Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846
TEKNISK UGEBLAD.
l november 1894
Ingeniør H. Stub holdt indledende foredrag til diskussion
om nedsættelse af prøvekomiteer. Skrivelse fra hr. Stub
desangående er refereret i møde den 6te April og indtaget i
Teknisk Ugeblad for 12te April 1894.
Foredragsholderen fandt det ønskeligt, at der blev
nedsat en "komit-e til fremme af videnskabelige
tekniske forsøg/’
I den efterfølgende diskussion deltog, foruden
foredragsholderen, d’herrer arkitekt P. Due, ingeniørerne Stønner, Talen,
Lekve, Iversen og Lassen.
Der var enstemmighed om det særdeles ønskelige i at få
anstillet sådanne forsøg som omhandlet i hr. Stubs foredrag;
men der herskede adskillig meningsforskjel om den måde,
hvorpå sagen burde gribes an.
Efter forslag fra ingeniør Talen blev sluttelig enstemmig
vedtaget en henstillen til bestyrelsen om for et senere møde
at fremsætte et bestemt forslag i sagens anledning i tilfælde
efter konferance med sagkyndige.
I Polyteknisk forenings møde den 30te Oktober
oplæste formanden, veidirektør Krag, nedenstående af
foreningens bestyrelse og1 af dagspressens representanter
undertegnede overenskomst, hvorved den mellem pressen
og foreningen ivår opståede konflikt er bilagt.
Overenskomsten lyder;
Man beklager den mellem pressen og den Polytekniske
forening opståede konflikt og udtaler, i bevidstheden om at
omtale af foreningens møder i dagsaviserne er såvel i
pressens som i foreningens interesse, det ønske, at pressen atter
vil lade sig representer e i foreningen, for på eget ansvar at
levere referater derfra.
Hvis pressen ved påtegning herpå tiltræder ovenstående
udtalelse, vil den mellem pressen og foreningen opståede
konflikt være bilagt, idet det dog forbeholdes, at man til
fælles behandling optager spørgsmålet om sagkyndig assistanse
ved dagspressens referater, i henhold til den på foreningens
generalforsamling fattede beslutning.
Kristiania, den 20de Oktober 1894.
Formanden oplyste derhos, at der midlertidigt for
aftenen var sørget for sagkyndigt referat, og at senere
endelig aftnle med dagspressen vilde blive truffet i
henhold til overenskomsten.
Aftenens foredragsholder erklærede på forespørgsel,
at lian intet havde at indvende mod, at foredraget blev
refereret.
Formanden oplæste derhos skrivelse fra
Indredepartementet til foreningernes fællesstyrelse om samme
sag, der i fredags refereredes i Ingeniør- og
Arkitektforeningen. Det besluttedes, at Polyteknisk forenings
bestyrelse bemyndiges til at opnævne 3 mænd for at
træde sammen med de 3 af Ingeniør- og
Arkitektforeningen valgte, for at afgive betænkning, som af
Indredepartementet begjæret, angående forandring af
vasdragslovens § 19 med hensyn på ekspropriation af
grund til tougbaner.
Formanden gav derpå ordet til h r.
universitets-stipendiat Birkeland, der holdt det bekjendtgjorte
foredrag om krafttransmission, specielt i
elektrody-namiken.
Foredragsholderen fremholdt først, at hans
foredrag ikke vilde omhandle krafttransmission i praktisk
forstand, for eksempel elektrisk kraft overføring o. s. v.,
in en de nyeste theorier for energiens bevægelse. Han
gav først en oversigt over fysikernes forarbeider for
disse theorier, berørte dernæst blandt andet Mayer’s
princip om energiens bevarelse og Helmholz’s
epoke-g j ørende kritiske arbeider herom. Yidere belystes
Glausius’s sats om entropien ved anvendelse på vort
solsystem. Helmholtz har nemlig på grundlag af
nebu-larhypothesen påvist, at vort klodesystem har tabt
45s/454 al sin mekaniske energi, idet denne er gået over
i varme, hvoraf den største del igjen er tabt for vort
solsystem. Såmeget er imidlertid tilbage, at vor sol
kun behøver at trække sig sammen 75 m. om året for
at mere end erstatte det stadige varmetab. Dette må
imidlertid engang tage en ende; i et rum, hvor al
energi kun forekommer som udjevnet varme, vil ingen
forandringer ske, og Clausius’s sats om entropien
forudsiger altså verdensaltets evige død.
Foredragsholderen illustrerede ved interessante
eksperimenter, hvorledes energien bevægede sig; han
gjentog herunder professor Bjerknæs’s bekjendte forsøg
med pulserende kugler i vand og gik dernæst over til
at behandle energiudbredelsen i det elektromagnetiske
felt, idet han, understøttet ved tegninger, nærmere
udviklede de af Poynling nylig fremsatte opsigtvækkende
anskuelser om elektriske strømme; disse gar ud på, at
den energi, som skal overføres, ikke forplanter sig i
de strømførende ledninger selv, men i det dem
omgivende rum.
Taleren gjengav i korte træk først sine kritiske
undersøgelser over Poyntings matematiske teorier,
dernæst de forsøg, som denne teori har ledet ham til at
foretage.
Efter foredraget, der modtoges med T&rm applaus,
takkede formanden den unge videnskabsmand for hans
særdeles interessante meddelelser og ønskede ham rigt
udbytte også af sit fremtidige arbeide.
Forskjellige herrer rettede forespørgsler både
om den praktiske anvendelse af disse nye undersøgelser
og om enkelte theorier.
Blandt andet ønskede også formanden, veidirektør
Krag, nærmere forklaring over Hertz’s eksperimenter
med ekscitator og resonator, og hvorledes man kunde
komme på det rene med de elektriske svingningers
for-plantningshastigbed og svingetal. Foredragsholderen
gjentog sin forklaring af apparatet der var opstillet i salen.
Da han senerehen nævnte, hvor lidet de hurtig vekslende
Hertz’ske strømme trænger ind i metallederen, og at
man af den grund gjerne kunde anvende et ikkeledende
materiale, overtrukket f. eks. med et kobberlag,
med samme virkning som solide kobberledninger,
forespurgte kontorchef Schjøll, om ikke dette kunde lede
til en økonomi i ledningsmaterial, men
foredragsholderen oplyste, at praktiske vanskeligheder sammen
med tab ved stråling, gjør transport af de hurtigt
svingende strømme i sig selv yderst vanskelig. Ved samme
anledning udtalte telefondirektør Bryn, at man allerede
i længere tid havde havt det forhold for øie ved
konstruktionen af praktiske ledninger, f. eks. bimetalliske
telefonledninger. Sådanne var i stor udstrækning
anvendt i Sverige, samt her i landet på ledningen til
Holmestrand og enkelte andre steder. Men
vanskeligheder har stillet sig hindrende iveien, blandt andet på
grund af forskjellig udvidelse hos de to metaller. Af
kaptein O. W. Lund forespurgtes, hvorvidt
eksperimenter, udførte på Pariserudstillingen i 1889 med Graham
BeWs fotofon, har ført til nogen udvikling;
foranlediget herved omtalte ingeniør Kolbenstvedt de nye forsøg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
