Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 25 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 43 1912
aftenens foredrag. Blandt dc tilstedeværende
be-inerkedes statsraaderne Hovdenak og Lindvig,
den amerikanske minister Swensson, fhv.
utenriksminister Christophersen og
ekspeditionschef i Utenriksdepartementet S c h e e 1.
Formanden mindedes, idet forsamlingen reiste
sig, følgende siden sidste møte avdøde medlemmer:
Grosserer M. H. Astrup, Kristianssund, ingeniør
G. H. Petersen, kaptein Finn Kross, ingeniør
Ragnar Hansen, ingeniør H. Crawford Currie,
brukseier Chr. Anker, Fredrikshald, og aktuar
A. 0 i e n .
Forslag til optagelse av 38 nye medlemmer
referertes.
Arkivar K. V. Hammer fik derefter ordet til
aftenens foredrag:
Panamakanalen — en ny vei Jor verdenshandelen.
Formanden bragte foredragsholderen forsamlingens
tak for den interessante oversigt over utviklingen av
Panamakanalspørsmaalet, hvis løsning ogsaa vil faa
stor betydning for Norges eksport og skibsfart.
Forsamlingen sluttet sig hertil med sterk applaus.
Efter foredraget spiste man en udmerket seksa,
og efter maaltidet samledes man under musikkens
toner atter i festsalen om det rykende og liflige
bryg. Bollemester Schmelck fik klubben og
avleverte under stor jubel sin traditionelle noget
uofficielle, men meget underholdende beretning om
rikets tilstand.
Direktør Strøm fortalte om sine indtryk fra
franskmændenes arbeide med Panamakanalen;
Schmelck foreslog et trefoldig hurra for Strøm,
som hadde gravet ved Panama, siden sprængt
Gravehalsen. Kemiker Simonsen talte om
landenes „forbrødring" gjennem kommunikationernes
utvikling, berømmet amerikanernes indsats paa dette
omraade og utbragte en skaal for Amerika.
Et av „H. W.“ forfattet „Velkommen til P. F.s
høstfest“ blev sunget under stor jubel, og der
fortsattes i den bedste stemning til over midnat.
Hj. B.
N. I. A. F.s Kristiania Avdeling
aapnet møtesæsonen fredag den 18. oktober.
Formanden, direktør Meinich mindedes først
de medlemmer av avdelingen som siden sidste møte
har avgaat ved døden, nemlig brukseier Chr. Anker
Fredrikshald, toldkasserer, tidligere kanaldirektør
Thv. Heiberg (forhenværende formand i N. I. A. F.)
overdirektør ved Røros Verk Anton Getz,
baneingeniør ved Hovedbanen Olaf Soelberg, ingeniør
G. H. Petersen, Kr.ania, overingeniør i Styret
for Det industrielle retsvern Joh. Brand t, ingeniør
Flenry Crawford Currie, Kr.a. og ingeniør Truels
R i s h o v d, Lysaker.
Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at
reise sig.
Dernæst referertes 9 nyoptagne medlemmer,
likesom formanden meddelte at der yderligere var
besluttet optat 17 nye medlemmer, men at deres
optagelse endnu ikke var godkjendt av N. 1. A. F.s
styre.
1 anledning av at dette var avdelingen første
møte efter at N. I. A. F. ’efter mange aars kamp
var naadd frem til at bli en av alle landets
ingeniører anerkjendt landsorganisation, mindet
formanden om generaldirektør Fleischers uttalelse
under repræsentantskapets fest i Bergen 28.
september: »Den forandring som var skedd, hadde
ikke været efter hans bestik, men skedd er skedd
og da fik enhver bøie sig loyalt og gjøre sit til at
fremgangen blev den bedste«.
Formanden var overbevist om at alle
Kristi-aniaavdelings medlemmer vilde gjøre disse ord til
sine, og uttalte haabet om at avdelingen ikke vilde
komme til at gjøre den mindste indsats i
organisationens fremtidige arbeide.
Formanden meddelte tilslut at bestyrelsen —
under hensyn til at der tildels og væsentlig fra
yngre medlemmer var [klaget over at der ofres for
meget paa foreningens ene opgave, den
videnskabelige, og for litet paa den anden, arbeidet for
kollegialt samhold, — vilde bestræbe sig paa at
gi maanedsmøterne (hver første fredag i maaneden)
et mest mulig kollegialt præg. Skulde dette tykkes
trængtes imidlertid medlemmernes velvillige
assistance og først og fremst et talrig fremmøte.
. *
Telegrafinspektør E. Rasmussen holdt et med
lysbilleder illustrert, særdeles interessant foredrag om:
Elektrisk drift paa Kristiania — Dramwienbanen.
Efter foredraget fulgte en længere diskussion.
Til møtet var bl. a. indbudt statsraad
Hovdenak, generaldirektør Platou og regnskapsdirektør
Carlsen. V. B.
N. I. A. F.s Bergens Avdeling
I avdelingens møte mandag den 21de oktober,
som lededes av formanden, ingeniør Joh, Fr. Ir gens,
holdt telefoningeniør Grønvigh foredrag om:
„Rene underjordiske telefonkabelanlæg". Efterat ha
omtalt de i utlandet mest anvendte systemer for
telefonkabelanlæg, det radiale system,
multipleks-systemet og Rotterdams system, beskrev
foredragsholderen det i Bergen under bygning værende
underjordiske telefonnet, som utføres efter et nyt,
av foredragsholderen opfundet system, der nærmest
er en forbedret anordning av Rotterdams.
Det særdeles grundige og klare foredrag, som
ledsagedes av lysbilleder, paahørtes med stor
interesse av de mange tilstedeværende, hvoriblandt
saaes medlemmer av Bergens telefonkompanis
bestyrelse og repræsentantskap.
I den efterfølgende diskussion lykønsket
skibsmægler Johan Mårtens foredragsholderen med
hans opfindelse, som i praksis allerede hadde vist
sig fordelagtig saavel i teknisk som i økonomisk
henseende.
Direktør Falkenberg henstillet til Bergens
telefonkompani at ta initiativet til indførelse av
elektrisk drevne normalure. Hertil oplyste formanden
i kompaniets bestyrelse, overretssagfører C. D a a e
Olsen, at den’ne sak allerede for længere tid
siden hadde været drøftet og hadde været paa tale
ogsaa i et av de sidste bestyrelsesmøter uten at
der dog endnu var fattet nogen beslutning.
O. J. O.
K. A. F.
Møte den 17de oktober 1912.
Foreningen indledet sæsonen med en festlig
sammenkomst. Der var fremmødt ca. 30
medlemmer.
Efter en belivet souper med taler og sang
samledes man om punschebordet. Arkitekt Henr.
Nisse n holdt derpaa et causerende foredrag om
indtryk og stemninger fra det skandinaviske
arkitektstevne 1912. Arkitekt Meyer gav flere numre paa
pianoet. Den kollegiale fest sluttet først langt over
midnat. O. S.
Personalia.
Som stadsingeniør i Molde er ansat ingeniør
Lars Ri ve næ s, Bergen.
Ingeniør Rivenæs er født 1878, blev
uteksaminert fra B. T. S. i 1898 og studerte 1898—00 ved
den tekniske høiskole i Dresden. Siden 1900 har
han værrt ansat ved Bergens veivæsen.
Notiser.
Den tekniske Høiskole. Der er
ned-sat en komité til bedømmelse av indkomne
ansøkninger til professoratet i skibsbygning ved den
Tekniske Høiskole og til avgivelse av uttalelse om
et forslag fra Høiskolens maskinavdeling angaaende
ordningen av professoratet i skibsmaskinbygning.
Følgende herrer er opnævnt: Direktør G. A. S i n •
ding, formand, kommandørkaptein Chr. Blom,
direktør i Veritas J. B r u h n, maskiningeniør Carl
C o n r a d i, overingeniør i Nordenfjeldske J. M o e,
Trondhjem, direktør ved Nyland E. Sommerfeldt
og professor dr. ing. A. Watzinger.
Haandverksfagskole i Kristiania.
Kristiania formandskap nedsatte den 16de ds. en
komité til utredning av spørsmaalet om bidrag til
en haandverksfagskole. Der tænkes foreløbig
igangsat kurser for bygningssnekkere, møbelsnekkere»
blikkenslagere og smeder, men hensigten er
efter-haanden at sætte igang fagkurser ogsaa for andre
haandverksgrener. Anlægsutgifterne for de 4 kurser
er beregnet til ca- 43 000 kroner, de aarlige
driftsutgifter til 21 000 kr. Statsbevilgning agtes søkt
til anlægsutgifterne og til gage for direktøren 4500
kr., fordelt med 60 pct. paa staten og 40 pct. paa
kommunen. Lokale vil bli overlatt gratis i
Kunstog Haandverksskoleps kjelderetage. Komiteen skal
bl. a. utrede institutionens forhold til de eksisterende
elementære tekniske kurser og skoler.
Ingeniørstipendium. Av den paa
vei-budgettet for terminen 1911 —1912 givne
bevilgning til reisestipendier for ingeniører, 1200 kr., er
der stillet 800 kr. til disposition for chefen for
vei-direktørkontorets ekspeditionsavdeling,
avdelingsingeniør H. Horn, til en reise til Danmark,
Tyskland og Schweiz for at studere de forføininger og
bestemmelser som i disse land er truftét til
regulering av automobiltrafiken.
Gamle Vogntyper utrangeres ved
de svenske Statsbaner. For en tid siden
anmodet de svenske statsbaners maskinbyraa
distrikterne om at indsende nøiagtige opgaver over
lokomotivparkens tilstand for at detderav kunde avgjøres,
hvilke lokomotiver det ikke vilde lønne sig at holde
længere i driftstjeneste.
I disse dage er noget lignende gjort for
personvognenes vedkommende. Der er sendt ordre om
at ingen større revision eller reparation skal
foretages ved vogner av ældre typer, før Styrelsen
derom er underrettet, for at det kan avgjøres om
vognene skal bibeholdes eller utrangeres. Man
finder nemlig at en del ældre vogntyper ikke er av
den beskaffenhet at de egner sig for nutidens trafik.
Likeledes ansees det for en fordel at der ved en
saadan utrangering faaes et mindre antal vogntyper.
Bemerk dette. Redaktionen vil altid med
taknemmelighet motta faglige artikler, aktuelle
indlæg eller interessante nyheter og notiser til eventuel
optagelse i bladet.
Antagne bidrag vil som regel bli honorert.
Send os Deres bidrag. De støtter derved
bladet og fremmer dets virksomhet.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA I912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
