Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 1 mars 1912 - Fremtidens spritfremstilling - Retslige meddelelser. En underkjendt utpantning - Kataloger, brochurer etc. - Foreningsefterretninger - P. F.s elektroteknikergruppe, av Hj. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
127
og l1^ mill, hektoliter poteter og
rot-frugter til en middelværdi av 5,800,000
kr. Til fremstillingen av disse
jordbruksprodukter er der gjort fordring paa 30,000
tøndeland jord.
Hr. Ljungberg gik saa over til at gi
en meget interessant redegjørelse for den
fremstilling av sprit som hans selskap
har sat igang i forbindelse med sine
sul-fit-træmassefabrikker. I den avfaldslut
som dannes ved fremstillingen av
træmasse, findes der en betydelig mængde
sukkeremner, og det er av disse at
spriten fremstilles. (Taleren mente derfor,
at produktets navn burde være
sukkersprit og ikke sulfitsprit). Efter attest fra
prof. Mørner i Uppsala som hadde
foretat ca. 30 forskjellige prøveanalyser,
fandtes denne sprit at være renere end
til og med raasprit fremstillet av korn,
og dertil høist ubetydelig at staa under
den rektificerte sprit. Taleren fortalte
ogsaa flere smaahistorier, til belysning av
at den ikke har nogen ubehagelig bismag.
Meget morsomt virket det f. eks., da en
ved talerens medvirkning serveret
blanding bestaaende av sulfitsprit og søt
tytte-bærsaft av Feinschmeckere antoges atvære
den ene eller anden fine likør.
Meddelelserne kan hovedsagelig
sammenfattes saaledes:
Den av sulfitavfaldsluten fremstilte sprit
■optar seirrikt kampen med kornspritten
med hensyn til renhet;
sprit faar for hver dag en mere og
mere øket anvendelse til tekniske øiemed,
(Tyskland alene bruker aarlig alene 318
miil. liter); især som brændsel til
eksplosionsmotorer kommer den til at faa en
meget stor anvendelse, siden De forenede
staters regjering nu har eksperimenteret
med dette problem med heldigt
slutresultat; i sammenligning med bensin trodde
taleren at liter vilde svare til liter;
sulfitsprit kan seirrigt ta kampen op
mod korn- og potetesspritten i økonomisk
henseende. Kornsprit (100-procents)
koster 50 øre pr. liter, potetessprit 30 øre;
talerens seiskap sælger sin sprit til
sprittrusten for 25 øre literen, og taleren var
absolut forvisset om at sulfitspritten naar
der tages hensyn til at fremstillingen
•er saa ny, vil komme til at bli endnu
»meget, meget billigere«, saa at den til
-og med vil kunne kappes med bensin i
prisbillighet.
Sverrige fremstiller aarlig 600.000 ton
træmasse. Hvis hele denne fremstillings
avfaldslut anvendtes til spritfabrikation,
vilde der utvindes ca. 60 miil. liter 50
procents sprit, altsaa langt mere end
lan-’dets nuværende aarsbehov.
Et stort nationaløkonomisk utbytte vil
ligge deri, at det korn og de poteter til
en værdi av ca. 6 millioner kroner som
nu anvendes til fremstilling av sprit,
vil kunne anvendes til bedre formaal.
Poteter kunde især ved at tørkes med
fordel utnyttes som formiddel. I
forbindelse hermed meddeltes, at landets
samlede brænderier nu for tiden har en
takseringsværdi av noget over 2
millioner kroner.
Som det synes, har med denne
fremstilling av sprit av avfaldsluten fra
sul-fittræmassefabrikkerne, som efter
disponent Ljungbergs foredrag kan ansees for
at ha fundet sin løsning saavel teoretisk
som praktisk, en ny og meget avgjørende
faktor kommet til i spritspørsmaalet.
Med en naturlovs kraft kommer denne
billigere fremstilling av sprit til at tvinge
de av brænderiindustrien, som sælgere
interesserte jordbrukere til meget snart at
skaffe sig anden avsætningsmulighet for
sine produkter. Thi det maa ansees for
fuldstændig utelukket, at
spritfremstillingen gjennem nogen kunstige midler, av
samfundet skulde bevares som et
præro-gativ mot brænderiindustrien.
Uanset avholdsbevægelsen og dens krav,
tvinges saaledes frem til løsning
spørs-maalet om jordbrukets frigjørelse fra
økonomisk avhængighet av spritindustrien.
Dette betyr tilvisse en anseelig lettelse i
den opgave avholdsbevægelsen stiller sig.
Og det er tilvisse av største
nationaløkonomiske betydning, at der ved dette
produkt av træmassefremstillingens avfald
dels kan spares den store værdi som
nærings- og fodermiddel, som nu
anvendes i brænderierne, og dels indvindes et
brændsel og en drivkraft for den mindre
industri, haandverket og privatmanden,
hvorved landets handelsbalance med
utlandet i ikke ringe grad kan forbedres.
Retslige Meddelelser.
En underkjendt utpantning.
— Højesteretsdom. —
A/S Fredrikstad Gas- og Elektricitetsverk lot sig
i 1909 overgaa utpantning for eiendomsskat til
Fre-driksstad kommune for 1908 (med omkostninger tils.
ca. 884 kr.) og appellerte derefter utpantningen til
Kristiania overret. Selskapet som eier endel faste
eiendommer i Fredriksstad, var for disse tidligere
ilagt eiendomsskat til Fredriksstad kommune efter
en takst av 90,000 kr.; for 1908 blev derimot
selskapet ilignet eiendomsskat efter en takst av 245,000
kr. Forhøielsen kommer av at man i taksten har
medtat værdien av appellantsskapets ledningsnet med
tilbehør (stolper, kabler, transformatorer m. v.) efter
en takst av 155,000 kr. Dette anser appellantskapet
uberettiget. Kommunen hævder derimot, at
ledningerne, transformatorerne osv. som staaende i
forbindelse med de faste eiendommer og som
apparti-enser til disse maa følge de almindelige regler for
faste eiendommer ogsaa med hensyn til beskatning.
De maa for at kunne benyttes være knyttet til de
faste eiendommer. Ihvertfald mener kommunen at
de maa ilægges eiendomsskat efter reglen i
landsskattelovens § 14 b. som fast industrielt anlæg.
Overretten fandt ikke at kunne gi kommunen
medhold, og stadfæstet derfor alene utpantningen
for et beløp av 325.40 (— beregnet med fradrag
av skatten for ledningsnet osv. —) men underkjendte
forøvrig utpantningen. Det er paa det rene, at A/S
Hafslund som eier Fredriksstad Gas- og
Elektricitetsverk, og som av Fredriksstad kommune har faat
koncession paa eneret til anlæg og drift av
elektriske ledninger i Fredriksstad for et tidsrum av 20
aar, fra iste januar 1899 med adgang til fornyelse
(dog uten eneret) for yderligere 20 aar. Det er
endvidere paa det rene at dobbelte hovedledninger
er anbragt fra Hafslund til Fredriksstad, og at
selskapet ikke har noget akkumulationsbatteri eller
dampmaskinanlæg i Fredriksstad; den elektriske
energi overføres fra A/S Hafslunds Kraftstation ved
Sarpsborg, og ledningsnettet i Fredriksstad staar
alene i fast forbindelse med den høispændte ledning fra
Hafslund. Derimot har disse ledninger ingen direkte
forbindelse med appellantskapets faste eiendommer
i Fredriksstad. Disse gir vistnok plads for kontorer,
verksted, lager m: v.; men disse kunde likesaa
godt være i leiede lokaler, og ledningsnettet utgjør
saaledes ikke nogen del av eller suplement til disse
faste eiendommer, hvilke ikke har anden forbindelse
med ledningsnettet end hvilkensomhelst anden
eiendom, hvor der forbrukes elektrisk strøm.
Overretten fandt da at der ikke kunde være
tale om at betragte de omhandlede ledninger,
transformatorer m. v. som appartienser til
appellantskapets faste eiendommer i Fredrikssad; de er
appartienser til anlægget i Sarpsborg. Betragtet isolert
er de løsøre, midlertidig anbragt paa anden mands
eiendom for koncessionstiden.
Heller ikke kan de ilægges eiendomsskat som
industrielt anlæg. Byskatteloven § 4 omhandler som
gjenstand for eiendomsskat alene bygninger eller
grundeiendommer — ikke industrielle eller faste
anlæg: kfr. byskattelovens § 5. Nogen supplerende
fortolkning hentet fra landsskattelovens § 14, der
har en helt anden redaktion og en helt anden
opregning av objekter for eiendomsskat, kan i
nærværende tilfælde ikke anvendes. Mens landsskatte
loven uttrykkelig nævner industrielle anlæg, baade
. S 14 b som gjenstand for eiendomsskat og i $ 17
d som gjenstand for formues- og indtægtsskat,
nævnes disse anlæg overhodet ikke i byskattelovens
kapitel om eiendomsskat, men alene i § 9 i kapitlet
om Formues- og indtægtsskat. Ordene „og deslike"
i byskatteloven § 4 har kun tilsigtet at inddra under
eiendomsbeskatning arter av faste eiendommer, som
efter den ældre lovgivning har været fritat for skat,
saasom vandfald, lastetomter, brygger m. fl. jfr.
stortingsforhandlingerne 1875, 3die del, Ot. prp. nr.
26, side XXIV.
Højesteret har nu enstemmig stadfæstet
Overrettens dom og paalagt kommunen omkostninger
for Høiesteret til selskapet med 200 kr.
Kataloger, Brochurer etc.
Norsk Elektrisk & Brown Boveri har utgit en
liten brochure, som praktisk talt gir oplysning om
alt som kan være av interesse at vite for
landlandmænd, som agter enten at bygge et eget litet
elektricitetsverk eller at faa tilknytning til et
allerede bestaaende, like fra de omstændigheter som
maa være tilstede for at elektriciteten kan
frembringes, og til de mange maater som elektriciteten
naar den først er forhaanden, kan anvendes paa.
Elektroteknisk laboratorium. Dipl.-ing. Sigurd
Hjort gjør i et smukt litet hefte rede for sine i
løpet av 2 aar utførte arbeider, samt gir en kort
beskrivelse av laboratoriets arbeidsmaater.
A/S Westad armaturfabrik, Gjeithus — Modum
utsender en meget smukt utstyret, illustrert katalog
som vil være av interesse for bygmestre og
industrielle.
Foreningsefterretninger.
P. F.s Elektroteknikergruppe.
Plenumsmøte tirsdag den 20de februar 1912.
Møtet aabnedes av gruppens formand,
diplomingeniør F. Heyerdahl, da der ingen sager
forelaa fra hovedforeningen. — Tilstede ca. 90,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
