Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Veivedligeholdets nationaløkonomiske betydning for Norge, af Skougaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 44
TEKNISK UGEBLAD.
841
"Efter min mening har veivogterinstitutionen frelst veiene i
Frankrige - - - - - - - - - - - - - - _
"Denne institution synes mig så frugtbar, så nødvendig, at
jeg ikke kan ophøre at gjentage for enhver, som vil høre,
at der aldrig vil blive gode vicinalveie uden
vei-vogtere."
Såvidt for Frankriges vedkommende, der altså for tilfældet
er benyttet som eksempel blandt de mange andre lande, som
har et udmærket vedligehold, og hvorom foreligger
oplysninger i flere . stipendierapporter såvel fra statens som
kommunernes veiingeniører. Jeg skal derpå gå over til de norske
veies vedligehold.
Ifølge vor veilov af 15de September 1851 er
hovedregelen den, at vedligeholdet af oparbeidede veie i
almindelighed skal foregå ved arbeide in natura af brugerne af
matrikuleret eiendom i det forrnandskabsdistriskt,
hvorigjennem veiene går.
Dog kan vedkommende formænd og representanter med
amtmandens approbation beslutte, at naturalarbeidet i det
hele. eller for en del skal bortfalde og veiens vedligeholdelse
forsåvidt ske ved pengebidrag.
Med forholdsvis få undtagelser er dog den nævnte
hovedregel endnu rådende hos os.
Enkelte høifjeldsveie og dele af inellemiigsveie
vedligeholdes for statens regning. Hertil er der i
veibudget-propositionen 1894-1895 opfort henholdsvis kr. 21 770.00 og
kr. 16360.00; altså tilsammen med rundt tal kr. 38000.00.
Her bruges altså ikke pligtarbeide.
Veiloven deler de offentlige veie i 2 klasser:
Hoved-veie og bygdeveie. Denne klassifikation opretholdes fremdeles
i formen, men modificeres ei så sjelden i praksis med hensyn
til de betingelser, som loven opstiller for klassifikationen.
Ifølge Statistisk Centralbureaus opgave af 1893 var der
i 1890 i Norge omtr. 25 300 km. hovedveie og bygdeveie,
hvoraf antagelig omtr. 9 000 km. hovedveie og omtr. 16 300
km. bygdeveie.
Med bidrag af staten er af disse veie, og da navnlig af
hovedveiene, i terminerne 1854-1889 bevilget vei- og
broanlæg med en samlet længde = omtr. 4800 km. og samlet
kostende af omtr. 38 millioner kroner, hvoraf distrikterne
i form af bidrag har udredet omtr. 8x/2 million kroner
Derhos har distrikterne for de fleste anlægs vedkommende
overtaget grund og gjærde. Hvad dette har andraget til i penge
kan ikke oplyses. Endvidere den i 1893 ophævede veiskat,
der lå på matrikulen og byerne, andragende til omtr. Va
million pr. å.
Norge havde i 1890 - 477 herreder
mod i 1880 - 449 "
I 1890 foregik vedligeholdet helt eller delvis med
naturalarbeide i 343 herreders i 1880; 405 herreders: altså
forsåvidt adskillig fremgang.
Nævnte 343 herreders samlede veilængde i 1890 udgjorde
omtr. 21 100 km. Tilsvarende tal i 1880 var omtr. 20 900 km.
I henhold til indhentede opgaver, som på forholdsvis få
undtagelser nær indløb, har det Statistiske Centralbureau
beregnet samlet værdi af naturalarbeidet for nævnte
343 herreder i 1890 og fundet samme at være kr. l 333 000.00.
Tilvarende tal i 1880 er kr. l 627 000.00.
Man får altså, at vedligeholdet pr. km. vei i 1890
ved naturalarbeide har kostet noget over 63 kroner.
Hertil må imidlertid bemærkes, at værdien af de
arbeids-ydendes reisedage formentlig ikke er medregnet. Dette er
en ganske betydelig post under vore forholde, hvor befolk-
ningen som regel bor spredt og ofte temmelig langt fra det
sted, hvor arbeidet skal præsteres.
Endvidere bør det fremholdes, at vedkommende tal er et
middeltal, og da en del veie ofres temmelig lidet, selv af
naturalarbeide, så vil pris pr. km. for de veie, der er af
større betydning for samfærselen, stille sig væsentlig høiere,
end den nævnte middelpris.
Måske kan man under hensyn til disse bemærkninger
sætte naturalarbeids-prisen pr. km. vedligehold af de
vigtigere veie til ialfald ikke under omtr. kr. 100.
Men fremdeles må erindres, at for hovedveienes
vedkommende indgår omkostningerne til vedligehold af broer, mure
o. lign. ikke i denne beregning, da vedkommende udgifter
i så henseende som regel udredes af amtskassen.
Ved en af lensmanden i Lesje i 1858 udført
sammenligning mellem sommervedligeholdet på en flere mil lang
veistrækning, udført med l eie d e folk under stadigt opsyn,
og på en anden noget mindre strækning, udført ved
naturalarbeide, viste sidstnævnte sig at blive over
dobbelt så kostbar som førstnævnte.
Men ihvorvel den lokal-økonomiske side af sagen spiller
en stor rolle, så bør dog dette synspunkt vige for
spørgsmålets behandling fra et teknisk og nationaløkonomisk
standpunkt. Og fra dette udgangspunkt bør man neppe, uden under
ganske særegne omstændigheder, betænke sig på at udtale
en ubetinget forkastelsesdom over naturalarbeidet i den ved
vor lovgivning hjemlede form. Det forringer på en beklagelig
måde de nybyggede gode veies kapitalværdi, og det fordyrer
i en overordentlig grad transportomkostningerne for vor
land-bonæring og vor industri.
Dette, mener jeg, er så vidt betydningsfulde ting, at
enhver, som har fået øinene op for vigtigheden af et rationelt
veivæsen, ikke bør forsømme nogen anledning til at arbeide
for Sammes indførelse og for fortrængsel af
naturalarbeidet i dets nuværende form.
Selvsagt er ikke de i det foregående fremhævede
anskuelser af nogen ny dato. Mange og vægtige røster har
udtalt det samme fra omtrent 40 år tilbage i tiden og
fremover, men alligevel kan det ikke siges, at disse meninger har
vundet så megen udbredelse, som sagens vigtighed fortjener,
om det end må indrømmes, at der som nævnt er gjort lidt
fremskridt.
Spørgsmålet blev således t. eks. behandlet i vor
dagspresse i en del indsendte artikler i 1856 og 1858.
Og den forrige veidirektør, ingeniørmajor Bergh, afgav
i 1857 et motiveret forslag til Indredepartementet om veienes
vedligehold ved en forening af faste veivogtere og
pligtarbeide. Dette er et talentfuldt arbeide, som det meste
af, hvad denne mand leverede. Forslaget er trykt som
til-lægshefte til Polyt. Tidsskrift no. 6, i 1857.
Hvor fristende det end er at referere større dele af dette
forslag, tillader dog ikke tidens knaphed og stoffets omfang,
at så sker.
Han illustrerer, hvorledes man på en flad vei i let
kariol kan blive nødt til at bruge 3 timer på milen; han
nævner, hvorledes modstandskoefficienten kan variere fra
Ve til Vås, og at den vel sikkert er 2 gange så stor på vore
veie, som den burde være; han omhandler veienes tilstand
om vinteren med støb og hestegjødsel, som kan gjøre
føret så tungt, at veien bliver værre at befare end den
slet-teste sommervei; han illustrerer, hvorledes en oprindelig god
vei, der mangier stadigt tilsyn, fordærves hurtigere og
hurtigere, eftersom den oprindelige godhed aftager; han
godt-gjør med tal, at efter naturalarbeidets afskaffelse i Frankrig
gik vedligeholdsomkostningerne for "kongeveiene" _ for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
