Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Amerikanske våningshuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
TEKNISK UGEBLAD.
6 december 1894
Amerikanske våningshuse-
ka- Vi hid s ætter efter Deutsche Battgeitung følgende
brudstykker af et foredrag som hr. Wolbrandt
har holdt i Arkitekt- og Ingeniør-foreningen i
Hamburg. Meget deraf forekommer os at være
af interesse for arkitekter og bygherrer.
Meddelelserne dreier sig væsentlig om
amerikanske huse for en enkelt familie.
Taleren havde sat sig som mål for en reise
til Chicagoudstillingen at lære det fremmede lands
befolknings levevis at kjende og ud fra dette
synspunkt studere dens bygningsmåde.
Hvis man i lighedens land tror at finde
ensartethed i bygverkerne især i våningshusene,
tager man f ell; tvertimod, netop fordi
amerikaneren hverken bryder sig om naboens eller den
forbigåendes mening, fmder man i Chicago de
største modsætninger i de «profane» bygverker.
Bygningens grundplan, stil og bygningsmåde
bestemmes af formue, fordringer til
bekvemmelighed, ligetil den største luksus, og ofte af den
byggendes lyst til at vække opsigt; lige ved siden
af hinanden står den rige villa af de kostbareste
materialier, granit, marmor, og det tarveligste
hus af enkleste slags, så et lidet panelet hus og
ofte lige i nærheden et stykke prærieland. Mange
af bygverkerne er uden stil og uskjønne, men
mange er smukt og fint udtænkt og gjennemført,
særlig hvad indredniiigen angår.
Sjelden finder man bag en monumental
lasade en indredning, hvor rummene, hvad
syme-trien angår, er tilpassede efter den udvendige
arkitektur; man bygger indenfra udad og
skaber således ikke blot malerisk udseende gader,
men lægger også karakter i de enkelte bygninger,
idet allerede deres ydre lader ane de enkelte
rums bestemmelse, ja endog beboernes levevis
og tænkemåde.
Fasader overlæsset med søiler og pilastre
sees sjelden, rigdommen viser sig derimod ved
en kunstmæssig udsmykning. I nyere huse er
anvendelsen af vakker sten meget almindelig
f. eks. råhuggen og poleret granit, den sidste
især til fritstående søiler, rød, lysegrå og grøngul
sandsten samt marmor til trapper, lyse
marmorsorter til entréer. Til udfyldning af flader
anvendes ofte flerfarvede granitstykker, der
indlægges som mosaik.
Råhugne granitkvadere, ofte af en
eiendommelig stålgrå farve, anbringes i forskjellig høide;
om sådanne anvendes i bygningens hele høide
gjør de let et tungt indtryk, men indskrænkes
brugen deraf til de nederste etager, og benyttes
til de høiere mursten af dæmpet tone i
forbindelse med fint udarbeidede terrakottaornamenter,
så opnåes en kraftig og ædel virkning. Loggiar,
verandaer med smukke dreiede træsøiler, samt
karnapper og balkoner i forskjellige former
bidrager hertil. Eiendommelig er indmeislingen af
ornamenter på upudsede murstensflader uden at
hensyn derved er taget til at fugerne afbryder
fladen.
Til tagtækning benyttes skifer, - ofte af en
vakker rødbrun farve, der ligner kobber - samt
tagsten og på tarveligere huse, spån. Med skifer
og spån klædes også ofte ydervæggene.
Tagrendens afløbsrør er en pryd for huset,
de behandles arkitektonisk og smykkes med
ornamenter; selve røret er kaneleret, munding og
knæ o. s. v. prydet med masker og bladverk.
Haver mangler næsten overalt ved
enkeltboliger, foran husene ligger en ret vei, som på
begge sider begrænses af velstelte græsplæner.
Gradetrap mangler sjelden, fordi halve
kjelder-etagen er bygget over jorden, den er bred og
altid udbygget; den holdes smukt i orden, da
beboerne benytter den til opholdssted.
Forbindelsen mellem trappen og huset udvides ofte til
en loggia, som giver huset udseende af en sikker
borg, fordi den overspændes med en mægtig
rundbue, der sedvanlig bæres af korte, polerede
granitsøiler med fint formede kapitæler. Denne
loggia med sine grønne slyngplanter giver
indgangen et yndigt udseende og er, især om aftenen,
et behageligt hvilested« Alle mulige stilarter
anvendes og ofte forbindes med megen dygtighed
en række forskjellige motiver til et harmonisk
hele; fremherskende ved det amerikanske hus
er dog anvendelsen af romanske former i
forbindelse med mauriske båndslyngninger. Disse
former samt motiver fra hjemlige planter, blandt
hvilke tidselen især gjerne benyttes, synes at
have udviklet sig til en amerikansk stil, som står
i overensstemmelse med materiale og behov. En
meget yndet ornamentlinje er den tæt oprullede
spiral. Man ser også anvendt den mauriske stil,
den franske gothik og renæssanse, så smukt og
fint gjennemført, som det overhovedet er muligt;
tysk renæssanse anvendes mindre, hvorimod
gothik af tysk oprindelse hyppig træfles blandt
Filadelfias vakre bygninger. Gadedøren, er
altid solid udført, i regelen af eg eller mahogni
og ofte rigt udskåret; hvis den forsynes med
glasruder, så inddeles den ved sprosser i felter,
og hvert felt, enten det har form af firkant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
