Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 20 december 1894 - Om elektrisk drift af jernbaner, af Dietrichsen - Tekniske nyheder - Indkomne stipendieberetninger - Landstelefonforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tfo. 51
TEKNISK UGEBLAD.
409
Om elektrisk drift af jernbaner.
(Af ingeniør Dietrichsen).
Jeg tror ikke, der er mange, som tvivler på
at elektrisk drift af jernbaner - ikke alene af
sporveie - mere og mere vil vinde terræng.
Blot en kortsynet holden på det gamle -
altid status quo - vil benægte dette.
Her i landet, hvor vi endnu har så mange
baner at bygge, gjælder det særlig at følge med
i udviklingen af denne sag. Vistnok kan der
endnu gå nogle år inden en lykkelig tanke
dukker op, rydder alle nuværende vanskeligheder
af veien og får tid til at virkeliggjøres, men man
ser dog allerede nu hvorledes der, især i
Frankrig, gjøres videnskabelige, meget kostbare forsøg
og hvorledes der i Amerika uforfærdet gåes igang
med praktisk udførelse, bygning - ikke blotf af
sporveie, men også af tyngre baner af betydelig
længde. Blandt andet skal der i Maryland og
Pensylvania være en dobbeltsporet bane på 585 km.
under bygning; en del af strækningen mellem
Lan-caster og Marrietta på 30 km. skal være fuldført og
skal gå meget godt. Togene kjører 80 km. i timen
siges der. De amerikanske foretagender omtales
ofte nedsættende, men sent eller tidlig har det
for det meste endt med, at Europæerne
modstræbende har måttet efterligne Amerikanerne i
de fleste ting af praktisk art.
Som bekjendt skal staten udsende to
teknikere for at studere sagen. Det har været sagt
fra enkelte hold, at der lidet er at studere endnu
i den elektriske jernbanedrift. Man kan læse derom
i fagskrifterne. Jeg er af den opfatning, at for
det første er der i denne sag en himmelvid
forskjel på den ting at se og at læse, for det andet
at når stipendiaterne kommer hjem fra Amerika -
og did må de, om de 3000 kroner rækker
sålangt - vil de have meget nyt at fortælle vort
jernbanevæsen. Der er al grund til at være m\
storthingsmand, ingeniør G. Knudsen taknemmelig,
fordi han i betimelig tid bragte denne sag frem,
men der er efter min mening n u også grund til at
øge stipendiebevilgningen der i sommer blev sat
ned til kr. 3000,oo.
For det første bør man vælge stipendiaterne
med stor omhu og dernæst lade dem udarbeide
en reiseplan, hvori et længere ophold ved drift
og bygning af elektriske baner i Amerika bør
være hovedøiemedet. Såfremt overslaget for en
sådan reise overstiger det nu til rådighed stillede
beløb, bør en efterbevilgning søges af Storthinget,
eller det manglende beløb andrages foreløbig
taget af de 50000 kr. som stilledes til rådighed
for indkjøb af vandfald til anvendelse for statens
jernbaner eller verksteder. Ialfald bør der sørges
for, at dog én af stipendiaterne bliver sat istand
til et længere ophold i Amerike som ovenfor
påpeget. Det forlyder, at arbeidsdepartementet
agter at oversende foreningernes fællesstyrelse
fortegnelse over ansøgerne til den ene halvdel
af stipendiet, til erklæring. Jeg tror da
foreningerne vilde gjøre godt i at benytte
anledningen til at udtale sig i den ovenantydede
retning.
Det er efter min opfatning yderst
magtpåliggende, at der gjøres det mest mulige ud af
den foreliggende bevilgning, og at man ikke
skrækkes tilbage for at forhøie den, om det gjøres
nødig. Der er i udlandet på dette område
overordentlig meget at se og lære, som vistnok lettere
end andre ting kan føres vort lands tarvelig
udviklede kommuriikationsvæsen til umiddelbar
nytte, uden at anvende for nybygninger mere
penge end på nærværende tidspunkt forudsat.
Tekniske nyheder*
Indkomne stipendieberetninger. Ingeniør- og
Arkitektforeningens og den Polytekniske forenings stipendiekomité
har oversendt redaktionen nedenfor anførte indberetninger til
Indredepartementet, fra teknikere der ikke er ansatte i
statens tjeneste:
1. Fra sekretær hos stadsingeniøren i Kristiania, ingeniør
A. Meyer, afgiven 22de September 1894, om en reise til
udlandet foretagen i 1891, nied stipendium stort kr.
600, for at studere stenindustrien.
2. Fra tekniker Julius Houg, afgiven 20de September 1894,
om en stipendiereise til Chicagoudstillingen foretagen i
1893, for at studere verktøimaskiner.
3. Fra arkitekt Einar Smith, afgiven 12te September 1894,
om en stipendiereise til udlandet foretagen i 1891, for
at studere den nyere teknik ved opførelse og i
udredning af bygninger.
Indberetningerne er udlagte til gjennemlæsning på
redak-tionskontoret.
|. Landstelefonforening-. Foranlediget ved spørgsmålet
om statens overtagelse af telefonvæsenet, afholdtes som
bekjendt den 21de April d. å. i Kristiania et landstelefonmøde
hvortil der fremmødte deputerede fra forskjellige telefonanlæg
i landet. Den store interesse, som vistes i dette møde, og
den betydning mødet og den på dette førte diskussion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
