Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Elektrisk kraftoverføring - Småbaner i England, av Dietrichson - Stipendier for at studere elektriske baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
TEKNISK UGEBLAD.
O december 1894
stemmig en så høi garanti, hvad driftssikkerheden af
maskiner, apparater og ledninger angår, at derom dette
spørgsmål vel neppe længer tør være tvivl. Udtalelserne
fra de store firmaer, der har høstet de fleste og bedste
erfaringer, man overhovedet besidder, berettiger fuldt ud
til den påstand, at vi vil kunne opnå absolut sikre
resultater.
3) Et stort antal første rangs autoriteter i Europa som
Amerika udtaler sig enstemmigt om de udmærkede
resultater, der fra et teknisk standpunkt vil kunne erholdes.
Vort svar på de industridrivendes og vandfaldeiernes
spørgsmål til os teknikere, kan vi efter at have rådført os
med de bedste kilder, der overhovedet står til vor
disposition, opstille således:
"Den elektriske kraftoverføring må nu i teknisk
henseende betegnes som fuldt praktisk anvendbar på afstande
optil 50 km., og for et ubegrændset antal hestekræfter. Det
økonomisk berettigede ved kraftoverføringsanlæg må i hvert
særskilt tilfælde være gjenstand for nærmere undersøgelse."
Småbaner i England.
(Af ingeniør Dietrichson).
I den engelske presse - såvel i den faglige
som i dagspressen - foregår i denne tid en
meget livlig drøftelse af småbaners eller lette
baners betydning og berettigelse dér i landet.
Som bekjendt står bygningen af sådanne baner
temmelig langt tilbage i selve Englaud, mederis
de i temmelig stor udstrækning er bragte til
udførelse i kolonierne. Det er også allerede ved
første øiekast naturligt, at der i selve England,
med sine storartede transportforholde ikke som
regel bør blive tale om andet end meget kraftigt
udstyrede samfærselsmidler. Det er derfor også
naturligt, at en nøgtern betragtning med
myndighed og autoritet bør søge at dæmpe en
begeist-ring for småbaner, som i sine store træk i et
sådant land kanske er på urette sted.
Engineer for 16 Nov. behandler spørgsmålet
i en meget læseværdig leder. Bladet
forsøger i denne at sætte de to systemer hver
på sin rette plads. Artikelen tager væsentlig
sigte på småbanernes værd for landbruget i
England. Jeg hidsætter her blot
slutningsbe-merkningen:
«Det vil muligens blive bebreidet os, at vi
har fordømt de lette jernbaner og den bevægelse,
som ytrer sig til fordel for dem. Dette har vi
kun betingelsesvis gjort. Vi tror ikke, at
småbaner er en universal-velsignelse for landbruget,
men på den anden side er vi i høi grad gunstig
stemte for en fornuftig gjennemført bygning af
billige jernbaner i hensigt at forbinde de mindre
byer og landsbyer med jernbanestationer, der nu
ligger flere miles undaf. Der er kortsagt et felt
for billige baner også her i landet; dette felt er
endnu meget større i Irland og i vore kolonier.»
Da sporviddestriden nutildags vågner påny
- om end i en ganske anden skikkelse end
før - og da Englands hidtil kjølige stilling til
småbanerne er meget påagtet, vil det vistnok
interessere mange at erfare det nævnte engelske
fagblads stilling.
Stipendier for at studere elektriske baner.
(Indsendt).
Det forlyder, at et af disse stipendier skal
være tilstået driftsbestyrer Jakobsen*
Indsenderen havde anseet det selvfølgeligt, at
der til at studere elektriske jernbaners drift, foruden
en elektrotekniker, vilde være blevet udseet en
ingeniør med grundigt kjendskab til og erfaring
særlig i de tekniske brancher af jernbanedriften, og da
er driftsbestyrer Jakobsen efter indsenderens
kjendskab til ham ikke manden. Dette må også være
indlysende, når man ved, at hr. Jakobsen, når
undtages, at han for omtr. 15 år siden i kort tid
var assistent ved et jernbaneanlæg, aldrig har
havt befatning med jernbanevæsenet, førend han
for 4 å 5 år siden fra statsrådstillingen gik over
til at blive driftsbestyrer i Drammen, og som
sådan kun har havt med trafiken, men intet med
den tekniske drift at bestille. Til denne har hr.
Jakobsen ikke andet kjendskab end
hvilkensom-helst ikke-specialist. Det er selvfølgelig den
teknisk-økonomiske side af sagen det her kommer
an på, medens takster, ekspedition,
konduktørtjeneste og stationstj eneste lidet eller intet har
med sagen at bestille. Vi må for sagens skyld
beklage, om det nævnte forlydende skulde
bekræfte sig, og henleder «Ingeniør- og
Arkitektforeningens > opmærksomhed på sagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
