse af en kvindelig
hånd-gjernings- og tegneskole ved den tekniske aftenskole; der
havde nemlig herfor vist sig trang. Ansøgningen blev
indvilget, og skolen blev sat igang 1ste september 1893.
Per meldte sig 85 til optagelse, og flere undlod at
melde sig, da det blev bekjendt, at kun en brøkdel af de
anmeldte kunde optages. Der blev optaget 27, hvoraf 2 fik
fripladse; de andre betalte 6 kr. i skolepenge for 8
måneders skole.
Den tekniske aftenskole omfatter således en teknisk
afdeling, en h an d ei s af deling og den nyoprettede
kvindelige håndgjernings- og tegneskole, samt
en maskiuistskole.
I den tekniske afdeling har undervisningen været
meddelt i 8 måneder, 5 dage i ugen (lørdag fri), således at 3die
kursus har havt 10 timer ugentlig (kl. 7-9), 1ste kursus og
forberedelseskurset 12 timer (kl. 7-9 eller 10), ligeså 2det
kursus med undtagelse af sidste måned, da dette kursus har
havt 10 timer ugentlig (kl. 7-9); dog har de, der deltog i
undervisningen i maskinlære, også i april havt 12 timer.
Fra begyndelsen af oktober til midten af april har kandidat
S. Johansen givet undervisning i tysk 2 timer ugentlig;
i denne undervisning deltog elever fra alle de tre tekniske
kurser.
I handelsafdelingen har undervisningstiden været kl. 8
til 10 de fem første dage i ugen i månederne oktober til
marts.
Der har i årets løb været indmeldt ved skolen ialt 200
elever, hvoraf 152 tekniske og 48 handelselever (af disse
sidste var 17 damer). Forberedelseskurset har på grund af
det store antal elever været delt i to afdelinger i alle fag
hele skoleåret igjennem.
Skolens bestyrelse består af:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
