Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 45. 8 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 45 • 1912
Teknisk Ukeblad
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Indhold: Officerer i offentlige ingeniørstillinger. Elektriske jernmalmsmeltning. Akershus slot. Bygningsloven og dens administration. Elektrisk lyskaster
for lokomotiver. Elektricitetsverkerne og jernbanernes elektrificering. Brevkasse. Kristiania Materialprøveanstalt. Mindre meddelelser. Statistik.
Foreningsefterretninger. Konkurranser. Notiser.
Officerer i offentlige Ingeniørstillinger.
Den tanke at skaffe officerer og
underofficerer i distriktstjeneste bierhverv ved
en kombination av faste befalsstillinger
med stillinger i de civile etater har
gjen-tagende været oppe.
De forholdsvis smaa lønninger som i
og for sig er stipulert for ikke stadig
tjenestegjørende militære, gjør kravet om
en forbedring av livsvilkaarene forstaaelig.
Og tar man videre i betragtning det ringe
kvantum arbeide som forlanges av disse
militære for den gage som de dog i
virkeligheten oppebærer, saa vil sikkert tanken
om en omregulering av forholdene møte
sympati paa alle hold. Det er visselig
rigtig, naar officererne selv betegner det
nuværende forhold som et nationaltap.
Men spørsmaalet er nu kommet ind i en
fase, som nærmest tyder paa at officererne
helt skyter over maalet.
Da de civile ingeniøretater i sterk grad
berøres av det foreliggende forslag, finder
vi det nødvendig at belyse saken paa en
litt mere alsidig maate end skedd fra
officerernes side.
*
I 1906 fremkom fra Kristiania militære
samfunds kapteins- og løitnantsforening
et forslag om officerers ansættelse i civile
stillinger. Dette forslag, som vistnok med
engang blev fundet uantagelig, er i flere
henseender et meget bemerkelsesværdig
dokument. Det findes indtat i St. prp.
nr. 29 1906 -07.
Forslaget ledet imidlertid til at der
ved kongelig resolution av 29. september
1911 blev besluttet nedsat en komite »for
at utrede og fremkomme med forslag til
endelig løsning av spørsmaalet om at
skaffe officerer og underofficerer bierhverv
i distrikterne«. Som medlemmer av
komiteen opnævntes: Redaktør I. A. Hoff,
kaptein K. G. Gleditsch (formand) og
fanejunker J. J. Moholt.
Denne komite har 22. januar iaar avgit
sin indstilling. Det er ikke her meningen
Teknisk Ukeblad — 45
at fremkomme med nogen kritik over
indstillingen i sin almindelighet. Men naar
den sigter saa høit i den retning som
specielt interesserer os, at den forutsætter
at endog avdelingsingeniørstillinger av
klasse A kan benyttes til »bierhverv« for
officerer, da maa det med engang være
indlysende at forslaget er ubrukbart.
Hvad de civile ingeniørstillinger angaar
kan forslaget kort og godt resumeres i
følgende:
Der fordres av de officerer som skal
ansættes i faste ingeniørstillinger i de
civile etater, som regel den samme
teore-tisk-praktiske specialutdannelse som den
der forlanges av civile ingeniører. Paa
den anden side forutsættes ca. 25 °/0 av
ingeniørstillingerne inden jernbane-,
vei-og vasdragsvæsenet forbeholdt officerer.
Ved besættelsen av disse stillinger skal
officererne altsaa kun konkurrere
indbyrdes. Endelig skal de officerer som
ansættes i disse stillinger, foruten sin
uavkortede officersgage desuten for sit
arbeide i vedkommende etat oppebære et
tillæg av hele 75 °/0 av den for
ingeniørstillingen normerte løn.
*
Det kunde muligens ved første øiekast
paa enkelte virke besnærende dette, at
der paa ovennævnte grundlag er utregnet
en saa og saa stor aarlig besparelse paa
statsbudgettet, repræsenterende de 25 °/0
av ingeniørlønnen.
Men saken er ikke fuldt saa enkel.
Først et litet regnestykke til orientering:
En kaptein opnaar efter hvad der er
oplyst en effektiv gage av kr. 3200 pr. aar.
En avdelingsingeniør oppebærer med
alderstillæg en aarlig løn av kr. 5200;
fratrækkes de 25 °/0, faar man kr. 3900. En
kaptein i en avdelingsingeniørstilling
skulde altsaa lønnes med kr. 3200
-|-kr. 3900 = kr. 7100 pr. aar, altsaa med
en generalsgage. Sammenligningsvis kan
anføres at jernbanedirektørerne avlønnes
med kr. 7000, vei- og vasdragsdirektøren
med kr. 6800 pr. aar og
avdelingsingeniørens nærmeste overordnede overingeniøren
med kr. 5700 pr. aar.
Hvis altsaa en officer i en
avdelingsingeniørstilling skulde være saa lykkelig
avgjort at være den bedst skikkede til
en av de høiere eller høieste stillinger,
det være sig militær eller civil, vilde han
formentlig »av økonomiske grunde« frasi
sig videre avancement. Et hittil vistnok
uhørt og høist eiendommelig princip, som
neppe vil bidra stort til en sund og
normal utvikling av etaterne.
I middelalderen vilde man muligens ha
kunnet opta med nogenlunde alvor et
forslag om at gjøre officersstanden til en
priviligert embedsklasse, som uten
konkurranse skulde være fortrinsberettiget
ogsaa til et visst antal andre statsstillinger,
kun for at officerernes kaar skulde
forbedres — og uten hensyn til de
betænke-ligheter som ordningen samfundsmæssig
seet medfører.
Tiden er imidlertid nu en anden.
Skal grundlaget for det hele forslag —
det nemlig at skaffe officererne bierhverv
— fastholdes, maa ogsaa deres virksomhet
i de civile etater betragtes som mere eller
mindre midlertidig. De maa være
forberedt paa ved indtrædende ledighet at
forflyttes og ved overgang til stadig
tjenestegjøring at maatte frasi sig sit civile
arbeide.
De civile etater som det her er tale
om, er naturligvis selv den bedste skole
for utdannelse til de høiere stillinger.
Naar da en saavidt stor del av stillingerne
inden etaten skal staa til disposition for
en anden embedsklasse, som i disse
stillinger kun søker en midlertidig økonomisk
hjælp, vil dermed »det naturlige utvalg«,
som er betingelsen for enhver sund
utvikling, begrænses saa sterkt at det
efter moderne samfundsprincipper
selvsagt er forkastelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0589.html
