Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 28. 12 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 juli 1912
TEKNISK UKEBLAD
367
Luftindsuget » » . . 11.5 m.
Kompressorens ydeevne. . 77.4 HK
Nytteeffekt................86 °/()
Clausthal i mai 1912.
Otto Falkenberg,
ingeniør.
Om Grängesberg
Jernmalmfelter.
Ved Grängesberg, som uten
sammenligning er det vigtigste jernmalmfelt i
Mellem-Sverige, foretar man nu en meget
indgaaende pndersøkelse av malmen paa
stort dyp.
Vi skal først gi nogen data angaaende
malm feltet.
Dette hadde i sum indtil utgangen av
1906 producert næsten nøiagtig 12 mili.
ton malm1, derav 9.1 mill, ton
apatit-jernmalm eller thomasmalm, som for
den væsentligste del gik til eksport; ialt
var indtil utgangen av 1906 eksportert
7.7 miil. ton malm fra feltet. Medregnet
den senere brytning kan den hittil
stedfundne produktion av apatitjernmalm,
holdende 62—63 °/0 jern og omkring 1 °/o
fosfor, sættes til 12.5 mili. ton.
Driften paa eksportmalmen begyndte i
dagbrudd, og hermed fortsatte man til
omkring 90 m.s dyp. For større dyp
uttages malmen ved ordinær grubedrift.
Endnu har man en del malm at ta ved
dagbruddsdrift, men den meste malm
produceres nu ved dypgrubedrift, paa dyp
hovedsagelig mellem 180 og 100 m. —
Driftsutgifterne ved dypgrubedrift tiltar
kun i temmelig uvæsentlig grad med
dypet.
Eksportfeltets hovedgruber kan nu
gjen-nemsnitlig regnes at være avbygget til
et dyp av ca. 105 eller 110 m., men i den
senere tid har man ogsaa fundet nye
leiesteder med stor malm forholdsvis nær
dagen.
Kun et par 100 m. fra
eksportmalm-feltet ligger en gammel grube,
Pickgru-ben, som drives paa vanlig jernmalm
med middels lavt fosforindhold. Fra
bunden av denne grube i 500 eller 505 m.s
vertikalt dyp har man nylig drevet ind
en ort paa eksportmalmen, og saa har
man begyndt at opfare denne med
felt-ort. For denne driver man saa igjen
tverslag samt horisontal diamantboring
for at undersøke malmens mægtighet.
Paa dette ene sted, hvor det sidstnævnte
arbeide hittil er avsluttet, viste malmens
horisontale bredde sig at være 93 m.,
nemlig litt mere end nær dagen i samme
t verprofil.
Dette store undersøkelsesarbeide er
vistnok endnu ikke avsluttet, men saa meget
er i alle fald konstatert, at malmen
fortsætter omtrent regulært mot dypet, —
og i alle fald ikke med avtagende
mægtighet.
Over nivaa 500 m. har man igjen et
malmkvantum, som efter en rent foreløbig
kalkyle kan anslaaes til 70 à 80 mili. ton.
1 Ifølge opgave av N. Hedberg i Järnkontorets
Annaler for 1908.
Og naar malmen gaar med omtrent
uforandret mægtighet ned til dyp 500 m., saa
maa den naturligvis ogsaa fortsætte et
godt stykke videre mot dypet. -— Man
kan saaledes gaa ut fra, at man har igjen
ved Grängesberg 100 mill, ton, snarere
mere end mindre. Først om et aars tid
eller lignende kan de nøiagtige sifre
foreligge; noget mere eller mindre spiller dog
for tiden liten rolle.
En undersøkelse som den her nævnte
har ikke alene den fordel at man faar
sikkerhet for malmens fortsættelse, men
man kan ogsaa planlægge detaljerne for
grubens avbygning bedre, naar man i
enkeltheterne kjender malmens længde
og tykkelse paa dypet. I saa henseende
kan der være meget ogsaa for os at lære
av opberedningsarbeidet ved Grängesberg.
Dette er overhodet det mest effektive
undersøkelsesarbeide, som jeg kjender fra
noget grubefelt.
Vi skal saa paapeke et noksaa
eiendommelig forhold.
Ifølge den kontrakt som den svenske
stat for nogen aar siden indgik med
Grängesbergselskapet, der foruten
Grängesberg ogsaa eier Kiruna og Gellivara
malmberg, skal eksporten ved Grängesberg fra
aar 1917 av begrænses til 450 000 ton
malm aarlig.
I det hele Grängesbergfelt produceres
nu aarlig noget over 800 000 ton malm,
derav henimot 100 000 ton malm med
kun middels lav fosforprocent og resten
thomasmalm. Av denne sidste brukes
kun en mindre del ved et par av de
svenske thomasverk, og nu gaar omkring
650 000 ton thomasmalm til eksport.
Denne skal saaledes om ca. 5 aar
indskrænkes.
Paa den anden side har man i
Mellem-Sverige ikke nogen eksportbegrænsning
for den vanlige fosforfattige malm, der er
særlig skikket for de svenske
trækulsmas-ovner.
Man faar saaledes i Mellem-Sverige
eksportbegrænsning for thomasmalm, av
hvilken man har et overordentlig
betydelig forraad (mindst 100 miil. ton), men
for hvilken malm man under nutids
forhold kun har et mindre forbruk
indenlands; derimot ikke nogen
eksportbegrænsning for den fosforfattige malm, som er
særlig skikket for de fleste svenske
jernverk.
1 den ved geologkongressen i
Stockholm 1910 fremlagte beretning om
verdens jernmalmforraad blev for
Mellem-Sverige opgit:
Fosforfattig malm . . . 47.4 miil. ton
Middels fosforholdig malm 14.4 » »
Fosforrik malm .... 60.5 » »
Hertil ufuldkomment kjendte
reserver..............ca. 40 » »
Titan jernmalm fra Taherg 15 » »
(Her ikke medregnet de store gruber i
Norrbotten).
Det har allerede nu vist sig at
tilgangen paa fosforrik malm er betydelig
større i Mellem-Sverige end man
beregnet for 2 aar siden, og det antages at
man ogsaa har regnet for lavt for de to
malmklasser, som karakteriseres ved et
minimum av fosfor (under 0.01 %),
henholdsvis ved en middels lav fosforprocent
(ca. 0.1 °/o).
J. H. L. V.
Om Kisproduktion i Sverige,
navnlig i Falun.
1 Sverige har man som bekjendt
storartet tilgang paa jernmalm, mens paa
den anden side tilgangen paa kis er
noksaa begrænset, av hvilken grund Sverige
maa indføre et ganske stort kvantum kis
fra Norge.
Den vigtigste — og hittil næsten den
eneste — brytning paa kis i Sverige
finder sted i Falun gamle gruber. Aarlig
produceres her nu omkring 35 000 ton
kis, hvorav med rundt tal 10 000 ton
forbrukes ved verkets egne
svovlsyrefabrikker i Falun, mens resten gaar til
diverse sulfitcellulosefabrikker i det
omliggende distrikt. Denne kis holder
gjen-nemsnitlig 40—42 °/o svovl, kun
undtagelsesvis op til 43 °/o svovl;
kobberprocenten er uvæsentlig (0.2—0.3 °/0), og
sink-procenten er noksaa lav.
Kisen er saaledes litt fattigere paa svovl
end den meste norske kis, og da saa hertil
kommer at Falun ligger inde i landet
— kun med jernbane — og uten
kanaltransport, faar Falun-kisen kun en
begrænset cirkumferanse inden hvilken den
er konkurransedygtig. I saa henseende
kan Falun sammenlignes med St. Belfeltet
i omegnen avLyon i Sydost-Frankrike, hvor
der nu aarlig produceres ca. 300 000 ton
kis; denne behersker markedet inden en
viss omkreds, men kan ikke gaa utenfor
denne omkreds.
1 Falun er hittil producert omkring
500 000 ton kobber, som svarer til en
samlet produktion av 15 miil. ton
kobbermalm eller kanske litt derover. Hertil
kommer forraadet paa kis (med lav
svovlprocent), hvilket forraad er beregnet til
mindst et par miil. ton. En provisorisk
kalkyle viser efter opgivende omkring 2J/2
miil. ton kis.
Falun hadde som bekjendt sin
glansperiode i det 17de aarhundrede med
produktion helt op til 3 455 ton kobber
i aaret 1650; senere gik produktionen av
kobber sterkt tilbake, og verket har nu i
over en menneskealder levet paa rester
av sin gamle glans. For omkring tredive
aar siden fandt man et guldførende parti
i gruben, og indtil for et par aar siden
var i sum utvundet ca. 1 500 kg. guld,
til værdi litt over 2^ mili. kr. Dette
bidrog naturligvis i væsentlig grad til at
bedre verkets økonomi, men i de senere
aar er ogsaa guldproduktionen gaat
tilbake, til med rundt tal 50 000 kr. aarlig,
— i enkelte aar noget mere, i andre aar
noget mindre.
Men saa har man til gjengjæld i de
senere aar faat en noksaa vigtig
kisbryt-ning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
