Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 12 januar 1912 - Kristiania materialprøveanstalt. Direktøransættelse - Direktør J. P. Friis - Kristiania elektricitetsverk og byens industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
* 15
fessorerne M arten s, Rudeloff og Eugen
Meyer.
Fra 1905 til 1910 var hr. Wazau
ansat ved Mannheimer Maschinenfabrik,
Mohr & Federhaff, som overingeniør og
chef ved avdelingen for
materialprøvemaskiner. Fra denne tid daterer sig en
række av firmaets nyere
maskinkonstruktioner, som er indgaaende behandlet i
den tekniske litteratur. Siden 1910 har
hr. Wazau arbeidet med egne, nyere
konstruktioner paa prøvemaskinernes
om-raade, av hvilke endel er patentert i alle
kulturstater og har faat en meget
gunstig mottagelse av fagmænd. Ved sin
literære virksomhet paa
materialprøvningens omraade har han ogsaa erhvervet
sig et navn i Tyskland.
Efter den teoretiske og praktiske
utdannelse hr. Wazau ved siden av
heldige personlige egenskaper er i besiddelse
av, har man grund til at haabe, at
ledelsen av vor første praktiske
prøveanstalt er lagt i gode hænder,
omend-skjønt vi jo helst hadde set at en norsk
mand var blit ansatt i stillingen.
Den nyansatte direktør vil straks gaa
igang med utarbeidelse av fornødne
detaljeplaner for prøveanstaltens igangsættelse og
vil tiltræde sin stilling i Norge omkring
1ste mårs.
Han vil utvilsomt bli mottat med
velvilje fra alle interesserte hold, og han bør
ydes den støtte som han kan trænge.
Det er da vort haab at den nye
direktør av al evne vil søke at skaffe sig det
alsidige kjendskap til vore særegne
forhold som maa til, saafremt anstalten skal
bli rigtig planlagt og saafremt hans
arbeide hos os skal kunne bære sin rike
frugt.
I denne henseende vil det ogsaa være
av stor betydning, at man ved hans side
inden anstalten sætter mænd, som har
personlig og intimt kjendskap til norsk
teknisk praksis og norsk industri.
Direktør J. P. Friis.
Fhv. direktør ved Røros Kobberverk
Jakob Paveis Friis fyldte den 6te ds.
85 aar.
Direktør Friis tok bergeksamen i 1850.
Han var med som geolog ved den
danskengelske ekspedition til Grønland i 1851—
53 og blev i 1854 ansatt som overstiger
ved Kongsberg gruber. I 1861 blev han
grubebestyrer ved Røros Kobberverk og
i 1871 direktør sammesteds. Fra denne
stilling tok han avsked i 1887. Senere
har han bl. a. i 1894—96 ledet
undersøkeiserne efter Værdalsskredet.
Direktør Friis har været en for sit fag
og for teknikken meget interessert mand,
og han har altid været et ivrig
foreningsmedlem. Selv nu i sin høie alder er
han hyppig tilstede i foreningsmøterne.
Han var i flere aar redaktør for
»Teknisk Tidsskrift«, og den dag idag glæder
vi os over at kunne henregne ham til
vore bidragsydere. Han er æresmedlem
av Den polytekniske forening.
Vi tillater os herigjennem at sende
direktøren vor lykønskning.
Kristiania Elektricitetsverk og
Byens Industri.
Ifølge ,, Morgenbi ad ets“ referat av den
sidste debat i Kristiania bystyre om
elektricitetsverkets budget uttalte borgermester
A ret an der bl. a. at elektricitetsverket nu
har løst sin opgave: „At skaffe billig
elektricitet for industri og smaafolk“.
I den anledning skriver hr. disponent
J. Throne Holst i „Morgenbladet44 for
5te ds:
Paa denne uttalelse finder jeg at burde
henlede byens industridrivendes specielle
op-merksomhet. Det har sin store interesse
særlig for dem som nu staar i begrep med
nyanlæg eller utvidelse av sine gamle
kraftanlæg, at byens finansborgermester gjør
denne opfatning gjældende, al den stund
det sande forhold er, at for tiden, med
elektricitetsverkets nuværende pristariffer,
elektrisk drivkraft fra byens
elektricitetsverk stiller sig — ihvertfald for større og
middels store anlæg — væsentlig dyrere end
dampkraft, selvfølgelig under forutsætning
av moderne utstyrte dampanlæg.
Det er ganske vist en almindelig tro at
elektrisk drivkraft fra byens elektricitetverk
er billigere end al anden kraft, som kan
erholdes; men dette er langt fra tilfælde.
Jeg har netop i disse dage hat anledning
til at faa mig forelagt detaljerte
beregninger foretat av kyndige mænd over
drivkraftens kostende for et behov av 200
ifK., altsaa et middels stort anlæg, efter
flere alternativer *).
Beregningen viser at elektrisk drivkraft
alt iberegnet kommer paa 99 kr. pr. eff.
HK., og at dampkraft kommer paa 87 kr.
pr. eff. HK. regnet for en driftstid av 3000
timer pr. aar. For elektrisk drivkrafts
vedkommende er der regnet med 70 kr. pr.
installert HK. elektrisk, og for dampkraftens
vedkommende med en kondensationsmaskin
med et forbruk av 6 kg. damp eller vel
3/i kg. kul pr. HK. time. Kullenes pris
er regnet rikelig med 14 kr. pr. ton
smaa-kul, og til opfyring er regnet at medgaa 8
pct. av kulforbruket. Amortisation, renter
og vedlikehold er sat til 15 pct. av
maskiners og dampkjelens kostende og til 7 pct.
av andel i bygningen.
i) Det kan i denne forbindelse sees helt bort
fra at i nærværende tilfælde kommer den
elektrisk drivkraft som et tillæg til et
nuværende dampanlæg, idet beregningerne er
foretat uten hensyn hertil.
I denne beregning er der vel at merke
gaat ut fra at hele den installerte elektriske
kraft blir utnyttet. Men erfaring viser at
75 pct. utnyttelse av den installerte
elektriske kraft er mer end almindelig gunstig,
idet kraftforbruket stadig varierer, og man
maa installere motorer store nok til at ta
variationernes topper, mens en dampmaskin,
som uten ulemper kan overlastes 20 pct.,
kan avpasses efter variationernes middeltal.
I praksis forandres derfor tallet 99 kr. pr.
HK. til 121 kr. pr. HK. for elektrisk kraft,
og det er saaledes i virkeligheten dette tal
som bør sammenholdes med 87 kr. pr. HK.
for dampkraft.
For anlæg ned til 100 HK. vil efter de
mig forelagte overslag beregningen stille
sig i det væsentlige som ovenfor, og naar
der, som tilfældet meget ofte er, tiltrænges
damp til opvarmning, kokning, tørring
eller lignende, saa vil ogsaa for mindre
anlæg dampkraft stille sig gunstigere end
kraft fra byens elektricitetsverk. Hvad
endelig smaaindustrien angaar, saa kan
denne skaffe sig likesaa billig kraft paa
anden maate end gjennem verket.
Der findes naturligvis bedrifter hvor
pladsmangel eller lignende forhold
nødvendiggjør anvendelse av elektrisk kraft fra
verket uanset den høiere pris. Saaledes
vanskeliggjør ogsaa de lokale forhold i
ovenfor nævnte tilfælde anbringelsen av et
nyt moderne dampanlæg. Vi faar
imidlertid være klar over, at nogen løftestang for
byens industri er elektricitetsverket nu ikke
paa grund av sine billige priser, og den
almindelige tro, at vor bys industri er
særlig begunstiget med billig kraft, hviler
saaledes ikke paa noget reelt grundlag.
Elektrisk drivkraft byr naturligvis i
sanitær henseende s’oie fordeler, men det
er bare endnu en grund for kommunen til
at søke den mest muliy; utbredt ved billige
pristariffer.
Jeg har for mit vedkommende indtryk
av, at vore industridrivende endnu ikke
har ofret dette spørsmaal den
opmerksom-het, som sakens vigtighet fortjener. Det
vil selvfølgelig litt efter litt ske, og det
skal vise sig at rigtigheten av hvad jeg
her har anført, vil faa sin bekræftelse.
Men saalænge kravet fra de industridrivende
selv paa billigere elektrisk kraft ikke er
kommet sterkt nok frem, kan man vel
heller ikke vente nogen prisreduktion, og
saa længe kan kommunen utnytte
elektricitetsverkets store overskud til at styrke
byens finanser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
