Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 3 mai 1912 - Kraftanlægget Laufenburg, av E. Næsvold Henmo - Brevkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 18 1912
Fig. 2. Grundrids og snit av kraftanlægget Laufenburg.
i middel 600 m3/sek., en vandmængde som
i 5 min. vil hæve vandstanden mere end
1 m. Desuten kan der indtræde flommer
som i løpet av 1 dag hæver vandstanden
ovenfor Laufenburg ca. 10 m.
I almindelighet faar motorerne kraft fra
ledningsnettet, men for det tilfælde at
kraftstationen ikke er i drift, har man altid
staaende opladet et akkumulatorbatteri, og
skulde ved kortslutning eller lignende hele
det elektriske anlæg gaa kaput, har man
opstillet et dieselmotoranlæg med dynamo
og særskilte ledninger til lukemotorerne.
Maskinhuset er placert i flugt med
damretningen og har en totallængde paa 113 m.
Bakerst ligger det 14 m. brede dynamohus,
og væg i væg med dette turbinkamrene.
Foran kamrene er anbragt et grovristanlæg
av 180 m. længde og med tærskel paa
295,5, 5,5 m. under overvandet og hele
9,5 m. over bundsvillen i de dypeste
luke-aapninger. Tærskelen er ført i en stor bue
foran turbinkamrene og hai’ vertikal forside,
alt for at lette materi alføringen i at finde
vei henimot lukerne. Hastigheten gjennem
grovristen biir ca. 0,75 m./sek. Paa de i
10 m. indbyrdes avstand anbragte
bakut-gaaende pillarer anbringes jernbukker,
hvor-paa risterne hviler. Risterne kan i felter
paa 2 m. bredde fjernes for rensning.
De to turbinkamre har hvert en bredde
av 10 m. og avstænges med hver sin luke.
Like bak luken kommer en finrist, og bak
denne igjen en dobbelt tvillingturbine paa
horisontal aksel som føres i pakboks
gjen
nem væggen til den direkt koblede
generator. Sugerørene er likesom turbinkamrene
av sterkt armeret beton, og forgrenes fra
hvert sugerør i 2 kanaler ved siden av
hverandre for at skaffe en pillar under
generatorlagerne, se fig. 3.
Faldet vil ved dette anlæg under stor
flom synke ned til 2 à 3 m. Det var
derfor ikke mulig at placere generatorerne
saa høit at de kom over undervandet. For
at sikre sig mot fugtighet, er derfor saavel
generatorer som kabelkanaler omgit med et
traugformet isolationsskikt av tjærepap og
asfalt med indlagt staaltraadduk, denne
sidste mot brist ved ekspansion. Desuten
er alle kanaler lagt med fald henimot en
Ffg. 3. Skematisk snit av kraftanlægget.
fælles brønd, hvorfra mulig indtrængende
vand oppumpes.
Huset utføres av jernbeton med utvendig
forblænding av naturlig sten, saakaldt
„na-gelflu“, et konglomerat som findes i
nærheten, tærskelen for grovristen likeledes av
beton med finhuggen granit mot strømsiden,
pillarer og bundsville for dammen og
skibsslusen av huggen granit utvendig og
betonfylding indvendig. Desuten indlægges i
pillarerne helt indstøpte jernfakverk for at
opta trykket fra lukerne og fordele dette.
Skjønt der anvendes utsøkt granit, har
man dog av hensyn til slitagen fra
materi-alføringen beklædt de enkelte stenes „vis“
med støpte staalsko av 20 mm. tykkelse.
Disse sko er utført som en lav kasse og
sættes ind paa stenen. Et par ører griper
noget længere ind paa bygg og ligg og har
huller, hvorigjennem sættes bolter ind i
stenen. Desuten presses cementmørtel
indimellem stenen og staalskoen. Dette
arbeide utføres ved stenlageret inde paa land,
saa avbindingen er endt før stenen
indmures. Al beton ved disse byggearbeider
er i blandingsforholdet 1:2:4.
Som før nævnt maatte den gamle bro
ved Laufenburg erstattes med en ny.
Dennes pillarer og landkar er av beton med
forblending av finhuggen lys granit og
hvælvet av cementsten. Ovenfor broen
lægges langs elven en høivandsdam av jord med
betonkjerne og indenfor pumpes vandet ut.
Som de fleste anlæg i Mellemeuropa med
sit utviklede entreprenørsystem er ogsaa
dette bortsat til specialfirmaer. Dammen
og skibsslusen utføres av schweizerfirmaet
Konrad Zschokke i Aarau, og kraftstationen
og elveutvidelsen av det tyske firma Grün
& Bilfinger i Mannheim.
Av forretningsmæssige anstøtsstene har
man her toldgrænsen som falder i Rhinens
midtlinje, og alle materialer som passerer
denne, maa fortoldes. Av den grund tages
f. eks. graniten til maskinhuset fra St.
Gotthard og til dammen fra Schwarzwald.
Av de tekniske vanskeligheter maa
nævnes den store dybde paa ca. 12 m. ved
normal vand og næsten 20 m. ved flom,
samt den store vandføring med derav
følgende vandhastigheter paa 2 til 6 m./sek.,
samt de store masser av murverk som er
at utføre.
(Fortsættes.)
Brevkasse.
Bemerkninger til Støtpaavirkninger
og Bøining.
„Teknisk Ukeblad" 1912, nr. 13.
Utviklingen av formelen for nedbøiningen
av en enkel bjelke belastet med en
enkeltlast er overflødig, da den færdige
formel staar i HütteI(1908. S. 447).
Avhandlingen maa derfor nærmest betragtes
som et bevis paa arbeidsligningens
rigtig-het, hvilket ogsaa er overflødig.
Til bestemmelse av P behøver man
kun at anvende arbeidsligningen i sin
aller enkleste form.
For en vilkaarlig stilling av vegten Q
som falder fra en høide h ned paa
bjelken er arbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
