Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 8 november 1894 - Teknikerne og de klassiske sprog, af A. S. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 45
TEKNISK UGEBLAD.
349
Indhold: Teknikerne og de klassiske sprog. - Ildens indflydelse på beton. - Tekniske nyheder: Kristiania
maski-nistskolers dagkursus og den tekniske elementærskole. Lokomotiver og vogne til Lillesand-Flaksvandbanen. Lillehammer
elektricitetsværk. Jernbanearbeider-kongres, Ny methode til prøvning af cement. Om den elektriske sporveisdrifts
nuværende stilling. Fra byggevirksomheden i Kristiansand. Nydqvist og Holms mekaniske verksted. Ny bro i Paris.
Yost-skrivemaskinen. - Foreningsefterretninger. - Blad- og bognyt. - Dødsfald. - Fra redaktionen. - Anmeldte større
byggearbeider i Kristiania. - Ledige poster. - Anbud og leverancer.
Teknikerne og de klassiske sprog.
y f den diskussion, der har været ført i
«Teknisk Ugeblad» om vor tekniske sprogbrug,
er der meget at lære. Den viser, hvilken
enstemmighed der er om nødvendigheden af, at vi
endelig kommer ud af den babyloniske
sprogforvirring, der hersker i vort tekniske sprog, og
tyder på, at bestræbelserne for at rette derpå vil
komme i god gjænge.
Vore tekniske betegnelsers hjemstavn vil i
de fleste tilfælde erkjendes at være i England
eller Tyskland, de lande, som fremfor andre har
påvirket hele vor tekniske udvikling; vore
teknikere har hjemført ikke blot de fremmede
kundskaber, men også de fremmede ord, og mangelen
på sproglig kritik til dato, har lidt efter lidt ført
os op i det virvar, hvori vi nu færdes.
Imidlertid vil man lægge mærke til, at
betegnelser, der har sin oprindelse fra latin og græsk,
ikke, og det med god grund, er blevne berørte
af sprogrensningen. Dette er selvfølgelig
begrundet dels i disse betegnelsers gyldighed i alle
sprog, dels deri, at de mer end andre har beholdt
sin oprindelige form.
Videnskaben betjener sig til stadighed og
gjerne af de klassiske sprogs ord, dels fordi disse
ved sine særlige grammatikalske
eiendommelig-heder ofte i høi grad egner sig til klart og
betegnende at udtrykke et begreb eller en
gjenstand med dens funktion (jfr. de af verber
afledede latinske substantiver med endelsen or), dels
fordi videnskaben ved sin kosmopolitiske stilling
trænger et universalsprog.
Dette er ofte nok påpeget og erkjendt.
Det tekniske sprog indtager her en
særstilling på grund af dets stadige anvendelse i det
praktiske liv, og af hensyn til dette vil der altid
behøves en række betegnelser, som man med
største ret bør gjøre nationale, når de blot ikke
blir sproglige smagløsheder.
Imidlertid benytter den tekniske videnskab,
og vil altid komme til at benytte sig af klassiske
og særlig latinske ord. De grundlæggende
videnskaber, mathematik og mekanik besidder en
uendelig masse, som man vist aldrig vilde tænke på at
afskaffe; og i faget selv skabes nye hver dag.
For det literære samkvem landene imellem
er dette hensigtsmæssigt og nødvendigt.
De klassiske sprogs stilling på skolerne er
således et spørgsmål, som berører også den
tekniske stands interesser, særlig nu, da en teknisk
høiskole på grundlag af gymnasierne står på vort
program.
Uden her at gå nærmere ind på den
klassiske undervisnings indflydelse på almendannelsen,
skal kun nævnes den vigtighed, latinen har som
grundlag for de romanske sprog og engelsken, i
hvilke sprog der eksisterer en stor teknisk
literatur, og den store lettelse, kjendskab til latin
forskaffer for forståelsen af de videnskabelige
betegnelser. Uden dette kjendskab er de døde
navne, ved hvilke hukommelsen ingen støtte har.
Det skulde derfor netop nu være
magtpåliggende for teknikerne at overveie, hvilken
betydning for vor videnskab en ophævelse af latinen
som obligatorisk fag i skolerne kan have.
I Tyskland ansees kjendskabet til latin som
nødvendigt for den, der agter at gå den
videnskabelige vei, enten på universitetet eller en anden
høiskole, og derfor er latin tvunget fag, både i
det humanistiske gymnasium og realgymnasiet.
Nu kan ikke nægtes, at vort latingymnasium
fortiden er lidet egnet som forskole for et teknisk
studium, medens på samme tid realgymnasiet
kanske lægger vel liden vægt på sprogstudierne.
Den eventuelle oprettelse af en teknisk høiskole
synes at burde have og vil vistnok også have
indflydelse på skolereformens udvikling i retning af
mere naturfag i latingymnasiet og en mere
fremtrædende plads for sprogundervisningen i
realgymnasiet med en passende mængde latin.
Hvad græsk angår, så er det et sprog, som
ligger vort behov fjernere*,-dettes plads på skolen
er også hos os slig, at studiet deraf ikke på
langt nær bærer modne frugter for eleverne.
At spørgsmålet er af vigtighed, kan der ikke
være tvil om, om det end ikke under vore
tekniske skolers nuværende stilling er absolut aktuelt;
men den tid kan komme og er forhåbentlig ikke
fjern, at også teknikerne må give sit ord med i
laget, om en opgivelse af de klassiske sprog
stemmer med deres interesse. Herunder må ikke
glemmes, at gymnasiet ved siden af at være en
forskole for en eller anden videnskabelig
uddannelse tillige og hovedsagelig er afslutningen af
den systematiske almenmenneskelige opdragelse,
A. S. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
