Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 22 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
609
at alle normale øine har fællesfornemmelse
paa dette punkt.
Jeg har en gang faat anerkjendelse for
min opmerksomhet paa denne faktor i
dekorativ kunst (som ellers aldrig nævnes)
— da Emil Hannover for et aar siden skrev
til mig et brev, efter at han hadde seet
Haakonshallen:
»Der er i den færdige endevægs
malerier« (Haakons kroning og Magnus
Laga-bøters kroning paa hver side av
fondvinduet) »intet, jeg kunde ønske anderledes.
Billederne er ikke blot ypperlige i og for
figurer og for tunge former. Især i
arbeider som i likhet med mine to billeder
i Børsen har allegoriske aktfigurer til
motiv, og som i emne og utførelse tilstræber
det vevre og lette, mister man hele
meningen likeoverfor den slags misforhold.
Tænker jeg paa festsalen paa
Universitetet, saa mener jeg at mine
figurstørrelser vilde stemt bra ind i salen og
allikevel ikke overskredet den klassiske
følelse som var ulik vor. Under
bedømmelsen blev ikke denne side av saken
nævnt med nogen kunstfølelse for deko-
en hvilken som helst stilperiode — at si
for den som har stilsans og kundskaper.
Jeg har ingen tvang følt ved at finde
frem til det jeg som nutidsmenneske føler
for tiden omkring børsbygningen.
Naturligvis en anden kan se det anderledes.
Men at styrte sig hovedkuls og
uforberedt — uten at føle og veie sig frem
til det man virkelig dypest inde mener,
det nytter ikke mere i den lette end i
den tunge genre. Der er laget stilistiske
retninger og »bevægelser« paa kolde
levninger fra renæssansen eller paa bare
Gerhard Munthes utkast til fondbillede i Universitetets festsal.
Fot. Væring.
sig, men opfylder alle de svære
fordringer til kunstnerisk takt, som rummet
stiller. Figurerne har den rette størrelse,
kompositionen den rette tæthet, farverne
den rette klang.«
Nu kan De si at andre vil se det
anderledes. Det mener ogsaa jeg, at
han overvurderer; men han vurderer
det efter de rigtige kunstværdier. Man
maa allerede fra indgangsdøren til
Haakonshallen se fondvæggens figurer som
noget der deltar i den fælles dekoration.
Der findes altfor ofte (ogsaa
Haakonshallen paa Christies bænke) altfor smaalig
ornamentering — rent bortkastet arbeide,
fordi det intet magter; og paa den anden
side ser jeg ofte, helst i Tyskland (fra
Piloty-tiden og senere) uforstandig store
rativ kunst — slik som i det ovenciterte av
Hannover. I det hele tat tør man vel si, at
sans for det jeg mener med »dekorativ
kunst«, som en kunst der frit og med
skaberevne arbeider sammen med
arkitektur, findes ikke i vor tid. Den er blit
til tynde traader, er løpet ut i sandet —
løpet ut av sit skind og sin egen
definition og rodes nu i al snak og skrift sammen
med »dekorationen« og »det dekorative«,
(som jo findes i al kunst). Selv i en
forholdsvis liten opgave som børsbillederne
maa graden av natur (hvor langt fra eller
nær man vil lægge sig ind til
-naturalismen) føles og veies. Paa samme tid som
man arbeider inden sine egne
forutsæt-ninger (som »barn av sin tid« kalder folk
det), er der intet iveien for at føle med
begavelsen, — det er at bygge oppe paa
græstorven, og derfor ramler det ogsaa
saa meget overende av vor tids
dekoration.
Gerhard Munthe.
P. S. I »Morgenbladet« (?) klaget en over
at Mercur hadde stok og væske. Men
handelen er jo veifarende — jeg tror endog
at Humboltmedaljen har akkurat en slik
globtrotter paa reversen.«
Som bekjendt undergik Børsen for en
tid siden en omfattende ombygning og
utvidelse efter tegninger av arkitekt
Mi eb al sen, der har løst sin opgave
godt i enhver henseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
