Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 1. 5 januar 1912
- Økonomisk opvarmning av vore boliger, av Kjeld Helgeby
- Mindre meddelelser
- Om de fysiologiske virkninger ved lave temperaturer
- Skinnebrudd
- Foreningsefterretninger
- P. F. Kemikergruppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
11
i leiligheten som mulig, anbringer en stor,
god koksmagasinovn, som i den koldeste
tid holdes brændende dag og nat. I de
øvrige rum, som i almindelighet paa de
koldeste dage vil faa endel varme fra
koksmagasinovnen, bør der saa anbringes
gaskaminer. I vandklosetrum, baderum,
ganger og haller er ogsaa gasopvarmning
paa sin plads.
Ved en anordning som dene vil man
opnaa mange fordeler. Arbeide og støv
paa grund av ovnpass vil reduceres i
høi grad, da man faar faa koksovner at
dasse, og disse kan brænde rundt.
I de mange kjølige dage vi har her
nord, baade vaar og høst, — ja, selv
om sommeren — da man kvier sig ved
at lægge i ovnen, men gaar og fryser,
kan gaskaminerne, f. eks. en i spisestuen
eller en i kabinettet, paa et øieblik og
for nogen faa øre skaffe os en behagelig
og sund værelsetemperatur.
I soveværelset tændes der op bare en
kort tid før man lægger sig og før man
staar op. I løpet av f. eks. en halv time
har man den nødvendige varme i
rummet og kan slukke kaminen. Har man
smaabarn som skal stelles til alle
døgnets tider, kan man naarsomhelst i et
øieblik foran sin gaskamin skaffe sig et
varmt og lyst sted.
Kommer man om kvelden træt hjem
fra sit arbeide, for sammen med sine at
tilbringe nogen faa timer før man gaar
tilkøis, vil gaskaminen i kabinettet være
det naturlige samlingssted for familien,
og man vil her uten skiddent arbeide og
anstrengelse, som er uadskillelig
knyttet til kul- og vedkaminerne, for nogen
faa ører skaffe sig den nødvendige og
behagelige temperatur og tilfredsstille vor
vor nedarvede tilbøielighet for
peisestue-stemningen.
❖
Jeg vi særlige anmode de herrer
arkitekter og bygmestre om at ta det her
stillede forslag under overveielse. Særlig
hvor man helt fra begyndelsen ved en
bygnings planlæggelse har dette for øie,
kan man ved kombinert gas- og
koks-opvarmning opnaa meget pene løsninger
av opvarmningsspørsmaalet.
Det maa i hvert tilfælde paa det
kraftigste anbefale at der nu i alle nye huse
opføres rikelig med avtrækspiper paa alle
de steder hvor der kan bli tale om
anbringelse av gaskamin nu eller i
fremtiden. Dette vil bidra til at man kan
komme bort ifra de lange trukne
jern-avtræksrør, der nu meget ofte maa
anvendes, og som baade er stygge og
virker uheldig paa avtræksforholdene.
Avtrækspipen for en gaskamin bør ikke
være av for stort tvertsnit og være mest
mulig uten trækninger og bøininger. —
For en enkelt gaskamin kan en
tilstrækkelig stor og god avtrækspipe utføres av
et 4" indvendig glacert lerrør, der let ved
nyanlæg lar sig indbygge i væggene. —
For en gasbadeovn eller lignende bør
avtrækspipen være av 6Z/ dimensioner.
Avtræksrøret maa forsynes med en hat
for at beskytte mot vindnedslag og
regnvand.
*
Tilslut gav foredragsholderen endel
regler med hensyn til anskaffelse og
rigtig pass av koksmagasinovner og
gaskaminer, og demonstrerte dette yderligere
ved en række lysbilleder og utstillede
apparater.
Mindre Meddelelser.
Om de fysiologiske virkninger ved
lave temperaturer. »Corriere della Sera«
beretter følgende om en samtale med professor
Pietet: Professor Pietet underkastet kemiske
substanser indvirkning av lave temperaturer og
konstaterte, at ved ioo° under nul ophørte enhver
reaktion; saa gjorde han forsøk med frøkorn,
vegeta-bilier og dyr og kom til den slutning: jo enklere
og primitivere organismen er, desto dypere kan
temperaturen synke uten at der tilføies det frosne
legeme bemerkelsesværdige forandringer i utviklingen.
Hvis man altsaa laver en skala over de laveste
væsener indtil pattedyrene, finder man, at en
tilsvarende skala fikserer de laveste temperaturer, som
disse væsener kan taale. Interessante er de forsøk,
som er gjort i Italien i denne hensigt med
silkeormenes egg. Disse egg kan »avkjøles« indtil 40 0
under nul, uten at de mister sin utviklingsevne.
Derimot blir f. eks. fugleegg dræpt allerede ved 2
eller 3 graders kulde.
En slags undtagelsesstilling indtar fiskene;
naturen har allerede i nogen aartusener foretat
avkjø-lingsexperimenter med dem; ti hvad er det som
sker med fiskene i de islagte elver og især i
fiske-bassængerne? Professor Pietet har vist ved allerede
for lang tid siden omtalte eksperimenter, at fiskene
stivner med isen, som bedækker elvene, og at man
kan brække en saadan frossen fisk i smaa stykker,
naar man »barlægger« den, som om den ogsaa var
av is. Men hvis man litt efter litt opmarmer isen
og lar den smelte, ser man at de indefrosne fisk
atter begynder at svømme og befinde sig ganske bra.
Fiskene kan altsaa taale temperaturer indtil 20
grader under nul uten at dø. En snegl blev i live
efter at den i flere dage hadde været underkastet
en temperatur paa no grader under nul. Padder
overlevet uten at ta skade en frysning av 28
grader under nul; infusionsdyrene utholdt 70 og flere
graders kulde. Mikroberne, mikrokokkerne,
bacillerne, sporerne o. s. v. motstaar temperaturer paa
indtil 200 grader under nul; hvis man efter
frysningen atter bringer dem tilbake til normal
temperatur utvikler de sig normalt. Interessante
resultater gav forsøkene med pattedyrene: den
pludselige avkjøling i et bad av iskold luft fremkalder
en ganske karakteristisk energisk reaktion; man har
til at begynde med i det mindste en
overproduktion av varme og energi, fordøielsesfunktionerne
fremmes paa bemerkelsesværdig maate, og man tror
derfor i disse kolde luftbad at ha fundet en
helbredelsesmetode for visse mavesygdomme.
Professor Pietet hadde allerede »Frigoniferer« i hvilke
han forsøkte med kolde luftkure; til de patienter
som her søkte at gjenvinde sin tapte appetit, hørte
ogsaa kong Peter av Serbien, som dengang levet i
Genf som tronaspirant. Professor Pietet selv har
engang utsat sin nøkne arm for en temperatur
paa 105 grader under nul.
Skinnebrudd. En rapport om skinnebrudd,
omfattende saadanne ved 83 kompanier og
repræsenterende ri 759 000 ton skinner, er avgit for aaret
oktober 1909 tH oktober 1910 fra den av den
amerikanske jernbanesammenslutning nedsatte komite for
skinner. Da rapporten omfatter skinnebrudd under
høist ulike trafikforhold og overbygningsforhold,
likesom ogsaa leverancebetingelserne har været
ulike, kan værdifulde sammenligninger ikke
tilveiebringes. Imidlertid viser rapporten klart
over-legenheten av fabrikationen i aapen flammeovn
fremfor Bessemermetoden, idet material av
førstnævnte fabrikat kun har 11 skinnebrudd pr.
10 000 ton mot 33 av sidstnævnte.
De forskjellige feil viser helt brudd,
55 V4 % loU * skinnehodet, 7 °/0 feil i skinnestilken
og 8I/2 0/0 feil i skinnefoten. Det er saaledes
konstatert at skinnehodet er skinnens svakeste del.
Rapporten viser videre en betænkelig tiltagen av
skinnebrudd, navnlig for de tungere profiler.
(The Eng.)
Fl.
Foreningsefterretninger.
P. F. Kemikergruppen.
Møte mandag den 6te november 1911.
Formand: Th. Hiortdahl.
Formanden holdt mindetale over gruppens
nylig avdøde medlem apoteker H. Hvoslef. Talen
paahørtes staaende av forsamlingen.
Indvoteringer: Bergingeniør, cand. min.
S. O. Andresen, kemiker Arne Godal,
diplomingeniør Reidar Blom, ingeniør Egil Lie, ingeniør
Charles Mc. Kenzie Bruff.
Sekretæren: Gruppens medlemstal har i
den sidste tid tiltat sterkt, saaledes at den i disse
dage kan skrive sit medlemsantal med 3 sifre. I
den anledning har det interesse at se
medlemantallets økning i de senere aar.
Ved generalfors, i 1906 hadde gruppen 48 medl.
— i 1907 — — 52 „
i 1908 — — 59 „
— i 1909 — — 70 „
— i 1910 — — 82 „
— i 1911 — — 94 »
og nu idag er medlemsantallet 104. Det er
saaledes paa 4 aar øket til det dobbelte. Han haabet
at veksten maatte fortsætte. Samtidig vilde han
uttale en beklagelse over, at medlemmer som
fraflyttet Kristiania, hyppig meldte sig ut igjen av
gruppen. Dette fandt han meget uheldig og
henstillet til medlemmerne at motarbeide dette.
Medlemmerne hadde selv den største nytte og interesse
av at gruppen talte alle norske kemikere som sine
medlemmer. Derved økedes dens indflydelse.
Sinding-Larsen interpellerte angaaende
professoratet i teknisk organisk kemi ved Den
Tekniske Høiskole og uttalte bl. a.: Det var nogen i
den sidste tid verserende rygter i anledning av det
stadig ubesatte professorat i teknisk organisk kemi
ved Den Tekniske Høiskole som foranlediget
ham til at rette en forespørsel til formanden i den
i anledning av professoratets besættelse nedsatte
bedømmelseskomité, prof. Hiortdahl. Rygterne, som
gjennem en Trondhjemsavis nu ogsaa har fundet
vei til offentligheten, gaar i korthet ut paa at den
sakkyndige bedømmelseskomités indstilling skal
tilsidesættes, og at departementet har æsket
komitéens uttalelse om en enkelt ny ansøker, som ikke
har meldt sig til den offentlige konkurranse om
professoratet, men at flere av komitéens medlemmer
har negtet at opta denne ansøkers kvalifikationer
til kritik, idet de har fundet det at ligge utenfor
deres mandat, der er avsluttet med den engang
av-givne instilling. Han spurte formanden om han
kunde dementere disse rygter, da han i motsat fald
vilde foreslaa, at foreningen offentlig fremkom med
en uttalelse i anledning av denne sak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0023.html
