Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 29. 19 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 29 1912
Fig. ia. 3dje præmie. Længdesnit.
I løsningen av lysforholdene og særlig
overlyskonstruktionen har de fleste av dem ikke rukket
langt.
Den ytre arkitektur varierer naturligvis sterkt,
men det samlede billede biir dog for de flestes
vedkommende, at den er: dels tør og monoton,
uten karakter — dels uskjøn og forkastelig — dels
likefrem umoden. Et enkelt utkast, nr. 29 (motto:
„Cyprianus"), bør dog nævnes med anerkjendelse,
idet facaderne her er løst med stor sikkerhet og
vidner om kunstnerisk evne.
Klasse II.
I denne klasse blev enstemmig sat:
No. i. Motto „Tradition".
„ 14. „ „Kristian Kvarts by".
„ 15. „ „Paa gamle Tomter".
„ 17. „ „1912-1916".
„ 19. „ „Lars".
„ 20. „ „ Rønnaug".
„ 25. „ „Hovedstaden".
„ 32. „ „Black and white".
Utkastene gir anledning til følgende
bemerkninger:
No. 1. „Tradition".
I sin helhet er der disponert klart og ganske heldig,
men der er ogsaa væsentlige mangler. Saaledes
kan nævnes: Den store brevhal har faat en uheldig
form og utilstrækkelig gulvflate med bare 180 m2,
og skrankearrangementet er ikke godt løst, idet
skrankeekspeditionerne delvis ikke har direkte
forbindelse med sine respektive avdelinger —
blad-avdelingen og bladsorteringen er skilt ad ved en port
— bankobudene, som har tjeneste paa kontoret
bare nogen timer av dagen, er for sterkt favorisert
paa bekostning av samme avdelings kontorpersonale,
som arbeider i lokalet næsten hele døgnet —
hudavdelingens lokaler mangler koncentration, og
lokalet for søndagsutlevering er for fjernt fra
budsalen og skilt fra den ved sorteringsrummet —
opgangen til kassereren er fra gaardspladsen —
kjø-rernes rum er lagt til Toldbodgaten m. m.
Overlyset er ikke tilfredsstillende løst.
Arkitekturen i det ytre har efter komiteens
mening et tungt og tørt præg, om den end viser
forsok paa en monumental løsning. Taarnene og ikke
mindst deres avslutning er uheldig.
No. 14. „Kristian Kvarts by".
Gjennemgaaende er dette utkast godt disponert.
Den store hal med en bredde av 12 m. er lagt
langs Dronningens gate med indgang fra denne i
hvert av hjørnerne. Ved at bokserne er lagt inde
i brevavdelingen med trap og heiser til budsalen,
er utnyttelsen av avdelingens gulvflate væsentlig
forringet, og heller ikke har avdelingen — hverken
i iste eller 2den etage, faat direkte forbindelse med
transitlokalet. Avisrummene er indbyrdes ikke godt
lagt. Telegrafpersonalet er uten direkte adkomst
til sit lokale. Uøkonomisk er det at lægge garagen
med to vinduer til solsiden mot Toldbodgaten.
Anordningen av budlokalerne maa betegnes som meget
godt.
Forfatteren har lagt stor vægt paa at skaffe
godt lys. Dette er opnaadd og med bra resultat,
undtagen antagelig for skrankepersonalet, ved
sidelys fra øst til hallen, ved to lysgaarder paa hver
121 m2, ved overlys i arbeidsrummene i 2den og
iste etage, ved at trække facaden mot Dronningens
gate 4,20 m. tilbake fra 2den etage og opover.
Det ytre opbyg har litet av karakter i sine
grupperinger og forhold.
No. 15. „Paa gamle Tomter".
I dispositionen er der flere gode momenter.
Saaledes bør navnlig fremhæves det princip
hvorefter hele pakkeavdelingen er arrangert.
Avdelin-gerne er godt lagt med god tilkomst for personalet,
en undtagelse gjør dog telegrafrummet. Garagens
placement med 3 vinduer til Toldbodgaten er
forkastelig, og heller ikke kan det anbefales at lægge
W. C. og garderober mot den lukkede overlyshal.
Fig. 13. 3dje præmie. Fasade mot Toldbodgaten.
Der er gjort et forsøk paa en praktisk, men i
drift uøkonomisk løsning av overlysspørsmaalet.
Hovedfaçaden har gode forhold, men sidefaçaderne
gaar ikke sammen med den.
No. 17. „1912—1916".
Under hensyn til publikum er indgangen lagt
nederst i Prinsensgate og med hallen i indgangens
længdeakse, men skjævt paa denne. Derved vindes
et ganske godt arrangement av smaarummene om
vestibulen, men denne selv er mørk. Forøvrig
er dispositionen grei og god, specielt gjælder det
iste etage, hvorimot i de øvre etager flere rum maa
omlægges.
Overlyset er ikke heldig ordnet.
Façaderne har en enkel og værdig om end noget
tung arkitektur. Gavlpartiet i Prinsensgate virker
uheldig paa markeringen av hovedindgangen.
N. 19. „L’ars".
Rummenes form er mindre heldig som
arbeids-lokaler. At brevperrongen deles i to ved heiser,
at kassetømmerne maa passere brevavdelingen m. m.
— er feil som kan nævnes.
For lys er sørget gjennem et godt og brukbart
overlysarrangement og ved to lysgaarder.
Façaderne med sine forskjelligartede motiver er
ikke heldige.
No. 20. „Kønnaug".
Av trafikhensyn har forfatteren, istedenfor at
trække byggelinjen tilbake, lagt en aapen buegang
langs Dronningens gate og gjort indgangstrappen
to-armet. Saa god ideen end kan være, saa er
dog arrangementet uheldig, fordi det hindrer
lystilførslen i arbeidsrummene mot Dronningensgate og
kræver et sterkt vakthold. Tillike er buegangen altfor
smal for trafikken og spærres paa unaturlig maate
av trappen. løvrig er der i anlægget av rummene
mange og store feilgrep.
Der er en stor lyshal og to smaa lysgaarder for
sneavløpet; godt overlys.
Façaderne med sine hjemlige motiver viser i
perspektivet et tiltalende gatebillede, og gjør sammen
med konstruktionen av overlyset at utkastet trods
sine mangler sættes i denne anden klasse.
No. 25. „Hovedstaden".
Det er i og for sig en god tanke at ha
gjen-nemgang for hallen, idet den ene indgang er lagt
til Prinsensgate og den anden til Dronningens gate.
Men tanken er ikke godt løst, da vestibulerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
