Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 10 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 19 1912
Transport mark 1600.00
i et koncentrat med la os
sætte 45 % Zn. Det vil
si man faar 19.55 ton
koncentrat.
Der opgives en
produktionspris av 6—8 mark pr.
ton koncentrat, følgelig
produktionsomkostn. —
19.55 X 8.................» 156.40
Sum utgift mark 1756.40
Indtægtefter 20Lstr.notering
pr. ton raasink gir dette
en pris pr. 1 ton koncen-
0.95(454-8) .
100
= 90.6 mark.
Indtægten er altsaa 90,6 X
19.55 =....................mark 1771.23
Pr. 100 ton kisblende skulde
man efter dette tjene
mark 1771.23
4- » 1756.40
Sum indtægt mark 14.83
Eller pr. ton kisblende tjenes 0.14 mark
netto.
Ved en høiere sinkpris, vilde man
naturligvis kunne paaregne større
fortjeneste.
Det vil herav fremgaa at med de
utgifter her er opgit og de zinkpriser
heier regnet med, kan metoden kun
vanskelig bli lønsom.
En pris av 16 mark pr. ton kisblende
med 10 °/o sinkindhold, er imidlertid en
overordentlig høi pris for et saa fattig
produkt, som ovenikjøpet ikke er
brukbart til noget andet. Naar man derfor
regner saa høi pris for raavaren, kan man
ikke vente at opberedningsverket skal
tjene noget videre paa processen.
Man faar i dette tilfælde vel huske
paa at uten den magnetiske opberedning
vilde et saadant produkt som kisblenden
være værdiløst.
Det bemerkes at sinkblenden i
Ober-schlesien som regel er fattig paa jern og
derfor saa yderst svakt magnetisk, at
den ikke tiltrækkes av endog saa sterke
magneter som den ovenfor beskrevne.
Derfor kan denne opberedningsproces være
mulig i dette tilfælde, mens den i et
andet tilfælde, hvor zinkblenden var
rikere paa jern og mere magnetisk, ikke
vilde være økonomisk anvendelig, da
sinktapene under opberedningsprocessen
knnde bli for store.
Kvalheim den 24de januar 1912.
A. Kvalheim.
bergingeniør
Om Detaljer ved ,,MagaSin-
Fig i.
Denne brytningsmetode er som
bekjendt i utstrakt anvendelse i
Mellemsverige, Gellivara, U. S. A. og andre
steder for malmforekomster av store
dimensioner, hvor malmens forholdsvis lave
værdi tillater det med brytningsmetoden
uvægerlige forbundne rentetap, samt
fremfor alt hvor malmen har saa stor fasthet
at der ikke opstaar for meget
pulver-formig materiale (f. eks. magnetit), der
Fig- 2.
næsten altid er til gene for godsets
senere bearbeidelse og nyttiggjørelse.
En grubes indredning og
aapningsar-beiderne for saadan brytning, byr paa en
række interessante detaljer, der ved de
forskjellige grnber altfor gjerne oversees,
idet man holder sig til hvad erfaring
andetstedsfra har vist sig »ikke er
ubrukelig«.
Jeg tillater mig nedenfor at redegjøre
for enkelte utførelsesformer i anvendelse
i Mellemsverige samt for eget forslag, der
i visse tilfælder kan by paa fordeler
fremfor de almindelig anvendte metoder.
Denne metode (fig. 1) er sikker og meget
brukbar, men bringer store utgifter til
tømmer. Tapningen kan foregaa paa
forskjellig vis og er her av underordnet
betydning.
Til undgaaelse av de store
tømmerom-kostninger har man paa sine steder
forsøkt at lægge stigskjakten i liggberget
som vist i fig. 2.
Herved opstaar imidlertid den ulempe,
saa at si konstant, at man paaføres ekstra
arbeide for at sikre dækningstømret a,
der tiltrods herfor stadig sky tes istykker,
hvorved i stigskjakten værende ledninger
og faringer ødelægges. At dette ingen
overdrivelse er, viser erfaring i
Långgruf-van i Norrbergsfeltet, hvor man har
grepet til denne metode for at nedsætte
tøm merutgifterne.
Efter at øvre og undre feltort er
tilstrækkelig langt indbragt, gaaes fra undre
feltort igang med stigort (2 X 2 m.) til
gjennemslag med øvre feltort. Herunder
benyttes et hjørne der adskilles ved
rundtømmer, der indbringes eller solid indkiles
i fjeldet som vist i snittet x—y til
op-bringelse av kompressorledninger a som
faring.
I den øvrige del fordres det brudte gods
til undre feltort, hvor en luke let kan
indbringes til jevn og billig indlastning i
vogner.
Magasinfeltorten paabegyndes bedst
efter at ha brudt gjennem undre feltorts
tak f. eks. ved a og paasættes i fast fjeld
1—P/2 meter over dette, saaledes at
tap-ningsaapningerne let faar et heldig fald,
og kan arbeidet i stigorten og
magasin-feltorternej herved paagaa uavhængig av
hverandre. Straks stigorten har naadd
øvre feltort, bringes ledninger, faring ned
fra samme, og alt tømmer gjenvindes. Den1
under omstændigheter resikable faring fra
undre nivaa, falder helt bort, og
mandskaperne har til enhver tid fri faring
opad. Stigorten vedblir at tjene som
tap-ningsluke.
Det eneste der taler mot denne
frem-gangsmaate er stigortens brytningsom-
1 Ved andre metoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
