Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 48. 29 november 1894 - Vor stenindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
TEKNISK UGEBLAD.
november 1894
Vor stenindustri-
Efter et af Dr. H Reusch i Håndverk- og
Industri-foreningen nylig afholdt foredrag
hidsættes :
Granitiske bergarter. Hertil kan man
i praksis henregne flere bergarter end hvad der
i strengt videnskabelig betydning kaldes granit,
nemlig syenit og gab bro foruden den egentlige
granit. Grabbro, der på grund af, at feldspaten
som oftest er dunkel, er sortagtig af farve, spiller
den mindste rolle. I Kristiania kjender vi den
f. eks. fra Schweigaards-monumentets sokkel. Man
får den især fra Kragerø-Arendal-kanten; den
er vanskelig at tilhugge og oftest meget
op-sprukket i fjeldet. Langt vigtigere er granit og
syenit. Bruddene på disse bergarter anlægges
fortrinsvis på steder, hvor fjeldet er tydelig
bænket, det vil sige af naturen ved sprækker
afdelt i passelig tynde plader. I granit og syenit
er der en retning, som af den uøvede vanskelig
iagttages, og hvori stenen forholdsvis let lader sig
spalte; denne retning benytter arbeiderne sig af
ved blokkenes tildannelse. De vigtigste
varesorter, der leveres af granit og syenit, er
foruden kvadere til mur: kantsten, gadeheller eller
fortougsstene og brolægningssten. Disse
varesorter beskrev taleren nærmere. Sagning af
grani-tiske stene har først i de senere år taget opsving,
eftersom man har lært at fremstille støbejern i
pulverform, såkaldet stålsand. Dette er et meget
mere effektivt sagemiddel end almindelig sand,
som før anvendtes. Firmaerne «Varild» og
John F. Kolteow har anlagt sagverk i Kristiania.
Hovedsædet for vor stenindustri er det
sydøstlige hjørne af landet, omkring Fredriksstad,
Fredrikshald og ved Idefjorden. Her
forekommer en grålig, kun undtagelsesvis rødlig granit,
der er fortræffelig til gadesten og egentlig
bygningssten. Et andet stenbrudstrøg er i aserne
nord for Kristiania. Den lys rødlige syenit, der
har vundet stor anvendelse i byen, men
afgiver meget lidet til udenlandsk eksport.
Omkring Drammensfjorden er der grupperet en del
stenbrud på granit. Herfra er f. eks. de røde
plader, hvormed den nyopførte Almjs gård i
Kongens gade, Kristiania, er beklædt i de øvre
etager. Nedentil er bygningen udvendig
opbygget af kvadere af grå augitsyenit. Laurviks
syenitstrøg, der strækker sig fra indløbet af
Kristianiafjorden til Langesundsfjorden, udmerker
sig ved en ganske eiendommelig bergart,
augitsyenit, der dels er brunligrød, dels mørkere eller
lysere grå. Nogle af de grå varieteter udmerker
sig ved, at feldspaten deri har et blåligt
perlemoragtigt farvespil; sådan syenit kaldes af
stenhuggerne ofte for labrador. Laurviksyeniten
anvendes inést i den finere arkitektur og til
bordplader. Der udføres ikke så lidet, uagtet dens
anvendelse først er kommet op i den senere tid.
Udførselen af huggen sten fra Norge, (det
har hidtil omtrent udelukkende været granitiske
bergarter), var i 1870: 6000 kr., den er nu omtrent
l 000 000 kr.
Sandsten. Vor sandsten er hård
sammenlignet med mange udenlandske sorter.
Fra Jeløen ved Moss og fra Holmestrand
kommer ikke sålidet brolægningssten af sandsten.
De røde sandstenheller fra Ringerike er meget
anvendte til fortougssten i Kristiania, men må
betragtes som temmelig tarvelige efter nutidens
fordringer.
I forbigående omtalte doktoren v eks t en
eller kl eb er s te n, den grønne serpentin og
den røde t hu li t; af disse har kun klebersteii
nogen, om end ikke stor betydning.
Skifer, Af tagskifer har vi gode brud i
Valders, Gudbrandsdalen, Voss, samt Stjørdalen
ved Trondhjemsfjorden. Uheldigvis ligger de
bedste brud i Valders og Gudbrandsdalen
særdeles uheldigt, hvad transportforholdene angår.
Det nye jernbaneanlæg vil dog snart rette på
forholdet i Gudbrandsdalen.
Marmor. Norge har hidtil hørt til de
marmorindførende lande; men vi håber på, at
det snart skal kunne spille en rolle som
udførende land. Vore største forekomster findes
i Nordland, Efter at endel tidligere mindre forsøg
på tilgodegjørelsen var mislykkedes, begyndte
afdøde Dr. H. Stolte med iver at arbeide for den
nordlandske marmor. Han gik i kompani med
grosserer Chr. Anker, som med stor energi har
ført sagen frem, idet han har anlagt et
marmor-verk ved Fredrikshald og sat en betydelig
forretning i gang. De nordlandske forekomster er
overordentlig store; således er der på Fausteidet
ved Bodø et leie, som er 20 km langt og 800
til 1000 m. bredt, og en væsentlig del heraf er
brugbar sten. Den nordlandske marmor
forekommer i flere farver, hvid, gulagtig hvid, grå,
broget rød. Den leveres i kvadere og tilhugget
til trapper og gesimser. En betydelig artikel er
plader til beklædning af vægge, til borde og
servanter. Marmorens anvendelse i den nye
Frimurerloge har tiltrukket sig fortjent
anerkjen-desse; i Backer’s nye gård i Kirkegaden i Kristi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
