Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 5 april 1912 - Uttalelser angaaende særskat paa utbygget vandkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 «.nri 1 1912
TEKNISK TTKFRT.AD
1 SK
— Anbefaler særskat ■ ■
Uttalelse fra Datert Paa alle Paa
en-utbyggede kelte vandfald vandfald Utdrag av uttalelser
hovedbestyrelsens mening at statsmagterne i særdeleshet vil finde et fuldgyldig ækvivalent
for hvad der har været tilsigtet med heromhandlede særskat. — — — — — — — — —
— Da det nu burde ligge i alle politiske partiers interesse uanset deres standpunkt
til de tidligere behandlede regulerings- og koncessionslove, at fremme utnyttelsen av vore
vandfald for at gjøre de deri beroende værdier effektive og produktive saa snart som mulig,
tillater man sig at henstille til statsmyndigheterne, — istedenfor at paalægge nye byrder nu at
sørge for flest mulige lettelser, f. eks. gjennemført anvendelse av minimalavgifter for
indenlandske koncessionssøkere og om mulig skattelettelser eller fuld skattefrihet de første aar
efter utbygningens iverksættelse." — — — — — — — — — — — — — — — — —
Kristiania Haandverks- og Industriforening 6/a 1911 Nei
Bergens Ingeniørforening Nei
Nei
Ja
— Slutter sig til Komitéindstilling av 2. mårs. Av denne hitsættes:
— — — „Det betænkeligste ved en saadan særskat er selvfølgelig den omstændighet
at den maa bæres av alle dem som bruker vandkraft. Hvor kraften anvendes til fremstilling
av elektrisk strøm for alment bruk som belysning, drift av jernbaner og sporveier samt for
landbruk, haandverk og den utprægede hjemmeindustri, vil et moderat skattepaalæg
efter-hvert utlignes paa forbrukerne uten i længden at belaste kraftanlægget. Anderledes forholder
det sig imidlertid med de økonomiske byrder som paalægges de vandfald som danner
livsbetingelsen, eller ialfald en av de væsentligste faktorer for de forskjellige eksportindustrier.
— Den eneste form for særskat som skulde kunne forsvares, hvis alle andre
skatteobjekter er utnyttet, maatte være en almindelig forbruksskat paa elektrisk strøm til bruk for
belysning og for saadanne smaamotorer som drives med samme strøm som belysningen.
En saadan skat vilde ialfald bli nogenlunde retfærdig, mens en særskat paa
industrivandfaldene aldrig vil kunne bli andet end uretfærdig, især naar der efter Finansdepartementets
anvisning i brev av 17de mårs 1911 ikke „vil kunne tages hensyn til hvorvidt den bedrift
hvortil kraften for øieblikket benyttes, er mere eller mindre indbringende’^ Efterat
reguleringsloven har paalagt vandkraften faste avgifter, og efterat den nye skattelov har ilagt den
eiendomsskat til amt og kommune, maa man erklære sig enig med Finansdepartementet i at
derved skattetrykket paa industrien alt er blit saa stort, at der ikke kan være nogen grund
til at forøke disse byrder med yderligere en som ogsaa maa bæres i tider, hvor der arbeides
med tap. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
— — — 1 henhold til hvad der foran er anført, vil komitéen henstille til den ærede
forening at den bestemt fraraader ethvert forslag til særskat paa utbygget vandkraft.
„Man maa ved vandkraftanlæg skjelne mellem de mindre vandkraftanlæg der anvendes
i den almindelige industri, og hvor vandkraften væsentlig benyttes til drift av arbeidsmaskiner,
og de i den senere tid opstaaede større vandkraftanlæg, hvor vandfaldets energi som regel
utnyttes i form av elektrisk strøm i smelteovner.
De vandfald der henhører under den første kategori, bør ikke under nogen
omstændighet paalægges nogen særskat. Den industri der benytter disse vandfald, arbeider for
tiden ikke under saa lette økonomiske vilkaar, at den kan taale nogen yderligere beskatning,
uten at dette i mange tilfælde vil gaa ut over bedriftens levedygtighet eller iethvertfald
vanskeliggjøre utvidelser. De fleste av de her omhandlede bedrifter beskjæftiger i forhold
til den anvendte energi et betydelig antal mennesker, hvorved landet har baade direkte og
indirekte fordeler. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
— Skulde fiskale hensyn gjøre indførelse av særskat nødvendig, finder man at
minimumsgrænsen for værdien av utbygget vandkraft der skulde belastes med saadan, passende
kunde sættes ved 0,5 til 1 million kroner efter anlæggets art. Hvis denne grænse
fastsættes, vil praktisk talt alle vandkraftanlæg der anvendes i den almindelige industri, gaa
fri, og kun de store vandkraftanlæg der i forhold til sin energi beskjæftiger faa folk, bli
belastet med særskat.
Angaaende særskattens størrelse finder man at den ikke bør overskride maksimum av
den formueskat, der ifølge lov av 16de august 1911 skal betales til herredet.
Værdiansættelsen av vandkraftanlæggene mener man kan ske efter bestemmelserne i
skatteloven, idet man ved taksten maa ta hensyn til, om vandfaldet ifølge koncessions- og
reguleringslovene er belastet med hjemfaldspligt og avgifter."
Av de øvrige foreninger der har behandlet saken, har Drammens Haandverks- og Industriforening, Fredrikshalds Haandverks- og
Industri-Haandverks- og Industriforening har likeledes uttalt sig mot særskatten. — Uten særlig begrundelse av sit standpunkt har Kristiansund
Haand-Haandverkerforening „en moderat særskat paa utbygget vandkraft berettiget".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
