Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 4 oktober 1894 - Veiingeniørposterne i Romsdals amt - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
TEKNISK UGEBLAD.
oktober 1894
Veiingeniørposterne i Romsdals amt.
Amtmanden i Romsdals amt har i anledning
af en «veiingeniørs» anke i Ugebladets no. 39
oplyst, at posterne har været bekjendtgjorde 3
gange i Kundgjørelsestidenden, nemlig i no. 185,
186 og 187, udgivne henholdsvis Ilte, 13de og
15de august sidstleden.
Til posterne har indtil 29de september meldt
sig følgende ansøgere:
Til amtsingeniørposter!:
Afdelingsingeniør J. Bassøe og
do. Nils Hovdenak.
Til assisteiitposteii:
Ingeniør Andreas H. Halden,
do. Olav Søiflaten,
do. August Anker.
Til aspirantposten:
Ingeniør Paul M. Lund,
do. Carl Lorentzen,
do. Fredrik Amble,
Sergeant Carl Haakonsen,
Underofficerselev Ole K. Bergland,
do, Erik Eriksen Tofte,
do. Andreas Olsen Kleve,
Skovplanter Hans S. Barstad,
Fhv. Kommunekasser er Olaf T. Søftestad.
Foreningsefterretninger,
I Polyteknisk forenings første møde efter
sommer-saisonen, tirsdag den 2den dennes, meddelte formanden, lir.
veidirektør Krag, at hr. Adelskøld, president i det kgl. svenske
vetenskapsakademi i sommer havde overleveret ham en af
ham forfattet trykt biografi over John Ericsson, samt en
indbydelse til tegning af bidrag for at reise denne bekjendte
mand et minde. Formanden erindrede om at mange
nordmænd havde fået sin tekniske uddannelse i Sverige, og han
troede derfor at muligens flere vilde tegne sig.til bidrag.
Listen tilligemed biografien udlægges i det Øiemed i
foreningens læseværelse. Formanden gav derpå ordet til hr.
doktor O. Tybring, der havde lovet at holde foredrag om
den norske marine. Tal. indledede sit foredrag med at
sige, at det var hans ønske at vinde den Polytekniske
forenings medlemmers interesse for marinens forhold. Det var
intet forsvarsforedrag han vilde holde, ligesom han
intetsomhelst partistandpunkt indtog, men interesserede sig levende
for marinen. Dette troede han vilde blive tilfældet med alle,
som satte sig ind i disse ting.
Norge har ikke fået gjennemført en eneste marineplan
siden 1877, alt var derfor forældet. På grund af de knappe
bevilgninger, der måtte bringes til at strække til, har vi fået
en, hvad tal. vilde kalde kompromismarine, der var
udtil-strækkelig endog til at forsvare Kristianiafjorden. Taleren
troede imidlertid, at hvis den ene marineminister efter den
anden havde bestemt påpeget hvad der måtte til, hvis vi som
en af de største sjøfarende nationer vilde hævde vor stilling,
vilde forholdet nu været bedre. Hele vor velstand er spredt
langs kysten, i åbne byer der er udsatte for brandskatning
af en eller anden af de krigførende parter. På denne måde
at holde sig skadesløs er gjenstand for alle nutidens mariners
øvelser. Taleren gik derefter over til at redegjør e for
enkelte af de træk der er fælles for alle nutidens kampskibe.
Han gjennemgik hvad vi i Norge havde af krigsskibe.
Han kom herunder til det resultat, at vi kun havde et eneste
kampskib - Viking - der var af virkelig moderne
bygning og ordentlig bestykket. Men det var forlidet og for
overlæsset, idet det havde måttet bestemmes til alt muligt,
både til øvelsesskib og kampskib. Det gjør derhos forliden
fart, 14^2 knob, kan muligens drives op til lo1/^ knob. Der
bygges nu et skib til af samme type. Overhovedet har vi
intet skib, som kan drives op til den i moderne mariner
almindelige mindste fart, 16 knob.
Af torpedobåde har vi 7 og 2 til bygges. Såvel disse
som torpedo- og minevæsenet ydede taleren sin anerkjendelse.
Men det var også det eneste, vi havde at stille imod en fiende,
eller for at forsvare vor neutralitet. Selv hertil er marinen
således ganske utilstrækkelig, det vilde med vort nuværende
materiel og mandskab være os ganske umuligt.
Sammenligningen mellem de 3 nordiske landes mariner var sådan, at
Sveriges flåde var Norges ganske overmægtig og Danmark
kunde hvad øieblik som helst knuse de to forenede landes
samlede flåde.
Tal. håbede forsamlingen ved denne korte oversigt havde
fået et indtryk af, at her måtte gjøres noget ordentligt og
han anså det magtpåliggende, at den tekniske stand viste
interesse for sagen.
Formanden takkede foredragsholderen for meddelelserne.
Under den påfølgende diskussion fremholdtes det
nødvendige af at arbeide i retning af at få forholdene forbedret,
men også det vanskelige ved at tilveiebringe de nødvendige
midler. De administrerende myndigheder burde lade det
være sig magtpåliggende at tilveiebringe en vel udarbeidet
plan for det hele forsvar; såfremt en sådan kunde vinde tillid
i stortinget vilde vistnok bevilgningen blive givet.
Foredragsholderen kunde vanskeligt bedømme hvor meget
der vilde tiltrænges, men efter den sidste plan, som var
opgjort for nogle år siden, - den var nu muligens
utilstrækkelig - skulde man række frem til et ordentligt kystforsvar
med l til lx/2 million kr. årlig i 10 til 12 år, ligesom han
nævnte, at der nu i marinekommandoen fandtes udarbeidede
planer for Bergens og de andre kystbyers forsvar.
Det antages almindelig i fagkredse, at det moderne
marinemateriel nu er udviklet til et standpunkt, hvorpå det
rimeligvis en tid vil blive stående.
Det økonomiske spørgsmål var vistnok meget vanskeligt
at løse, men værst var det i tilfælde at tabe alt.
Ved de opgjorte planer var det forudsætningen at
skattebyrden ikke skulde forøges.
For endel af forsamlingen stillede det sig mere end
tvivlsomt, hvorvidt det med en så ringe sum, som de nævnte
18 millioner kr. kunde være muligt at gjøre vor marine
brugelig til at forsvare vor neutralitet.
Foredragsholderen sluttede med at takke for den
interesse for sagen, som havde givet sig tilkjende i diskussionen.
Formanden fremviste i tilslutning til foredraget, og for at
belyse sagens vigtighed, en del grafiske fremstillinger, der
an-skueliggjør skibsfartens betydning for vort land.
Mødet hævet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
