Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Elektrisk kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 49
TEKNISK UGEBLAD.
885
hvilket er forklarligt, thi da den elektriske maskinteknik
begyndte, da eksisterte allerede en høit udviklet almindelig
maskinteknik. På den tid, da dampmaskinen blev opfundet
og den første dampmaskine bygget, stod få fysikalske
kundskaber og liden erfaring i maskinbygnirig til disposition. Om
de forholde, under hvilke den elektriske maskinteknik tog sin
begyndelse, får vi det vigtigste begreb, når vi erindrer, at
på Pariserverdensudstillingen i 1878, altså på en tid, da
skibsbygning, jernbaner og våbentekniken stod, kan man sige,
næsten på nutidens standpunkt, fandtes ganske enkelt
forsøgsvis konstruerede elektriske maskiner. Hovedimpulsen til
udviklingen af maskiner, der frembringer elektricitet, udgik,
kan man sige, fra den praktiske konstruktion af bue- og
glødelamper. Omvandlingen af den elektricitetsproducerende
maskine til den elektricitetsabsorberende motor blev først
senere gjennemført og praktisk anvendt. Vanskelighederne
ved udviklingen af de elektriske maskiner bestod i
kombinationen af de fordringer, der stilles i elektrisk og mekanisk
retning. I den elektriske maskinbygning kommer det ikke
alene an på den mekaniske konstruktion, thi her spiller
egenskaberne ved det anvendte materiale en vigtig rolle, specielt
isolationen, der fordrer ikke-metalliske stoffe, såsom træ,
papir, gummi, porcelæn o. s. v. Med de elektriske maskiners
udvikling, deres forenkling og fuldkommenhed også i
mekanisk retning, voksede deres anvendelse for praktisk brug.
Elektrotekniken blev befrugtet af den allerede høit udviklede
maskinteknik med idéer »for udnyttelse, af hvilke vi i første
række må nævne den elektriske kraftoverføring. Allerede for
flere år siden var brugen af elektriciteten for lys og kraft
almindelig, dog har de sidste 2 år bragt betydelige
fuldkommenheder og flere kunne endnu ventes. Vi har tidligere
sagt, at den elektriske maskinteknik først havde udviklet
maskine forat frembringe elektricitet, det vil sige en maskine,
som erstatter de tidligere galvaniske batterier. Principet for
omvandlingen lå nær. Omvandlingen af maskiner, der
frembringer elektricitet, den såkaldte dynamoelektriske maskine,
førte til maskiner, der absorberer elektricitet, kraftafgivende
maskiner, eller "motorer". Virkningsmåden er så fuldstændig,
omvandlingen så let, at dynamo og motor som regel har en
og samme konstruktion.
Elektromotoren er vel den gjenstand, elektroteknikerne
fornemmelig kappes om at gjøre fuldkommen. Den har også
en høiere teknisk betydning end det elektriske lys og må
i forhold til andre driftsmaskiner kaldes mere fuldkommen end
de elektriske lamper, sammenlignet med andre
belysnings-midler. Elektromotoren har ikke alene samme betydning
som driftsmaskiner i almindelighed, men den tillader også
nye praktiske og vigtige anvendelser, såsom kraftoverføring
på større eller fordeling af kraft på mindre afstande.
Vi skal nu betragte de forskjellige dele af et sådant
anlæg for en større elektrisk kraftoverføring, forat se på
fuldkommenheden ved den tekniske konstruktion, på den
opnåede driftssikkerhed og på nytteeffekten, idethele undersøge
hvorvidt et sådant større anlæg på elektroteknikens
nuværende standpunkt virkelig tilfredsstiller de fordringer, man
må kunne stille, forat det kan betegnes som fuldt praktisk
og berettiget til at finde anvendelse i industriens tjeneste.
Vi begynder med de elektriske maskiner; her har vi
tilstrækkelig erfaring for, at disse for spændinger op til flere
tusind volt står fuldt på høide med f. eks. dampmaskiner
eller lignende, hvad den tekniske konstruktion angår.
Nytteeffekten af maskinerne er ligetil 94 o/o; i teknisk henseende
kan der således neppe forlanges et bedre resultat Disse
maskiner tiltrænger ikke mere reparation end andre maskiner,
og de dele af samme, som er mest udsat for slidning, kan
med lethed erstattes af nye uden væsentlige omkostninger.
Idethele taget må det bestemt siges, at maskinkonstruktionen
for de elektriske maskiners vedkommende tilfredsstiller alle
den nuværende maskintekniks fordringer, hvad praktisk
konstruktion, soliditet og varighed angår, endvidere er
tilsynet ved gode elektriske maskiner høist ubetydeligt. Vi
inddeler de maskiner, der frembringer elektricitet, altså
generatorerne, ved vekselstrømsystemet, i 2 klasser, nemlig de
lavspændte og de høispændte generatorer. Ved overføring
af vandkraft på større afstande, f. eks. 20-40 km. viser det
sig nu af økonomiske grunde nødvendigt at anvende høie
spændinger, som 5 000-15 000 volt. Da imidlertid hverken
generatorer eller motorer ved så høie spændinger kan
konstrueres absolut driftssikre, anvendes i sådanne tilfælde
generatorer af lav spænding, idet den nødvendige høie
spænding for luftledninger frembringes ved
transformatorer, opstillede ved vandfaldet (primærstationen). Ved
sekundærstationen, det sted, hvor kraften skal
nyttig-gjøres, transformeres nu atter den høispændte strøm ned til
lavspændt og føres da først til motorerne––Ved overføring
af vandkraft på kortere afstand, omtr. 15 km., kan man ved
5 000 volt spænding i ledningerne som regel opnå et
økonomisk anlæg, hvorved en sådan dobbelt transformation undgåes;
thi vi kan konstruere vekselstrømmaskiner fuldstændig
driftssikre for 5 000 volt. Ubetinget vil man i praksis i de fleste
tilfælder virkelig anvende denne sidste enkelte transformation;
men i de tilfælder, hvor der findes et stort antal hestekræfter
på et heldigt sted, og hvor det derfor er økonomisk at
overføre kraft i 20-40 km. afstand, vil man anvende den først
omtalte dobbelte transformation.
Vi kommer nu til transformationerne. Den nyere
konstruktion af transformatorer, der anvendes for det nævnte
tilfælde, er såkaldte oljetransformatorer, ved hvilke alt
befinder sig i en lukket beholder, der er fyldt med olje. Da
disse apparater er stillestående, er de ikke udsat for
slidning. Her gjælder det i første række at have en god
isolation, og ved en tilfældig feil i isolatoren vil oljen straks
trænge ind, hvorfor disse slags transformatorer besidder en
høi grad af driftssikkerhed. Den tids praksis, som man har
for disse apparater bestyrker også tilfulde deres store
driftssikkerhed, selv ved spændinger langt over 10 til 15 000 volt.
Nytteeffekten er meget høi, optil 96 °/o; også for disse
apparaters vedkommende kan neppe forlanges mere, hvad
soliditet og praktisk konstruktion angår. Man har årelange
erfaringer for transformatorernes absolute driftssikkerhed selv
under meget ugunstige forholde. - Vi deler transformatorerne
i 2 slags, nemlig de såkaldte hovedtransformatorer og de
såkaldte fordelingstransformatorer. Hovedtransformatorerne
kommer til anvendelse ved anlæg med meget høi spænding,
ved kraftoverføring fra vandfald på meget store afstande.
De tjener til i forbindelse med de lavspændte generatorer
ved dobbelt transformation at frembringe en meget høi
spænding i luftledningen. For at opnå sikkert en så
høi spænding, må disse transformatorer være særdeles
godt isolerede, hvorfor transformatorerne er satte i
støbejerns beholdere, der er fyldte med olje. De såkaldte
fordelings-transformatorer omtransformerer direkte den fra generatoren
kommende ledningsspænding på forbrugsstedet til en
spænding, svarende til motorens forbrug. Disse transformatorer
består af flere kjerner af blødt jernblik, der oven- og nedentil
indbyrdes er forbundet med flere ringe af blødt jernblik, for
at slutte den magnetiske kreds. De to vindinger eller spoler
for den lavspændte og høispændte strøm er koncentrisk
anbragte rundt om disse jernkjerner og selvfølgelig
omhyggeligt isolerede indbyrdes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
