Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
575
Akershus Slot.
III. Arkitekt Sincling-Larsens Forslag av 1912 til Nordfløjens Restauration.
Vi har i de to
fore-gaaende artikler om
Akershus slot paavist at det
var arkitekt
Sinding-Lar-sens og Akerhuskomitéens
oprindelige plan at faa
slottet i sin helhet
restaurert eller »gjenreist«, som
det heter, til bruk ved
festlige ganledninger og i
høitidsstunder. Denne
plan smeltet efter
haanden ind til nordfløiens
■»istandsættelse«, hvortil
Stortinget som tidligere
omtalt i 1910 har git
tilladelse paa betingelse av »at de endelige
tegninger og planer paany forelægges
Stortinget til godkjendelse inden
arbeidene sættes igang«.
Man skulde efter dette tro, at den
behandling saken inden de forskjellige
instanser hadde faat og senest i Stortinget —
at det engang for alle hadde bragt de
berømte festsalsplaner ut av verden.
Men nei, saa fort synes det ikke at
gaa.
Vistnok forsvandt under diskussionen
i 1908—10 uttrykkene »restauration« og
»gjenreisning«, og man gik over til de
mere nøkterne ord »istandsættelse« og
»reparation«, men dermed forsvandt ikke
den tanke hos arkitekten som laa til
grund for slottets totale gjenreisning,
herunder ogsaa nordfløiens, der var et
nødvendig led i det hele — sakens clou.
Ogsaa om dette punkt foreligger
uttalelser fra arkitekt Sinding-Larsen. 1 sit
foredrag om Akershussaken i Kristiania
Arkitektforenings offentlige møte den 4de
juni 1909 sier arkitekten saaledes
følgende :
»De nu ubrukelige rum i nordfløien
— Margretesalen og Kongehallen — vil
desuten efter en istandsættelse trænges
som rum.
Tænker vi os ind i fremtiden og
Akershus er satt istand, og der
oprinder en av de store høitidsdage i vort
nationale liv, hvem vil tvile paa at
tankerne hos mere end en vil gaa til
Akershus i ønsket om der at kunne
samles, saa dagen kan faa sin vigsel
indenfor de mure som har rummet
landets stormænd, helt fra
Haraldstam-mens sidste ætling til vor tid«.
Nordfløiens gjenreisning er altsaa en
av grundpillerne i det store festsalsanlæg,
og heri ligger vel da grunden til at det
nu i 1912 fremlagte, gjennemarbeidede
forslag til nordfløiens restauration frem-
Fig. i. Akershus slot som det nu ligger.
deles — vistnok nu ikke saa meget i ord,
som i mening — gaar ut paa at lage en
festsal.
Herpaa tyder foruten tegningerne,
hvortil henvises, ogsaa Sinding-Larsens
slutningstirade i oversendelsesskrivelsen av
26de februar 1912:
»Det har været hensigten at
artillerimuseets samlinger skulde finde plads
paa Akershus. Dette vil nu efter hvert
kunne ske, og særlig vil fanerne og
standarterne kunne ophænges i
kongs-hallen, der hertil vil avgi fordelagtig
plads.
Kongshallen vil herigjennem gi plads
for historiske minder fra senere tider.
Men, hvad der staar for mig som
end vigtigere, den vil ogsaa knytte
al-menhetens historiske bevissthet til en
ældre periode av vor historie, en
periode som hører til den rikeste som
vort laud har hat, men fra hvilken vi
desværre i saa høi grad savner
mindesmærker. Alt hvad der fandtes i Oslo
og paa Hovedøen er i ruiner og for det
meste helt væk og derfor ute av folkets
tanker.
Traaden vil derfor igjen kunne knyttes
ved den gjenreiste kongshal paa Akershus,
det eneste gjenstaaende bygningsparti fra
denne periode paa Haakon den 5tes gamle
Akersborg.«
Denne uttalelse er meget
bemærkelsesværdig ogsaa i en anden henseende. Den
fastslaar nemlig i forbindelse med
tegningerne, at den plan Sinding-Larsen nu
fremlægger — trods alle tidligere
uttalelser i motsatt retning, er en historisk
restauration, i likhet med f. eks.
Haakonshallens, hvorom hr. Sinding-Larsen selv
uttaler sig i meget kritiske ordelag.
Ti en fri, kunstnerisk, altsaa historisk
ubunden gjenopbygning kan selvsagt
aldrig knytte den brutte traad med
Haakon den 5te. Den biir fra første stund
av og i fremtiden et barn av sin tid.
For at kunne bedømme
arkitekt Sinding-Larsens
forslag til nordfløiens
restauration, maa man først
ha klart for øie hvorledes
den nu ser ut og hvilke
rum den indeholder. Det
er likeledes nødvendig at
redegjøre for hvilke
materialer den er
bygget av.
Vi skal derfor kortelig
redegjøre herfor.
Nordfløien indeholder
først en kjælder, der
»oprindelig« ø: før 1580 var
et eneste rum, den saakaldte »Borgfestue«.
I tiden 1580—881 brøt tvers gjennem
Borgestuen og lavet den nordre port til
borg-gaarden, den samme port hvorigjennem
vi den dag i dag kommer ind paa
borg-gaarden.
Den »oprindelige« Borgestue blev
herved delt i en vestre del, der en tid
fremover blev benyttet til »Borgestue«, senere,
efter at kjøkkenavdelingen var flyttet
over i vesif-fløien, gik den over til
»Hestemølle«. (Dette og efterfølgende fremgaar
tydelig av længdesnittet fig. 4.)
Den østre del av Borgestuen har to
høider: den undre kjælder, hvis gulv
ligger lavere end gulvet i porten og i den
vestre kjælder, og den øvre del, livis gulv
altsaa ligger adskillig høiere end
portrummet, og derfra naaes ad en stige og
gjennem en dør oppe paa væggen i
portrummet. Østkjælderens undre del har
forbindelse med borggaarden gjennem trap
og dør, som fører op. Vestre kjælder har
ét større vindu i vestgavl, østkjælderens
2 høider har hver 1 litet vindu i
østgavlen.
Den »oprindelige« Borgestues tak laa
ogsaa »oprindelig« høiere, ca. 1.25 m., men
blev sænket ved samme anledning i
forbindelse med den overliggende »sals«
eller »Fruerstuens« indredning til
herredagssal, et omindredningsarbeide som var
fuldført i 1591, da den blev benyttet under
stændermøtet ved Christian den 4des
hyldning.
Ved denne sænkning av gulvet i den
overliggende Fruerstue, senere kaldet
»Margretesalen«, kom gulvet i vinduene
i denne nyindredede »herredagssal« til
at sitte ca. 1.25 m. op paa væggen, (se fig. 4).
Disse vinduer — 3 i sydvæggen, 2 i
østgavlen — er meget interessante med
1 Se Gustav Storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
