Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 19 april 1912. Festnummer - Love og organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 16 1912
Likeledes blev der vedtat et reglement
for foreningens forhandlinger.
At foreningens virksomhet nu begyndte
at skyte fart, kan sees derav at
medlemsantallet er i vekst og at en række
mænd utenfor teknikernes kreds er optat
som medlemmer (se den grafiske
fremstilling side 8).
Man var saaledes kommet ind paa den
bane at opta alle som hadde tekniske,
industrielle eller nation al-økonomiske interesser,
uten at dette dog endnu sees uttrykt i
lovene.
I 1869 vedtoges — paa foranledning
av et forslag om en sammenslutning av
Den Polytekniske Forening, Den tekniske
Forening (stiftet 1847) og
Haandverkerforeningen (stiftet 1838) — at P. F. var
villig til at bidra til oprettelse av en
industriforening paa betingelse av at P. F.
beholdt sin selvstændighet. En
komitéindstilling fra Haandverkerforeningen om
dette spørsmaal behandledes av en
generalforsamling i 1870.
Der foreligger dog ingen oplysninger
om resultatet av forhandlingerne.
Imidlertid dannedes Den norske Haandverks- og
Industriforening i 1871 ved en
sammenslutning av Den tekniske Forening og
Haandverkerforeningen, og derved bortfaldt
det i 1861 etablerte samarbeide mellem
Den tekniske Forening og P. F., som
forøvrig ikke synes at ha baaret videre
frugter.
I begyndelsen av 70-aarene blev forslag
om at danne faggrupper inden P. F. bragt
paa bane, idet flere av foreningens
ingeniører og arkitekter fandt det ønskelig at
faa en engere sammenslutning i saadanne
grupper. Dette førte imidlertid ikke til
noget dengang, og i 1874 stiftedes Den
norske Ingeniør- og Arkitektforening.
Begge foreninger vokste raskt, og
allerede i slutningen av 70-aarene reistes
spørsmaalet om en sammenslutning
mellem dem. Dette førte til at der i 1883
blev vedtat en økonomisk sammenslutning.
1 denne anledning blev der utfærdiget
love for de to foreningers
fællesanliggender. Disse gik ut paa leie av fælles
lokale, fælles læseværelse samt utgivelse av
fælles publikationer. Desuten blev der
git bestemmelser om kontingenten,
foreningernes fælleseiendom m. v.
Foreningernes fællesanliggender blev
underlagt et repræsentantskap paa 20
medlemmer, 10 fra hver forening, samt en
av 3 medlemmer bestaaende
fællesstyrelse.
Ogsaa Den Polytekniske Forenings love
blev revidert med hensyn paa denne
sam
menslutning med Den norske
Ingeniør-og Arkitektforening.
Ifølge de nye love valgtes foreningens
formand av generalforsamlingen, mens
han tidligere valgtes inden direktionen.
De forskjelligartede interesser inden
foreningen, de tekniske videnskapers sterke
utvikling samt foreningens voksende
indflydelse utadtil med hensyn til tekniske
spørsmaal medførte efterhaanden
nødvendigheten av at gjennemføre den tidligere
paatænkte gruppedeling inden foreningen,
hvorved special-tekniske spørsmaal kunde
undergives særegen sagkyndig behandling.
I 1892 bifaldtes saaledes oprettelsen av
en faggruppe for elektroteknikere og i 1893
av en faggruppe for kemikere. For disse
grupper avfattedes særskilte statuter, som
blev forelagt Den Polytekniske Forening
til approbation. I 1895 nedsattes en
komité for nærmere at behandle saken om
gruppernes forhold til foreningen, og paa
generalforsamlingen aaret efter blev denne
komités forslag behandlet og vedtat.
Samtidig vedtoges et tillæg til foreningens
love, hvori dennes forhold til grupperne
blev fastslaat.
Efter disse tillægslover, der revidertes
i 1898, fastsattes gruppernes antal indtil
videre til 3, nemlig:
elektroteknikergruppen, kemikergruppen og industrigruppen.
Den sidstnævnte blev dog først organisert
i 1906.
Paa en ekstraordinær generalforsamling
den 25de november 1902, besluttedes at
»foreningens medlemmer av samme fag
eller interesser kan slutte sig sammen til
grupper«, og den 15de januar 1903
oprettedes den nationaløkonomiske gruppe.
1 1905 opløstes paa foranledning av
Den norske Ingeniør- og Arkitektforening
den økonomiske sammenslutning mellem
de to foreninger, og det fælles
repræsentantskap faldt derved bort. Foreningerne
utgir imidlertid fremdeles »Teknisk
Ukeblad« i fællesskap og har en fælles
sti-pendiekomité, som avgir indstilling til
utdeling av statens tekniker stipendier, likesom
de sammen med Den norske
Fællesforening for Haandverk og Industri vælger
medlemmerne i Den faste tekniske voldgiftsret.
Endvidere finder tildels samarbeide sted
gjennem fælleskomitéer og fællesmøter,
naar det gjælder uttalelser eller drøftelser
av spørsmaal av større almeninteresser i
teknisk eller industriel henseende.
Den 10de januar 1906 gjennemførtes
den 10-aar gamle tanke om oprettelse av
en industrigruppe, idet der oprettedes en
faggruppe for teknikere i produktiv eller
privat virksomhet, som blev omfattet med stor
interesse og allerede ved oprettelsen
tællet over 100 medlemmer.
Spørsmaalet om en friere og
selvstændigere stilling for grupperne overfor
hovedforeningen hadde ved flere anledninger
været drøftet i de to ældste faggrupper,
og fik sin løsning ved
generalforsamlingens beslutning den 1ste mai 1906.
Tidligere maatte gruppernes
beslutninger og uttalelser utadtil ekspederes
gjennem P. F.’s direktion, og der kunde som
medlemmer av grupperne kun optages
medlemmer av P. F.
Ifølge lovforandringen av 1906 kan
„som medlemmer av en gruppe foruten medlemmer
av P. F., ogsaa optages som specielle
gruppemedlemmer saadanne fagmænd med teoretisk og
praktisk utdannelse, hvis interesser hovedsagelig er
knyttet til gruppens formaal, naar ikke gruppens love
andet bestemmer. P. F.s generalforsamling avgjør,
hvilke grupper skal kunne optage saadanne
specielle gruppemedlemmer.
En gruppes beslutninger og uttalelser angaaende
andet end indre anliggender, skal, forinden de av
gruppen publiceres eller ekspederes, forelægges P. F.s
direktion eller — ifald saken haster — P. F.s
fungerende formand, der skal konferere med de respek^
tive gruppers formænd.
Berører saken andre av P. F.s grupper, eller
har den almen interesse, kan direktionen, ifald den
gruppe der har tat initiativet, er enig heri, enten
lade den behandle paany i fællesskap med
vedkommende grupper, eller ogsaa i et av P. F.s
almindelige møter, hvortil da ogsaa gruppernes specielle
medlemmer har adgang til at stemme. Ifald ikke
enighet opnaaes om en saadan fornyet behandling,
skal gruppens beslutning ekspederes; men P. F.s
direktion kan derpaa indhente og ekspedere
uttalelser om saken fra de øvrige interesserede grupper
eller fra hovedforeningen."
De specielle gruppemedlemmer betaler
kun en aarlig kontingent av 6 kr.; de
har adgang til hovedforeningens bibliotek,
men ikke til dens almindelige møter og
faar ikke tidsskriftet.
Den fremtrædende rolle som
spørsmaalet om vore større og mindre
vas-drags nyttiggjørelse i industri og
landbruk har spillet i vort land i de senere
aar, bevirket i 1908 oprettelsen av P. F.s
vasdragsgruppe.
I det hele tat har lovforandringen av
1906 vedrørende grupperne vist sig at
være heldig; den har praktisk talt gjort
grupperne til selvstændige foreninger uten
at dette paa nogen maate har svækket
hovedforeningen. Foreningens og
gruppernes vækst og virksomhet er det
bedste bevis herpaa.
Grupperne vælger hver sin
repræsentant med suppleant i P. F.s direktion, og
P. F.s generalforsamling vælger et
tilsvarende antal medlemmer med
suppleanter samt foreningens formand og
viceformand.
Direktionen bestaar saaledes for tiden
av 12 medlemmer. Den ansætter for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
