Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - Elektrisitetssaken i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 april 1912
TEKNISK UKEBLAD
195
nens ingeniør, og at det videre arbeide
eventuelt vil bli utført under nødvendig
kontrol fra kommunen, saa maa tilbudet
fra det ældre og mindre Kykkelsrud efter
komitéens mening staa tilbake for tilbudet
fra Vamma.
Hvad dernæst angaar spørsmaalet om,
hvordan dette tilbud økonomisk vil stille
sig for kommunen, bemerkes:
De faktorer som væsentlig kommer i
betragtning ved bedømmelsen av den
økonomiske side av Vammetilbudet, er
følgende:
Kommunens laan til Vamma.
Kommunens rentetap.
Leiepriserne.
Vammaselskapets pligt til at
vedlikeholde og amortisere anlægget.
Disponibel energi.
1. Laanet. Efter § 1 i kontraktutkastet
skal kommunen yde Vamma et laan paa
kr. 4 800 000, at utbetale i nærmere
fastsatte terminer inden 1ste februar 1914.
Vamma skal ikke betale renter av laanet
før fra 1ste februar 1919. Efter
Solberg-foskomitéens forslag skal laanet derefter
forrentes med 4^2 pct. indtil 1ste januar
1949. Vamma betaler intet avdrag paa
laanet, som likvideres ved kommunens
overtagelse av Vammaanlægget.
2. Rentetapet. Som nævnt under punkt
1 vil kommunen i de 5 første aar ikke
faa nogen renter av de kr. 4 800 000.
Dette rentetap er med rundt tal beregnet
til kr. 1 350 000. Disse maa sammen
med de 4 800 000 utredes av laanefondet.
Dette biir altsaa belastet med tilsammen
kr- 6 150 000. Av dette beløp vil intet
bli tilbakebetalt laanefondet før 1949, og
bykassen vil kun faa renter av de
kr. 4 800 000 fra 1ste februar 1919.
Da de kr. 1 350 000 er laant kapital,
biir de aarlige renter som bykassen
svarer av dette beløp, ført til utgift paa
bykassens ordinære budgetter sammen med
bykassens øvrige renteutlæg. Skatteyderne
biir saaledes paaført en aarlig merutgift
derved, at bykassen ingen renteindtægt
faar av de kr. 1 350 000.
Regner man, at den gjennemsnitlige
rente som kommunen betaler av sine
laan, vil komme til at dreie sig om 4’^
pct., saa vil de aarlige renter av
rentetapet kr. 1 350 000 utgjøre ca. kr. 57 400,
som altsaa aarlig kommer til utgift paa
bykassens ordinære budgetter.
Da laanet paa kr. 4 800 000 forutsættes
forrentet av Vamma med 4V2 pct., og da
kommunens renteutgift av dette laan
forutsættes dækket ved 4^ pct., vil
kommunens aarlige fortjeneste herpaa utgjøre
kr. 12 000, som saaledes gaar til avdrag
paa de ovennævnte kr. 57 400, Av
bykassens samlede renteutgift til de kr. 6 150 000,
som laanefondet forutsættes at maatte
utrede i anledning av kontrakten med Vamma,
vil der aarlig være ca. kr. 45 400
udækket. Dette beløp blir altsaa aarlig at
utrede av elektricitetsverket eller skatterne.
Ved utgangen av 1948 vil der paa denne
maate være utbetalt ca. kr. 1 360 000.
3. Leiepriserne Prisen pr. kilowattaar
er fastsatt til kr. 35, saalænge leveringen
ligger under 18 500 kw. Naar den
denne størrelse, betales samme pris de
første 4 aar, de næste 3 betales kr. 33 og
derefter trinvis ned til kr. 27 i de tre
sidste aar for anlæggets overtagelse i 1949.
Under hensyntagen til tap og
omkostninger ved overføringen og til utgifter ved
de andre kraftkilder, vil prisen for
maksimalt benyttet kilowatt i Kristiania efter
Solbergfoskomitéens antagne stigning i
forbruket falde fra kr. 72.20 i 1915 til
kr. 48.80 i 1924 og til kr. 37.40 i 1948.
Hvis kommunen utbygger
Halfred-Sol-bergfos eller nogen av sine andre fosser,
og Vammas leveranse da er større end
7 500 kw., er Vamma forpligtet til at
reducere sin leveranse til 7 500 kw. mot
en erstatning som Solbergfoskomitéen har
foreslaat satt til kr. 300 000 istedetfor
kontraktutkastets kr. 500 000.
4. Vedlikehold og fornyelse. Efter
kontraktutkastet er Vamma forpligtet til i
35-aarsperioden at vedlikeholde anlægget
med tilbehør paa forsvarlig maate.
Med hensyn til fornyelse av anlæggets
dele er Vamma forpligtet til at utskifte
hvert til de 57 000 HK hørende
maskin-aggregat med tilbehør, forsaavidt angaar
deler som kan være gjenstand for slit og
materialforældelse. Denne forpligtelse
omfatter 9 maskin aggregater, som for tiden
staar i en pris av ca. kr. 300 000 pr. stk.
En fuldstændig utskiftning av disse
maskin-aggregater skulde saaledes komme paa
kr. 2 700 000. Forøvrig bestaar Vammas
forpligtelse i at overlevere anlægget i god
driftsmæssig stand.
Saafremt Vamma utvider kraftstationen
utover de nu planlagte 57 000 HK, skal
kommunen yde et nærmere bestemt
vederlag for den forøkede værdi. For disse
anlæg har Vamma forpligtet sig til en
amortisation av 1 pct. aarlig av nye
vand-bygningsarbeider, 2 pct. av nye bygninger
og 4 pct. av hvert maskinaggregat med
tilbehør.
Denne bestemmelse sikrer antagelig en
tilstrækkelig amortisation av de
eventuelle utvidelser av anlægget. Derimot har
man ingen garanti for, at det planlagte
anlæg paa 57 000 HK vil være i fuldt
moderne stand ved kommunens overtagelse
av anlægget i 1949, og der vil efter
kontrakten ikke tilfalde kommunen noget
fornyelsesfond til eventuel modernisering av
anlægget.
5. Elektrisk energi disponibel for
kommunen. Av det energikvantum som Vamma
kan præstere, vil kommunen ikke før 1ste
januar 1975 være berettiget til at kræve
levert til Kristiania mere end 18 500 kw.,
d. v. s. 16 000 kw. i byen, og 5 000 kw.
av det samlede energikvantum kan endog
være bundet indtil 1ste januar 2005.
Derimot faar kommunen helt fra overtagelsen
i 1949 avgiften for den strøm som
saaledes maatte være disponert til andre end
Kristiania kommune, efter en pris av
kr. 34 pr. kw. aar for aargangskraft og
kr. 27 pr. kw. aar for flomkraft.
Paa grundlag av disse faktorer kan man
gjøré sig op en mening om, hvad
anlægget vil staa kommunen i ved overtagelsen
i 1949, hvilken gjæld der da vil hvile
paa det, og hvilken avkastning det maa
antages at ville gi. Der er ved
beregningen ikke tat hensyn til, at anlægget
muligens ikke er tilstrækkelig amortisert, og
at kommunen derfor kan faa utlæg til
modernisering av anlægget. Paa den
anden side er der ikke tat hensyn til den
fordel som kommunen vil ha av, at
priserne paa leveransen av elektrisk energi
indtil 1949 er satt saa lave som nævnt.
Med dette forbehold kan der opstilles
følgende regnestykke :
a. Hvad anlægget vil ha kostet
kommunen :
Kommunens laan . . kr. 4 800 000
Rentetap i 5 aar ca. . » 1 350 000
Overføringsanlægget . » 2 216 000
Renter av rentetapet . » 1 360 000
Tilsammen kr. 9 726 000
b. Gjæld, hvilende paa
anlægget:
Av forannævnte beløp
vil renter av rentetapet
allerede være amortisert
med . . kr. 1 360 000
Utgifterne til [-overføringsanlægget-]
{+overførings-
anlægget+} vil
være
amortisert med kr. 1 692 000
––––––––––- kr. 3 052 000
Restgjæld kr. 6 674 000
som anlægget vil ha at tilbakebetale
laanefondet.
c. Anlæggets avkastning:
Overensstemmende med det
forbehold som er gjort i kontrakten,
forutsættes kommunen kun at faa
18 500 kw., mens resten 23 450 kw.
forutsættes at være bortleiet til
andre efter en pris av kr. 34 pr. kw.
aar. Der tages ikke hensyn til
indtægt og utgift ved eventuelle
flomaggregater. Indtægten av de 23 450
kw. à kr. 34 utgjør . . kr. 797 300
Driftsutgifterne for
det hele anlæg vil
utgjøre:
Vedlikehold og
betjening . . . kr. 277 000
Amortisation og
forrentning av
den paa verket
hvilende gjæld
(kr.6674000)kr. 426 000
» 703 000
Indtægterne av de
bort-leiede 23 450 kw. vil
saaledes dække samtlige
utgifter ved anlæggets
drift og endda gi et
overskud paa................kr. 94 300
Med andre ord kommunen vil ha 16 000
kw. frit levert i byen og endnu et
overskud paa kr. 90 000 aarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
