Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 25 oktober 1894 - Foredrag om jernbaneforslagene i 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 43
TEKNISK UGEBLAD.
381
har man i åbent terræng, hvor der ingen særlig fremherskende
vindretning er, vanskeligt for at stille sine skjærme på en
fuldt tilfredsstillende måde.
Efter resultatet af alle disse sneundersøgelser, efter Paus’s
udtalelser og efter erfaringer fra forskjellige kanter mener
de sagkyndige med fuld sikkerhed at kunne udtale, at nogen
frygt for, at banen skal standses af snehindringer, er der
ingen grund til at nære, - selvfølgelig ikke således at
forstå, at trafiken ikke nogen gang skulde komme til at
standses, men således at forstå, at der ikke jævnlig vil finde
tra-fikhindringer sted på grund af sneen.
Endelig er der mod Bergensbanens berettigelse anført,
at dens trafik skal blive så overordentlig tarvelig, at den til
enhver tid skal ligge som en byrde på statskassen, at de
tilskud, vi kommer til at give Bergensbanen, vil blive så
betydelige, at de vil virke hemmende på jernbanebygningens
videre udvikling.
Der er selvfølgelig for Bergensbanen udført
trafikberegninger, og det viser sig efter disse, at banen skal kunne
forrente sin kapital med 0.4 til 0.7 pct. efter de forskjellige
alternativer. Dette kan naturligvis synes at være lidet; men
der er et andet hensyn at tage med i betragtning her. Vi
bygger ikke jernbaner for, at de skal direkte svare sig;
jernbanernes største betydning ligger i den indirekte nytte,
de gjør distrikterne. Denne betragtningsmåde har også
fundet et bestemt udtryk gjennem stortingets beslutninger; thi
omendskjønt vore baner gjennemsnitlig ialfald i de sidste år
ikke har nået høiere end til at give omtr. 2 pct., har dog
stortinget fundet det rigtigt at nedsætte fragtsatserne, hvorved
altså det direkte udbytte yderligere forringes for at forøge
den indirekte nytte for distrikterne gjennem en lettet
transport.
Her har også tidligere af mænd, som har befattet sig
med jernbane væsen, blandt andre af afdøde professor Ole
Jakob Broch, været opstillet den grundsætning, at en bane
er berettiget, når den bærer sin drift. Af en bane som
Bergensbanen har man ikke ret til at forlange mere, end at den
skal bære sin drift. Dens berettigelse forøvrigt ligger i den
indirekte nytte, den bringer landet; specielt her, hvor der er
spørgsmål om store nationale hensyn, som ikke kan vurderes
i penge, har man ingensomhelst ret til at forlange af
Bergensbanen nogen forrentning, som i nogen grad skiller sig fra de
øvrige baner, som står på dagsordenen; og det er en
kjends-gjerning, at Bergensbanen kan ikke siges at stå dårligere end
de fieste af disse baner.
Disse trafikberegninger har man naturligvis også søgt at
mistænkeliggjøre. Man har sagt som så, at det er et
overordentlig vanskeligt arbeide at opgjør e trafikberegninger for
en jernbane som Bergensbanen. Dette skal også villig
medgives; men erfaring har nu vist, at man i alle tilfælde på
dette punkt, som er det vanskeligste af alle, nemlig at
ansætte banens sandsynlige indtægt, har været overordentlig
heldig. Jeg skal få lov at meddele, hvorledes trafiken
forholder sig til de på forhånd opstillede trafikberegninger ved
vore baner. Da Smålensbanen blev bygget, blev den
beregnet at skulle give i sit 10de driftsår pr. kilometer bane en
indtægt af kr. 4150.00; regnskaberne har vist, at banen i
sit 10de år gav kr. 4250.00, - altså en difference af kr.
100.00 pr. løbende kilometer. Hovedbanen blev beregnet at
skulle give kr. 6750.00; regnskaberne viser kr. 6 660.00.
Kongsvingerbanen var beregnet at give kr. l 980.00;
regnskaberne viser kr. 1770,00. Trondhjem-Størenbanen var
beregnet at give kr. 2790.00; den har givet kr. 3270.00;
Merakerbanen henholdsvis kr. 1290.00 og kr. 1623.00;
Kristiania-Eandsfj ordbanen henholdsvis kr. 4 820.00 og kr.
4850.00; Drammen-Skienbanen henholdsvis kr. 3620.00 og
3 980.00. Jæderbanen, som var kalkuleret at give kr. l 970.00
pr. kilometer bane, har dog kun givet kr. l 404.00.
Jeg tror, man vil indrømme, at når det har lykkedes på
forhånd så nær at træffe det rette, så kan man ikke sætte
trafikberegningerne ud af betragtning og sige, at det er
dokumenter, hvorpå der ikke lader sig bygge med nogen
sikkerhed. I alle tilfælde har trafikberegningerne sin
berettigelse som relative sammenligningspunkter for de baner, som
er stillet op ved siden af hinanden, og som er trafikberegnede
nøiagtig på de samme princip er.
Der kunde naturligvis være mangt og meget endnu at
sige om Bergensbanen såvelsom om de andre baner; men
Bergensbanen er nu ligesom den fane, hvorom de har samlet
sig, de som ønsker jernbanernes udvikling fremmet, og der
kan ikke stærkt nok fremhæves denne banes overordentlig
store nationale betydning, - jeg vil sige så stort et ord:
dens uundværlighed for Norge nu. Der er vel neppe noget
andet land i verden, hvis to største centrer, landets to største
byer, hvor åndelig magt og materiel magt er samlet, er adskilt
på den måde, som tilfældet er her i Norge. Dette giver sig
også udslag i den forbauselse, hvormed de fleste udlændinger,
som interesserer sig for vort land, spørger om, hvorledes det
kan hænge sammen, at den bane endnu ikke er bygget.
Denne bane er nu optaget for 3die gang. Om den har
samlet sig to regjeringer, ligesom den forstærkede
jernbanekomite af ifjor har udtalt sig overordentlig varmt for dens
berettigelse. Det synes derfor, at man må have grundet håb
om, at banen nu, da den er kommen fore til stortingets
af-gjørelse, må blive anskuet på den rette måde som en bane.
hvorom det hele land må og bør samle sig for at frembringe
et storværk i national henseende, som vi vanskelig skal finde
mage til på længe. Da Trondhjemsbanen blev bygget, var
der jubel over det hele land, og jeg tror ikke at nogen, der
vil skue tilbage, kunde tænke sig muligheden af det andet
udfald, at der ikke var nogen forbindelse mellem det
norden-fjeldske og det søndenfjeldske akkurat samme forhold, kun i
langt stærkere grad, taler for at binde sammen Kristiania
og Bergen.
Jeg vil udtale det sikre håb, at når stortinget nu går
til votering angående dette storartede anlæg, at da alle andre
hensyn end hensynet til landets vel og landets udvikling må
vige, og at Bergensbanen må gå seierig ud af stortinget ved
denne anledning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
