Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Veivedligeholdets nationaløkonomiske betydning for Norge, af Skougaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 44
TEKNISK UGEBLAD.
843
9 000 km. hovedveie med 7 500 heste
16300 " bygdeveie " 2616 "
Sum 10116 heste pr. dag.
Regnes for hest, mand og kjøretøi kr. 3.50 pr. dag,
fåes: Fragtkapital pr. dag omtrent kr. 35 400.00 og pr.
år å 300 arbeidsdage omtrent kr. 10 620 000.00, eller med
rundt tal omtrent 10 Va mil. kr.
Kan man nu ved rationelt vedligehold og rationelle
kjere-tøier spare */3 heraf, fåes et nationaløkonomisk overskud af
3^2 million kroner pr. år.
Og dette skulde man kunne opnå uden at anvende mere
til vedligeholdet end nu sker, idet det antages som sikkert,
at nu medgår der i middel over 100 kr. pr. km., medens et
rationelt vedligehold, baseret på veivogtere, formentlig ikke
vil gå så høit op. Regnes 100 kr. pr. km. pr. år, erholdes
for vore 25 300 km. veie omtr. 2!/2 million kroner.
Før har jeg antydningvis nævnt 1265 veivogtere for
vort land, forudsat 20 km. på hver. Giver man dem i middel
blot 10 km. hver, fåes veivogterbehovet at skulle blive
omtr. 2500.
Sættes deres årlige aflønning til 500 kr., fåes l*/4 million,
og lægges et lignende beløb til for hjælpearbeidere, der hos
os på grund af sneen formentlig må sættes adskillig høiere
end i Frankrige, fåes de årlige vedligeholdsomkostninger at
andrage til 2T/2 million kroner, eller samme beløb som
efter foregående antydning.
Vi skulde altså kunne slå en streg over vor nuværende
vedligeholdskonto, indspare 3x/2 million på vor
transportkonto, heraf betale et rationelt vedligehold med 2V2 million
og forøge vor nationalformue med l million pr. år.
Til støtte for, at gjennemsnitstallet 100 kr. pr. km. ikke
er lidet, kan nævnes Tysilveien, 85 km., som indtil 1879 blev
vedligeholdt ved entreprenører og slet vedligeholdt for 90 kr.
pr. km. pr. år.
Ved vei vogtervedligehold kostede den i 1880 kr. 90.00
i 1881 " 86.00
i 1882 " 73.00
pr. km. og var i forholdsvis god stand, skjønt den ikke
kan siges at være synderlig godt bygget, medens der på
samme går en betydelig og tung trafik på tildels smale hjul.
Jeg har selv bereist denne vei for nogle år siden og kan
bekræfte rigtigheden af det sidst anførte.
Men også gode veie kan med veivogtere blive ødelagte,
når ikke alle led i systemet virker, som de skal og må fra
et rationelt synspunkt.
Vi har nylig nævnt et par veie i nærheden af Kristiania,
som ikke var i 1ste klasses stand. Der kunde lettelig nævnes
flere eksempler, men tiden tillader det ikke.
Det er altså ikke nok at have ansat en mand, som
kaldes veivogter; han må forstå sine ting, og han må
kontrolleres og veiledes af sagkyndige foresatte.
Hvis disse betingelser, i forbindelse med en
hensigtsmæssig organisation af det hele, gjennemføres, så vil
veivogter-institutionen også hos os bære de gode frugter, som den har
gjort i andre lande; men hvis disse regler forsømmes, vil
resultaterne blive forholdsvis magre.
Vi er en ung nation med, i heromhandlede henseende,
utilfredsstillende organiserede samfundsinstitutioner.
Sagkyndigheden har ikke fået den plads på
langt nær i dette spørgsmål, som tilfældet burde
være.
Landets veidirektør har praktisk talt og næsten
bogstavelig intetsomhelst med disse ting at gjøre.
Selv den dygtigste amtsingeniør kan ved sin isolerede
stilling ikke magte opgavens løsning, endog blot i sit eget
distrikt, og mange steder kan man end ikke tillægge
veiin-spektørerne attributet sagkyndighed på dette felt.
Efter en under 26de Juni 1893 emaneret tillægslov skal
faste veivogtere ansættes af amtsudvalget efter indstilling
fra vedkommende her red s s. ty reis e og veiinspektør.
Denne ansættelsesmåde mener jeg kan have betænkelige
følger for erholdelse af duelige veivogtere, da sagkyndigheden
på alle punkter er i afgjort minoritet. Heri ligger ikke
nogen nedsættende kritik over de nævnte kommunale
korporationer, men det er indlysende at disse, u sagkyndige
tillidsmænd ikke har let for at kunne betone i ønskelig grad de
egenskaber ved veivogteren, som naturligvis blot en grundig
forståelse af vedkommende tekniske spørgsmål kan give.
Veivogterne burde under vor nuværende ordning udnævnes af
amtmanden efter indstilling af amtsingeniøren.
Jeg kan heller ikke lade uberørt, at det for
heromhandlede sag som for enhver teknisk sag, der sorterer under
departementet for de offentlige arbeider, vilde være
ønskeligt, at den tekniske sagkyndighed var mere benyttet inden
selve departementet, end tilfældet endnu er.
Vi hilser med glæde velkommen enhver dygtig teknisk
uddannet mand i spidsen for dette departement; for mit
vedkommende har jeg også anseet den nylig indførte tekniske
revision i departementet som et fremskridt i heromhandlede
retning; men jeg tror, det vilde være til gavn for fremme af
tekniske reformer, om man i departementsk o n t o r e r n e fik
sagerne ved siden af den juridiske behandling også
behandlede af teknikere; thi disse kan alene have den fulde
forståelse af tingen og derfor alene formå at tillægge et
teknisk spørgsmåls forskjellige momenter den vægt, som de
gjensidig fortjener.
Der føres jo nu faktisk ingen sagkyndig kontrol fra
statens side med veienes vedligehold, ikke engang med det
vedligehold, som staten betaler. Og skulde det være
uberettiget, at staten sikrede sig mod den forringelse af de
nybyggede veies kapitalværdi, som nu finder sted rundt om i
landet, om end i forskjellig grad på de forskjellige steder?
Mig forekommer det, at statsstyreisen burde anse dette
som en pligt mod samfundet.
Da veiloven af 1851 blev given, havde man den
opfatning, at der til veiinspektørstillingen ikke krævedes nogen
særlig sagkundskab. Man behøver ikke at gå mer end nogle
få år tilbage i tiden for at finde en lignende opfatning
udtalt i et privat lovforslag i denne materie, til Norges S
torthin g.
Ganske vist har ikke Storthinget bifaldt den opfatning,
men det er ikke noget godt tegn, at deslige forslag skal
kunne fremmes til nationalforsamlingen i vor tid.
Den i 1892 afgivne indstilling fra vedkommende
departementale komite angående forandringer i veivæsenets
bestyrelse udtalte gjennem en bemærkning fra flertallet, at
vei-direktøren burde knyttes noget nærmere til
vedligeholds-spørgsmålet, end nu er tilfældet, og den samlede komite
nærede ingen tvivl om, at indførelse af sammenslutning af
statens og amternes veivæsens bestyrelse vil have tilfølge,
at brugen af faste veivogtere bliver mer og mer almindelig.
Jeg slutter mig til denne opfatning og ønsker, navnlig
af den grund, kombinerede amtsingeniører efterhånden indført
i alle amter.
Men som før betonet, man må være omhyggelig i valg
af veivogtere, og man har mange andre vigtige ting desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
