Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 2 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
411
Transvaals Guldproduktion
1. Halvaar 1912.
Transvaal leverer som bekjendt mere end
tredjedelen av verdens guldproduktion, og opgaverne over
utbyttet her følges altid med den største interesse.
Allerede i 19ro mente man at høidepunktet for
produktionen var naadd, men 1911 oversteg
betydelig 1910, og i i. halvdel av indeværende aar er
produktionen øket endog mer end nogensinde før.
Ifølge „South Afrika“ har produktionen i de tre
sidste aars første seks maaneder været saadan:
1912 1911 1910
Lstr. Lstr. Lstr.
Januar 3130830 2765386 2554451
Februar 2 989 832 2 594 634 2 445 088
Mars 3528688 2871740 2578877
April 3 T33 383 3 836 267 2 629 535
Mai 3311 794 2 9r3 734 2692608
Juni 3 202 517 2 907 854 2 655 602
19 297 044 16 889 615 15 556 161
Tallene for mårs 1912 er abnormt store; de
fleste av de guldgravende selskaper holder nemlig
i anledning av skuddagen en reserve; denne hvis
samlede værdi var Lstr. 297 946 er overført mårs
maaned.
I de første seks maaneder iaar er der producert
guld for Lstr. 2 407 429 mere end i tilsvarende
tidsrum av 1911 og Lstr. 3 740 883 mere end det i 1910.
Norsk Stigerforening
avholdt sin 5te generalforsamling paa Røros den
18de juli 1912.
Til bestyrelse valgtes: Driftsbestyrer H. O
Eie, Ytterøen og stiger J. K. G o thei m, Ringerikes
Nikkelværk (gjenvalg), og stiger J. Med al en,
Rangens grube Røros istedenfor stiger E. Bryn,
Skcl-lenborg, der grundet sygdom ønsket fritagelse.
Stiger G. Sonhaugen, blev gjenvalgt som
bestyrer av Engagementskontoret.
Til behandling forelaa bl. a. spørsmaal om
hvorledes stigere og formænd ved en grube bør
forholde sig under en streik.
Dette var foranlediget ved at funktionærer ved
Røst-vaag er blit opført paa den „sorte tavle’1 grundet
arbeide under streiken. Da Norsk Stigerforenings
medlemmer i almindelighet er og bør være ansat
paa saadanne vilkaar, at de under enhver
omstæn-dighet — saaledes ogsaa under en streik — er
forpligtet til i alle dele at vareta sin bedrifts tarv,
er det selvsagt at man saavel under streik som
under driften i almindelig gang vil finde sigbeføiet
til at gripe ind, hvor man ser det trænges. Dog
bør man saavidt mulig søke at undgaa saadant
arbeide som de streikende helst vil ha holdt
blokkert för arbeidskraft. Den verserende sak mellem
nogen funktionærer paa Røstvangen grube og
arbeidernes organisation burde efter møtets mening
aldrig været iverksat.
Næste generalforsamling finder sted i
Kristiania i 1914.
Brevkasse.
Dram menskon kur ran sen.
Hr. redaktør:
Tillat os at fremkomme med et par
bemerkninger i anledning Deres kritik av
bedømmelsen vedkommende
Drammens-konkurransen i foregaaende nummer av
»Teknisk Ukeblad«.
Der anføres bl. a. angaaende vort
projekt:
»Ved dette projekt fremholdes det
videre for Holmens vedkommende at
arrangementet er »meget godt, idet omtrent
alt bestaaende er bibeholdt«. Denne
uttalelse kan forøvrig med like god ret
skrives saaledes : »Arrangementet er
meget godt, idet omtrent intet er foretat.« «
I den anledning tillater vi os at
oplyse om, at vi paa Holmen har projektert
nye kaier med en samlet kailængde av
ca. 2.6 km., sporarrangement med samlet
sporlængde = ca. 10.0 km. og
gateforbindelser med samlet længde = ca. 2 km.
Endvidere er som fremtidig utvidelse paa
Holmens østside yderligere projektert kaier
med samlet kailængde — ca. 0.7 km.,
altsaa ialt en kailængde av ca. 3.3 km.
eller ca. 60 °/0 av den for hele Drammens
havn av os projekterte samlede kailængde
for sjøgaaende skibe (ca. 5.7 km.).
Og dette kalder redaktionen »omtrent
intet« !
Vi tillater os forøvrig angaaende dette
punkt at henvise til nedenstaaende
uttalelse i vor beskrivelse:
»Angaaende Holmens fremtidige
utnyttelse bemerkes, at vi har betragtet det
som liggende utenfor vor opgave at vise,
hvorledes de nuværende arealer, der
saavidt vites samtlige er i privates eie, i
tilfælde kunde utnyttes til fremtidige
fabrikanlæg m. v. efter en paa forhaand
fastsatt plan. Gjennemførelsen av en
saadan plan betinger jo, at hele Holmen
blev indkjøpt av kommunen og derefter
utparcellert, hvad man vanskelig kan tænke
sig vil bli gjort, ialfald ikke inden en
overskuelig fremtid. Hvad vi derimot
ved den fremlagte plan for kaianlæg og
sporarrangements paa Holmen har søkt
at fremstille er, hvorledes disse offentlige
anlæg kan anordnes paa en heldig maate
for havnetrafikken, samtidig med at de
nuværende private bedrifter saa langt fra
at generes av disse anlæg — tvertimot
skaffes bedre betingelser end hittil for
sin fremtidige utvikling.«
Redaktionens kritik av
bedømmelseskomiteens uttalelser angaaende
jerbane-broens beliggenhet er ogsaa efter vor
formening uholdbar. Vi finder dog ikke
for nærværende tilstrækkelig grund til
at gaa nærmere ind herpaa.
Kristiania den 27. juli 1912.
Ærbødigst
Ove Øvergaard. Hans Tønnesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
