Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 19 april 1912. Festnummer - Foreningens virksomhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 16 1912
dan kommission. Stortinget bevilget
kr. 12 000 til en elektrometallurgisk
kommission, og den 24de mai 1907 nedsatte
departementet en komité til utredning av
spørsmaalet om elektrometallurgisk
fremstilling av jern og staal med specielt sigte
paa norske forhold.
I november 1906 holdt ingeniør Albert
Hiorth atter foredrag om »elektrisk
smeltning og dens industrielle anvendelse,
specielt med hensyn paa norske forhold«, og
i april 1907 om »norsk jern av norske
materialer«. Endelig fremkom hr. Hiorth
i april 1910 med nogen meddelelser om
»fremstilling av staal og om Norges første
elektriske staalverk.«
Den elektrometallurgiske komités
medlemmer kaptein Chr. Au g. Thorne
(formand), professor J. H. L. Vogt og
dr. P. Fårup holdt høsten 1909
foredrag i P. F. om komitéens resultater.
Februar 1912 holdt ingeniør A. G r ö
n-w a 1 1 fra Ludvika foredrag om elektrisk
jernmalmsmeltning i et fællesmøte, som
P. F. avholdt med Norsk
Bergindustri-forening.
Norske Landsmøter for Teknik. —
Nordiske Teknikermøter.
1897 tok Bergens polytekniske Forening
og Bergens Ingeniør- og Arkitektforening
initiativet til at avholde et landsmøte av
teknikere og fabrikanter, som avholdtes i
Bergen 1898 (200 deltagere). —-
Landsmøtet blev omfattet med stor interesse, og
det besluttedes med visse mellemrum at
holde lignende landsmøter. — 3det norske
landsmøte for teknik avholdtes i Kristiania
1901 efter indbydelse av N. I. A. F. og
P. F. (466 deltagere). — 3die norske
landsmøte for teknik avholdtes i Trondhjem 1904
efter indbydelse av Trondhjems tekniske
Forening (284 deltagere). — 4de norske
landsmøte for teknik avholdtes i Bergen
1908 efter indbydelse av Bergens
Ingeniør-og Arkitektforening (384 deltagere). —
ote norske landsmøte for teknik avholdtes i
Stavanger 1911 efter indbydelse av
Stavanger Ingeniør- og Arkitektforening (ca.
300 deltagere). Næste landsmøte vil efter
indbydelse av N. I. A. F. og P. F. bli
avholdt i Kristiania i 1914.
1897 var P. F. repræsentert ved det
Nordiska teknikermøtet i Stockholm. 1 møtet
deltok ca. 1200, hvorav 83 fra Norge.
1903 var P. F. repræsentert ved Den
nordiske tekniske og hygieniske kongres i
Kjøbenhavn. I møtet deltok ca. 1000,
hvorav omtrent 70 fra Norge.
Foreningens Tidsskrifter.
Blandt de betydningsfuldeste
institutioner som har været knyttet til
forenin
gen, og som ifølge utviklingens gang maa
siges at ha hat stor indflydelse paa
landets hele tekniske utvikling, er de
publikationer som i aarenes løp har været
utgit paa foreningens forånstaltning og
med dens pekuniære støtte.
»Polyteknisk Tidsskrift«, foreningens
første organ, begyndte at utkomme i 1854.
Man mente dengang — og vel ogsaa med
rette —, at det var et temmelig dristig
foretagende som man her tok fat paa.
Vanskeligheterne under de smaa og, især
i teknisk henseende, uutviklede forhold
var ogsaa ganske betydelige. Men saken
blev grepet an med energi og
offervillighet, og støttedes særlig ved et energisk
arbeide av daværende ingeniør ved
gasverket A. Rosing, som vel ogsaa paa dette
omraade maa betragtes som den egentlige
drivende kraft.
Den første tids virksomhet
vanskeliggjordes ikke alene ved de i teknisk og
industriel henseende litet utviklede forhold
og den faatallige kreds av egentlige
fag-mænd, som paa disse omraader var i
besiddelse av de fornødne kvalifikationer til
at behandle de foreliggende fagspørsmaal,
men ogsaa ved vanskeligheter som de
økonomiske forhold la iveien.
Annoncerne, der nu for tiden i
økonomisk henseende for det væsentligste
bærer et saadant foretagende, hadde under
de da raadende forhold liten betydning,
og foretagendet var derfor henvist til
den offervillighet som de interesserte
kunde yde — enten direkte eller
indirekte ved at yde arbeide uten nogen
godtgjørelse.
I begyndelsen hadde bladet et litet
bidrag paa 40 spd. aarlig fra
Videnskaps-selskapet i Trondhjem, og i 1863 fik man
bevilget et statsbidrag paa 200 spd., der
i 1877 forhøiedes til 400 spd. aarlig og
efter den økonomiske sammenslutning
med N. I. A. F. efterhaanden steg til
kr. 3400; siden 1902 er statsbidraget
nedsatt til kr. 3000 pr. aar.
Tidsskriftet utkom oprindelig med 1
nummer 14-daglig i oktavformat. I 1862
gik man over til kvartformat.
I 1859 blev der truffet en overenskomst
med Indredepartementet om trykning av
patenter. Disses antal var det første aar
kun 7 — syv —, men steg forholdsvis
raskt, saaledes at det i 1870 var naadd
op i ca. 30 stk.
I de senere aar har
Patentkommissionens bekjendtgjørelser, og siden 1ste
januar 1911 Norsk Tidsskrift for det
industrielle Retsværn medfulgt foreningens
tidsskrift som tillæg.
Tidsskriftets første redaktion bestod av
følgende mænd :
Th. Broch, J. Jensen, A. Rosing, F.
Chr. Schübeler og P. Steenstrup.
I 1862 ansattes ingeniør N. H. Bruun
som hovedredaktør, og i 1863 C. M.
Guld-berg med bistand av en del andre mænd.
Guldberg stod denne gang kun 1 aar som
hovedredaktør og efterfulgtes av
artilleri-kaptein H. Grüner. Senere stod
Guldberg i en længere aarrække som saadan
assistert av en række forskjellige mænd,
indtil Grüner i 1875 atter overtok
stillingen.
I 1879 ansattes O. Schønheyder som
hovedredaktør, og stod som saadan til
1883.
Av andre mænd som i dette første
tidsrum har medvirket i redaktionen, kan
nævnes: Th. Broch, A. Rosingf F. Chr.
Schübeler, P. Steenstrup, H. Christie, L.
Segelcke, P. Waage, H. Mohn, H. Hvoslef,
T. Møller, R. Stalsberg, J. Thams, Th.
Heiberg, L. Hoff, I. Klingenberg, E.
Johannesen, S. Lie, A. Meyer og S. Wleügel —
som man ser en række navne der
re-præsenterte den største indsigt og
kyndighet inden de forskjellige fag.
Aaret 1883 danner et merkepunkt for
de tekniske tidsskrifter, idet Den
Polytekniske Forening nu indgik en overenskomst
med Den norske Ingeniør- og
Arkitektforening om økonomisk sammenslutning
og en fælles utgivelse av 2 faglige
tidsskrifter — nemlig »Teknisk Ukeblada og
»Norsk Teknisk Tidsskrift«..
Ved dette arrangement kan man vel si
at de vanskeligste tider for foreningens
tidsskrift* var overstaat, ti fra nu av
lettet de sammensluttede foreningers
forholdsvis store medlemsantal foretagendet,
mens samtidig teknikkens og industriens
livlige utvikling og stigende betydning for
vort samfund gav foretagendet en ganske
anden sikker grundvold end under de
tidligere raadende primitive forhold.
De to tidsskrifter fordelte nu rollerne
mellem sig, saaledes at Teknisk Ukeblad
væsentligst indeholdt notiser og kortere
artikler om dagens aktuelle spørsmaal,
mens Norsk Teknisk Tidsskrift, der
utkom hver anden maaned, indeholdt de
længere, faglige avhandlinger.
Ukebladets første hovedredaktør under
den nye ordning var ingeniør C. W. Talén,
der ledet bladet indtil 1894.
Tidsskriftets første hovedredaktør var
ingeniør G. Sætren, som i 1887 avløstés
av ingeniør H. Stub. Denne blev
staa-ende til 1889, da han avløstes av
direktør J. P. Friis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
