Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 26 april 1912 - Ingeniør L. E. Hoff - Den Polytekniske Forenings 60 aars jubilæum. Formandens tale ved middagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 17 * 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
♦
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
Indhold: Ingeniør L. E. Hoff. Den Polytekniske Forenings 60 aars jubilæum. Den Tekniske Høiskole. Tilraader Norges kommercielle og nationale
interesser yderligere at vente med anlægget av en Trysilbane? Særskat paa utbygget vandkraft. Den geografiske opmaalings kart. Foreningsefterretninger.
Personalia. Notiser. Rettelse.
Ingeniør L. E. Hoff,
Hovedbanens tidligere maskiningeniør,
av-gik ved døden efter et kort sykeleie den
5te ds., 79 aar gammel.
Med ham er en av de første norske
jernbaneingeniører gaat bort.
Hoff var født i Larvik i 1833 og fik
sin tekniske utdannelse i Lüttich ved
»L’école des mines et des arts &
manufac-tures«, hvor han i aarene 1851—54
studerte maskinteknik.
Efteråt ha avsluttet sin skoleutdanneise,
var han endnu i 3 aar beskjæftiget i
Lüttich som konstruktør ved et
maskinverksted, og fik derefter ansættelse hjemme
som ingeniør ved Bentse papirfabrik,
Kristiania. I 1859 kom han som tegner til
det nyoprettede anlægskontor for
Lillestrøm—Kongsvinger og
Hamar—Grund-setbanen, hvorfra han i 1863 gik over til
Hovedbanen som ingeniørassistent og
regnskapsfører for maskinavdelingen: I 1865
ansattes han som maskingeniør ved
Hovedbanen efter den engelske maskinchef H.
Parker, og forblev i denne stilling, indtil
han i 1903 traadte av med pension.
Teknisk Ukeblad — 17
Foruten med Hovedbanen og dens
dampskibe paa Mjøsen og Øieren hadde han i
mange aar befatning med
Kongsvinger-banen, hvis materiel og personale en tid
ogsaa trafikerte den svenske strækning
Charlottenberg—Arvika, samt med
Smaa-lensbanen. Kongsvinger- og
Smaalens-banens materiel blev som bekjendt til
1894 vedlikeholdt ved Hovedbanens
verksted, og disse baners lokomotivdrift blev
ledet av Hovedbanens maskiningeniør.
Det var et stort og betydningsfuldt
arbeide som det faldt i maskiningeniør Hoffs
lod at utføre i disse aar. Under smaa
og ofte vanskelige forhold har han med sin
store personlige arbeidskraft og sin levende
interesse for sit fag været blandt dem,
hvis arbeide har været grundlæggende for
det norske jernbanevæsen. Det er
betegnende for hans klare og økonomiske sans,
at han fra første stund av var blandt
for-kjæmperne for det brede spor; hans
indlæg i denne sak i »Polyteknisk Tidsskrift«,
hvor han i sin tid var en flittig og dyg-
tig medarbeider, viser et fremsyn som
ikke var almindelig. Hans
jernbanetekniske erfaring strakte sig fra de dage, da
fordringerne til komfort under
jernbanereiser ikke omfattet opvarmning og
belysning av kupéerne og frem til vor tid, og
der var intet led i utviklingen som var
ham ubekjendt. Han var blind de sidste
aar av sit liv, og det var ham et stort
savn at han derved blev avskaaret fra at
følge med i den utenlandske faglitteratur.
Hoffs arbeide faldt i en tid, da
teknikerne som stand endnu var i sin vorden,
og hans virke var ikke av den art som
tiltrækker den almindelige opmerksomhet.
Dette, i forbindelse med hans store
be-skedenhet og stilfærdige væsen, gjorde
at han var litet kjendt blandt yngre
kolleger. Men de som kjendte ham, vil
altid bevare erindringen om den venlige
gamle mand, som gjerne stillet sin
omfattende viden til andres raadighet og
aldrig søkte at opnaa nogen fordel for sig
selv.
Den Polytekniske Forenings 60 Aars Jubilæum.
Formandens Tale ved Middagen.
De sidste to menneskealdres tekniske
og industrielle utvikling har hat en fart
der kan gjøre en rolig iagttager svimmel,
og større og større biir farten øiensynlig.
Vi staar nu snart overfor den
nødvendighet at maatte revidere, kanske invertere
aarhundreder gamle grundbegreper — man
begynder at tvile paa de
naturvidenskabelige aksiomer. Virkeligheten har i den
korte tid av en menneskealder eller to,
fløiet langt forbi selv den vildeste fantasi.
Intet forbauser os snart længer! Vi lever
i de tekniske vidundres tid! Selvfølgelig
var der ogsaa tidligere utvikling og
fremgang. Der er forsaavidt intet nyt o:
pludselig nyt under solen! Men hvilken
akcellererende hastighet i det sidste
aar-hundredes utvikling! Hvad var f. eks.
elektriciteten for 200 aar siden — og i
alle tidligere aarhundreder. Jo — i alt
væsentlig et ravstykke der ved gnidning
kunde tiltrække sig smaa gjenstander.
Hvad var elektroteknikken for 100 aar
siden? ikke synderlig mere end Galvanis
sprellende froskelaar! Hvad var kemien ?
En haabløs søken efter de vises sten, den
man trodde skulde utrette saa meget.
Menneskeheten er imidlertid kommen did
nu, at man med al anerkjendelse av
berettigede hypoteser og teorier anser et
mili-gram viden for mere værd end adskillige
ton formodninger, tro og ørkesløse
filosofiske og religiøse spekulationer. Man har
ikke nu synderlig av kongresser,
kirkemøter eller lignende for at diskuttere om
englene har 2 eller 4 vinger eller saadant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
