Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 13 december 1894 - Det høiere tekniske undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Not 50
TEKNISK UGEBLAD.
397
Af banebrydende betydning- for det tekniske
undervisningsvæsen var oprettelsen af École centrale des
Travaux publics i 1794 i Paris, hvilken skole i 1795
fik navnet École polytechnique.
Denne læreanstalt arbeidede på strengt
videnskabelig basis med udsøgte lærere.
Blandt de talrige skoler i Mellemeuropa havde
foredragsholderen i sommer væsentlig studeret Hannover,
som var den, han havde det bedste indtryk af, samt
Zurich’s, som også er en udmerket skole.
Foruden denne komplet udstyrede høiere tekniske
læreranstalt, som besøges af omtrent l 000 elever
årlig - gjennemsnitlig 300 faste og en del
hospi-terende fra selve Schweiz, resten udlændinger - havde
man fundet det nødvendigt bl. a. i Winterthur, som
blot ligger omtr. l times jernbanefart fra Zurich, at
holde igang en lavere skole for den tekniske
middelklasse med omtr. 600 elever. I det hele koster det
ingenlunde rige Schweiz årlig omtr. 7-900 000 frcs.,
foruden udgifterne til skolen i Winterthur, på sit høiere
tekniske undervisningsvæsen. At disse udgifter var
frugtbringende var der neppe tvivl om. Landets ind- og
udførselsstatistik oplyste fyldestgjørende derom.
Foredragsholderen havde under sit besøg i Schweiz
i sommer talt med en nordmand, i mange år bosat i
Schweiz sorn jernbaneingeniør, hr. C. Tischendorf; han
udtalte, at man i Schweiz var særdeles tilfreds
med at have en teknisk høiskole og det var nu almindelig
mening i fagkredse, at landets rige industri for en stor del
skyldtes høiskolens virken.
Schweizerne var enig om den sag, at en nation, der vil
følge med tiden, må have den høieste tekniske dannelse
repræsenteret ved en teknisk høiskole inden sit- eget område.
Derved gives impulser til nye opfindelser og forbedringer på
de forskjellige områder.
Hr. Tischendorf syntes, at det for en ærekjær nation
måtte være meget utilfredsstillende, at skulle sende sine
sønner til udlandet forat tilegne sig den fornødne tekniske
skoledannelse.
Han tilføiede, "hvorledes skulde alle de store
ingeniørar-beider i Schweiz være blevne fuldført uden teknisk høiskole?"
For at komme ind på høiskolen som fast elev holdt hr.
Tischendorf på, at enten skulde vedkommende have taget
realartium eller også underkaste sig optagelsesprøve i de
mest nødvendige fag samt være mindst 18 å 19 år garnmel.
Når et teknisk undervisningssystem var baseret på at
unge mænd i 19-års alderen skulde have afsluttet sin
theoretiske uddannelse, så følte hr. Tischendorf sig overbevist om,
at vedkommende som regel måtte være for umodne og have
forliden almendannelse.
Efter hans kjendskab til Norge burde man dér snarest
søge oprettet en teknisk høiskole, ligesom han troede, at
landet havde tabt meget på at denne sag endnu ikke
var løst.
Yidere havde taleren havt en samtale med den
høitanseede ingeniør Waldner, redaktør af det bekjendte
fagblad Schweizerische Bauzettung, en mand der antoges
at være en af dem, der var særdeles godt inde i alle
disse ting. Han udtalte omtrent følgende:
Et selvstændigt land bør have en efter dets særegne
forhold afpasset høiskole. Med hensyn til
indtrædelsesfordringer var der i Schweiz en tydelig udpræget tendens til
at stille disse høit og især krav på, at de vordende teknikere
ikke skulle være for unge ved det tekniske studiums
tiltrædelse. Man lagde megen vegt på en høi grad af almen-
dannelse, særlig gode sprogkundskaber og så derfor gjerne
elever, der havde gjennemgået et gymnasium.
Før højskoleopholdet lagde man ikke synderlig vegt på
fagdannelse, da denne kunde bibringes på høiskolen.
Der var også i Schweiz enkelte, der holdt på, at høiskolen
var en unyttig indretning, men praksis viste dog tydeligt,
hvilke gode frugter samme havde båret.
Som et bevis for, hvor stor betydning man tillagde den
tekniske høiskole, anførtes det faktum, at uagtet Schweizerne
er et meget økonomisk folk, der kvier sig for unødvendige
udgifter, så bevilgedes dog årlig 7 å 900 000 frcs. til det
tekniske høiskolevæsen, og det er en almindelig mening, at
det er dette forhold, der er en af de fornemste årsager til
den schweizerske maskinindustris høie udvikling.
I ældre tider var det for det meste udlændinger, der
stod i spidsen for industrielle forretninger i Schweiz, men
nu, efterat høiskolen har fået virke, er det hovedsagelig
Schweizere, og vil man efterforske, hvem der leder de store
elektriske fabriker, lokomotiv- og dampskibsbyggerier, væverier,
maskinverksteder m. m., så skulde man nok finde, at det
for en væsentlig del var forhenværende høiskoleelever.
Hr. Waldner troede, at Norge neppe kunde anvende
penge til et bedre Øiemed end til at oprette en god teknisk
høiskole.
Den i Norge brugelige måde at sende ingeniører
ud i verden ved 19 års alder som theoretiske
fulddannede personer,. kunde ikke være gavnlig. Efter
analogi fra Schweiz og andre lande måtte dette være
en altfor ung alder.
Forholdene i Norge sammenlignet med
udlandet.
Ved en sammenligning mellem den tekniske
undervisnings ordning i de af taleren på hans reise
besøgte lande og Norge syntes det påfaldende, hvorledes
man her hos os endnu står ved begyndelsen til et
velordnet system i denne henseende.
I udlandet begyndte man for over en
menneskealder der hvor vi nu står; vistnok er der i Norge en
merkbar bevægelse i retning af at forbedre det
nuværende apparat, men synes dette hovedsagelig at gå
ud på en udvikling af det bestående på samme
grundlag som hidtil, nemlig med middelskolen som
udgangspunkt for det tekniske fagstudium.
Den udenlandske erfaring taler dog efter talerens
formening bestemt mod hensigtsmæssigheden af en
sådan ordning. Det fremgår nemlig af de udenlandske
høiskolers historie, at der er begyndt med ganske lave
indtrædelsesfordringer og med elever i meget ung alder,
men nu er forholdet blevet, at der er oprettet
virkelige høiskoler med strenge indtrædelsesfordringer og en
minimumsalder for studiets tiltrædelse af 18 å 19 år.
Den udvikling som denne sag har fået og den
nytte som nationerne har høstet af et velordnet
teknisk undervisningsvæsen, vil vei bedst fremgå af, at
der i Tyskland er oprettet 9 tekniske høiskoler, i
Østerrig -Ungarn 4 sådanne, hvor tysk er
foredrags-sprog, i Zurich l høiskole og i Eiga ligeledes l,
altså ialt 15 tekniske høiskoler med tysk som
foredrags-sprog.
Det mest fremtrædende ved en sammenligning med
vore forhold er at udlandet er kommen til vished om,
at en høiere tekniker, må have betydelig
almendannelse, før han begynder det tekniske fagstudium,
og at det ikke nytter at begynde med unge mænd i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
