Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 31 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 mai 1912
TEKNISK UKEBLAD
295
generelle teorier.1 Indgaaende
eksperimentelle undersøkelser over
reguleringsfænomenerne og trykforandringerne langs
rørledningen er endnu ikke offentliggjort.
I det følgende skal derfor en del
forsøk beskrives som forfatterne utførte i
december 1910 ved Haugesunds
kommunale elektricitetsverk; forsøk hvis
gjen-nemførelse kun blev muliggjort ved
velvillig assistanse av stadsingeniør
Heyer-dahl-Lind og driftsingeniør Salvesen.
Beskrivelse av anlægget.
Den lange rørledning (2 400 m.) i
forbindelse med det lave fald (57 m.), gjorde
Haugesundsanlægget særlig skikket for en
saadan studie, idet trykforandringerne i
ledningen blev store i forhold til
hydrostatiske tryk; paa samme tid som
trykbølgerne fik en forholdsvis lang
amplitude.
Fig. 1 og 2 viser rørledningen fra
Ei-vindsvandet ned til byen. En ældre
ledning paa 300 m/m diam. tjener udelukkende
til byens vandforsyning, mens
forsøksled-ningen paa 660 m/m diam. ogsaa kan
tilkobles en francis-turbin som er opstillet
i elektricitetsverket, og som nyttiggjør
Eivindsvandets overflødige vand. Fig. 3
og 4 viser vandindtaket og damanlægget.
Under forsøkene stod ventil a aapen,
mens b og c var lukket.
Forsøksledningen er nedgravet i hele
sin længde og bestaar av 12 fot lange
støpejerns rør paa 660 m/m indre
diameter og 13/lc, tommer godstykkelse. De
er forbundet med forsterkningsringer,
bly-pakning og muffer paa 800 m/m ytre
diameter.
Ved ledningens tre høieste punkter
(360, 1 420, 1 970 m. fra indtaket), er der
indbygget luftventiler — almindelige
brandventiler. Den nederste del av
ledningen like før elektricitetsverket (omkr.
37 m.), ^estaar av klinkede 6 m/m’s
staal-plater.
Fig. 5 til 7 viser kraftstationens
turbin- og generatoranlæg; man ser
hvorledes rørledningen er tilkoblet turbinen
og vandet ført ut i Karmsundet gjennem
en utsprængt kanal, dens overkant ligger
et par meter under laveste vandstand.
Spiralturbinen, bygget av A/S Thune
mek. verksted, driver en kompoundert
likestrøms generator fra S. S. W. paa 600
volt, 330 amp. med 750 omdreininger pr.
min.
Turbinen fig. 8 og 9 — har et
løpe-hjul paa 520 m/m diameter, tolv 60 m/m
høie ledeskovler med 58 m/m største gap.
Reguleringen sker paa vanlig maate fra
en Hartungregulator ved servmotor og
stempel med trykvand fra hovedledningen.
Ved et rat kan regulatorstangens
dreie-punkt »d.« indstilles saadan, at
omdrei-ningstallet holdes konstant for alle
belastninger.
I indirekte forbindelse med regulatoren
staar en trykregulator som ved raske og
1 Oversatt og videre utarbeidet av Dubs og
Bataillard: Allgemeine Theorie über die
ver-änderliche Bewegung des Wassers in
Leitun-gen (J. Springer).
Fig- 7-
større belastningsavslag hæver ventilen
»a«, og derved slipper de sammenstuvede
vandmasser i trykledningen forbi turbinen,
naar denne lukker sig hurtig. For end
yderligere at øke driftssikkerheten, er
anbragt nok en sikkerhetsventil paa den
anden side av sugerøret. Denne ventil
aapner sig hvis trykket allikevel skulde
stige for høit i ledningen.
De roterende maskindeler har et
svinge-moment paa G. D2 = 4 050 kg.m2.
Fig. 8.
Fig. 8 og 9. Turbinregulering med trykregulator og sikkerhetsanordninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
