Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 13 december 1894 - Det høiere tekniske undervisningsvæsen - Bestemmelser angående Portlandcement, af A. S. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
So. Sft
TEKNISK
men dertil må bemerkes, at vi savner ganske
forudsætningerne for samme, nemlig tradition og de
nødvendige praktiske læremestere, det er disse vi først må
se at uddanne og udvikle.
Hvorfor, må man vel spørge, skal det da i Norge
mer end i andre kulturlande gå an ai høie sig med
et anden rangs teknisk undervisningsvæsen?
Og svaret herpå ville tal. lade fremgå af de
faktiske forhold her i landet; thi hvorledes er det, at en
fra vore tekniske skoler udgået elev fortiden ordner sig?
Jo, hvert år ser man, at der ligger et stort antal
tidligere tekniske elever fra Norge og studerer i
udlandet. Det nuværende system er altså faktisk dømt
af livets praktiske krav!
Trangen til en høiskole er således tilstede; men
vi tilfredsstiller ikke dette krav på normal måde ved
her hjemme at oprette en tidsmæssig høiere teknisk
undervisningsanstalt, afpasset efter vort specielle behov,
vi lever på nåde ved andre herrers bord, og må da
nøies med, hvad der bydes, enten så det passer ind i
vore forhold eller ei.
Ved siden af at dette synes lidet stemmende med
»selvstændigliedens æresfølelse», har det selvsagt også
sine store praktiske mangler. Det er i det hele et
særdeles kostbart system!
Forrige gang foredragsholderen havde den ære
her at udtale sig om denne sag, sluttede han med det
sande ord, at »kundskab er magt». Han tilføiede nu
efter Reuleaux: »Alles rollt!» eller som englænderen
siger: »Time is money»; men det syntes ikke som
om dette endnu er gået op for den norske nation.
Sagen om det tekniske undervisningsvæsen »ruller»
ikke hos os; her »kryber» man fremover; men vi, der"
har åbent øie for de skadelige følger af et sådant
system, får gjentage vore krav, indtil vi finder gehør!
For 10 år siden Udtalte Ingeniør- og
Arkitektforeningen som nævnt, at en yderligere udsættelse, selv
for kort tid, vilde medføre «uerstattelige tab», og endnu
står vi på samme standpunkt!
Ved sagens behandling i Storthinget i 1890
udtalte statsråd Astrup:
»Så vidt er vi i dette øieblik endelig komne, at
vi har at votere over dette: skal vi have en teknisk
høiskole i vort land, eller skal vi ikke have en teknisk
høiskole? Dette er for mig det samme som at spørge:
vil vi en fortsat økonomisk og industriel udvikling i
vort land eller vil vi det ikke?» - Den bevilgende
myndighed valgte det sidste alternativ, og taleren
troede ikke, at de siden den tid indvundne erfaringer
har af svækket hr. Astrups kraftige og sande ord.
Da Storthinget ifjor gav forøget bevilgning til de
tekniske skoler med antydning til yderligere
indrøm-melser, synes det nuværende tidspunkt ikke at være
uheldigt valgt til at gjøre nye anstrengelser forat nå
målet. Hvad der bør gjøres, og hvorledes sagen skal
gribes an havde tal. tænkt kunde gjøres til gjenstand
for den påfølgende diskussion i vor forening; men før
han forlod denne talerstol, vilde han som afslutning
gjentage, hvad statsråd Nilsen udtalte på Storthinget i
1890:
»Landet har ikke råd til længere at
vente på en teknisk høiskole!*
Bestemmelser angående Portlandcement,
På foranledning af fyrdirektøren
sammentrådte i de sidste dage af året 1891 en komité,
bestående af d’herrer ingeniører A. Fenger-Krog,
E. R- Schiøt^ kaptein O. W. Lund, og
ingeniørerne H. B. Olsen og O. Østen-sø som
repræsentanter for de forskjellige offentlige og kommunale
administrationer for at drøfte og afgive forslag
om ensartede bestemmelser for leveranse af cement
for offentlige og kommunale arbeider. Denne
komités arbeide forelå færdig i April 1893 og
blev straks indsendt til Forsvarsdepartementet
med anmodning om, at forslaget efter konferanse
med Arbeidsdepartementet skulde vedtages som
norm for de under sidstnævnte departement
sorterende administrationsgrene,
Forslaget gjengives nedenfor i sin helhed.
Bestemmelser for leveranse af cement.
1. Emballage og vegt.
Cementen skal være pakket i solide og tætte
fustager af 100 liters rumindhold. Cementens vegt
skal være mindst 1.2 kg. og må ikke overskride 1.4
kg. pr. løst ifyldt liter eller 170 kg. netto,
henholdsvis 180 kg. brutto, pr. pakket fustage.
Spildtab såvelsom mulige Unøiagtigheder i et
enkelt fustages vegt bliver ikke at påtale, når
de ikke overstiger 2 pct.
Fustagerne skal være tydeligt forsynede såvel
med fabrikantens merke som med angivelse af
brutto vegten.
Løs ifyldt vegt erholdes ved at helde cementen gjennem
en tragt i en øinkrende med heldning l på l*/2 og med dens
nedre ende 45 cm. over målet, som bør være et litermål.
2. Udtagning af prøver og deres undersøgelse.
Cementen skal undersøges på finhedsgrad,
forhold i kulsyre, indhold af magnesia og svovelsyre,
volumbestandighed og strækfasthed.
Den til disse undersøgelser fornødne cement skal udtages
således:
af partier på indtil 100 fade udtages af hvert 10de,
af partier på indtil l 000 fade udtages af mindst hvert 20de,
af partier på over l 000 fade udtages af mindst hvert 30te fad
lige store prøver mindst 10 cm. indenfor fadet med f. eks. en
kop. De således udtagne prøver sammenblandes godt på et
rent og tørt gulv, bord eller papir. Af denne
gjennemsnits-prøve fyldes hurtigst muligt 8 rene og tørre buteljer, som
straks tilkorkes, forsegles og indsendes til prøvebureauet i
Kristiania, hvor cementen undersøges for leverandørens
regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
