Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 9 februar 1912 - Nye bølgeblikformer (system Knutson) - Statistik. Oversigt over bygningen av norske skibe i 1911
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 februar 1912
TEKNISK UKEBLAD
83
Fig. 8. Bølgeblikskjødforbindelser.
Fig. 9.
Beton-bølgeblik-søiler.
for beregningen. Det er selvindlysende
at man ogsaa ved rette, fritbærende
takkonstruktioner vil kunne forøke den frie
spændvidde i betragtelig grad ved hjælp
av de nye stive profiler.
Av stor vigtighet ved de nye profiler
er ogsaa anledningen til gode
skjøtforbin-delser som er vist i fig. 8. Ved den
dobbelte klinkning av bølgebjerg og
profilmidte opnaar man statiske fordeler, som
ikke er tilstede ved de gamle profiler og
den sedvanemæssige enkelte naglerække i
bølgebjerget.
De nye bølgeblikformer kan ogsaa
benyttes til jernbetonsøiler eller master.
(Fig. 9). En
lignende konstruktion
kan muligens være
hensigsmæssig i [-vindforbandram-men-]
{+vindforbandram-
men+} ved jernbroer,
da knuteplaterne
paa en letvintmaate
kan føres igjennem.
[-Anvendelsesom-raader,-]
{+Anvendelsesom-
raader,+} hvor det nye [-konstruktionsmate-]
{+konstruktionsmate-+}
rial sandsynligvis vil være fuldt
konkur-ransedygtig med tidligere byggemaater
kan findes inden betonbrobygningen,
mi-litærbygverker, barakkebygning,
fritbærende vægger o. s. v.
Av største betydning ved alle
jernkonstruktioner er rustbeskyttelsen. Man har
jo allerede endel ganske gode
konserveringsmidler, og det er sandsynlig at disse
vil virke bedre ved de nye stive profiler
end ved de gamle bøielige. Likeoverfor
de opdelte jernkonstruktioner har alle
bølgeblikkonstruktioner den fordel, at man
ved en god forsinkning kan opnaa en
stor varighet, men dette middel er
desværre meget dyrt og meget vanskelig at
kontrollere med hensyn til førsterangs
utførelse ved fabrikationen. Skal derfor
bølgeblikkonstruktioner kunne konkurrere
paa like fot med opdelte
jernkonstruktioner av tykkere tversnit og
jernbetonkonstruktionerne med hensyn til varighet, saa
maa kemien løse den gjenstaaende
opgave at skape et billig, absolut sikkert
virkende rustbeskyttelsesmiddel.
Ved konstruktioner, hvor bølgeblik
samarbeider med beton f. eks. i gulver og
søiler, kan der skaffes en meget god
rustbeskyttelse, hvis arbeidet utføres paa en
helt fagmæssig rigtig maate.
Dr. ing. Nitzsche uttaler tilslut:
»En objektiv kritik kan ikke undlate at
betegne hr. Knutsons opfindelse som genial
og at erklære, at dens rækkevidde og
betydning er ganske overordentlig.«
Statistik.
Oversigt over Bygningen av norske
Skibe i 1911.
Utarbeidet ved N. I. A. F.’s gruppe for skibsmaskin
og skibsingeniører.
Det forgangne aar, 1911 synes at ha været et
godt aar for vore mekaniske verksteder og
skibsbyggerier, naar man skal dømme efter den leverte
tonnage. Denne er nemlig, tiltrods for, at der sidste
sommer var en længere arbeidsstans paa ca. 1V2
maaned, omtrent paa samme størrelse som den der
blev levert i 1910.
Efter det antal skibe, der ved aarsskiftet var
under bygning, samt efter det antal bestillinger som
allerede er gjort, er der al utsigt til at der i det
nye aar vil bygges endnu mere.
Utsigterne for denne industri er saaledes
fremdeles lovende.
Av de efterfølgende opgaver over byggede skibe
vil det ses at der foruten endel lasteskibe, en række
hvalfangere, ogsaa er bygget nogle mindre
passagerskibe.
Tillike er det av interesse at bemerke, at der
ifjor kun er bygget et par mindre seilskibe.
Et lasteskib og flere hvalfangere er bygget for
utenlandsk regning.
Foruten at være beskjæftiget med nybygning har
flere av vore verksteder ogsaa hat adskillig
repa-rationsarbeide, i hvilken forbindelse der maa nævnes,
at et par verksteder har været sterkt beskjæftiget
med at indrede trankokerier i ældre skibe.
I det hele vil det ses, at fjoraarets like som det
kommende aars skibsbygning i høi grad er præget
av det store opsving, som hvalfangsten har tat.
Hvad lasteskibe og større passagerskibe
an-gaar, synes det nærmest som om vore redere har
været tilbøielig til at ty til utenlandske verksteder
efter disse.
De efterfølgende opgaver angir videre, at der
som i tidligere aar er bygget en betydelig tonnage
i utlandet for norsk regning. Den er næsten
dobbelt saa stor som den bygget ved de norske
verksteder.
Hvor mange skibe der er under bygning for
norsk regning ved utenlandske verksteder, har man
ingen opgave over, men der bygges flere store
skibe, likesom ogsaa flere er bestilte. Saaledes kan
nævnes de 2 store passagerdampskibe for Den
norske Amerikaljnje.
Naar man lægger merke til den store tonnage,
der bygges i utlandet for norsk regning, kan
man ikke andet end beklage at landets hjemlige
skibsbygning ikke skal nyde godt av — ialfald en
betragtelig del — av denne tonnage.
Men tro om ikke et samarbeide mellem redere
og verksteder maatte kunne rette paa dette forhold
til gavn for begge parter og for landet.
I det efterfølgende har man efter Lloyds Registers
Annual Summary of Shipbuilding for skibe over
100 reg.ton opstilt en oversigt over den tonnage,
der i 1911 er sat paa vandet i de forskjellige lande.
Verdenstonnagen skulde derefter i 1911 være
forøket med 2 650140, hvilket er mer end paa
flere aar.
I 1910 var forøkelsen 1 957 853
i 1909 „ — 1 602 057
i 1908 „ — 1 833 286
i 1907 „ — 2 778 088
i 1906 „ — 2 919 763,
som er den største endnu naaet.
Denne store forhøielse av verdenstonnagen synes
imidlertid ikke at ha været saa stor, at der er tale
om overproduktion. I flere utenlandske fagskrifter
fremholdes det, at der vil være sterk efterspørsel
efter tonnage hele dette aar og muligens endnu
længere.
Med disse almindelige bemerkninger henviser
man til efterfølgende opgaver, som man dels har
erholdt ved direkte henvendelse til vore verksteder
og dels fra forskjellige utenlandske og indenlandske
kilder.
Skibsbygningen i de forskjellige lande i 1911.
Skibe over 100 reg.-ton.
Land Antal skibe Gross tonnage
Storbritannien og Irland . 772 i 803 844
Tyskland 154 255 535
De forenede stater . . . 142 171 569
Frankrig 79 125 472
Holland 113 93 050
Japan 109 44 359
Østerrig og Ungarn 16 37 836
Norge 71 35 435
Britiske kolonier .... 62 19 662
Danmark 18 18 689
Italien 14 17 401
Andre lande 49 27 291
Tilsammen 1599 2 650 140
Tabel I.
Skibsbygning i Norge i 1911.
Verksted Antal skibe Gross tonnage Indic.
hestekræfter 1
Akers mek. verksted 17 6530 1052
Nylands verksted II 6099 7155
Trondhjems mek. verksted 5 4685 3150
A/S. Bergens mek. verksted . 5 4473 4582
A/S. Laxevaags mask. &
jernskibsbyggeri 3 3076 1800
A/S. Fredriksstad mek.
verksted & A/S. Sørlandets
skibsbyggeri 3 2963 4055
Stavanger støberi & dok. . . 2 !536 1480
Kaldnes patentslip & mek. verksted 6 890 2540
Porsgrund mek. verksted . . 4 843 1762
A/S. Mjellem & Karlsen mek. verksted & patentslip 3 662 730
Framnes mek. verksted 4 593 1680
Kristiansand mek. verksted 3 364 713
Moss værft og Bjergning- & dykker-compagni .... 2 275 —
Øvrige verksteder .... 9 934 —
Total . 77 33923 30699
Av disse skibe er der 3 seilskibe, 3
motorfar-tøier og de øvrige er dampskibe.
Skrog og kjeldimensionen er angit i fot,
maskin-dimensionen i tommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
