Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 51. 20 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 51 1912
Til indredning og utstyr av anstalten
er der anvendt ca. 18 100 kr., noget mer
end oprindelig tænkt, idet der delvis
maatte utføres enkelte forandringer ved
det lokale som blev leiet, dels blev de
enkelte avdelinger, som f. eks. avdelingen
for bygningsmaterialer, bedre utstyrt end
forutsatt paa grund av de mange indløpne
opdrag.
Det meste av utstyret maatte paa grund
av dets specielle karakter anskaffes fra
utlandet, og da anstaltens direktør
personlig hadde grundig kjendskap til den tyske
industri paa dette omraade, blev det
væsentlig tyske maskiner og apparater som
anskaffedes.
Ved fordelingen av midlerne paa de
forskjellige avdelinger blev selvfølgelig
erfaringer fra utenlandske anlæg lagt til
grund, dog under hensyntagen til det
trefoten foran maskinen staar en
dobbeltkikkert, og mellem spændhodene i
maskinen er der inspændt et prøvestykke,
hvorpaa det Martenske speilapparat er
anbragt. Avlæsningerne kan utføres med
en nøiagtighet av 0.0001 mm.
Speil-apparatet blev dels anskaffet av hensyn
til undervisningen ved Kristiania tekniske
Skole, men væsentligst med sigte paa den
i fremtiden opvoksende
elektrostaalfabri-kation for at gi denne anledning til finere
prøvning av specialstaal.
For at faa vegtarmene hensigtsmæssig
konstruert, blev knivavstanden ved den
øvre vegtarm valgt til 15 mm. (de tyske
maskiner har for det meste for liten og
de engelske for stor knivavstand). Ved
at anvende todelt løpevegt kan man prøve
stænger med indtil 20 tons bærekraft
relativt hurtigere. Disse to forbedringer
De øvrige maskiner er en kuletrykpresse
paa 3000 kg., en strækmaskin paa 3000 kg.
og en vridning smaskin for teknologisk
prøvning av staal- og jerntraad, blikstrimler
etc., samt en 3000 kg. maskin for trykpr øver.
Med kuleprøvepressen undersøkes
materialernes haardhet efter Brinells metode.
Man trykker en kule av 10 mm. diameter
ind i det materiale som skal prøves, med
et tryk av 500 kg. for myke og 3000 kg.
for haarde materialer og maaler diameter
eller dybde av det nedpressede
kuleind-tryk. Ved hjælp av en tabel kan man
ved disse maal finde størrelsen av den
tilsvarende kulekalot. Divideres nu denne
i det anvendte tryk, faar man det
saa-kaldte Brinells haardhetstal, hvorved man
har et godt holdepunkt for bedømmelsen
av materialets holdbarhet mot slitage i
driften.
Fig. i. Rummet tor mekanisk prøvning.
Fig. 2. Rummet for prøvning og lagring av bygningsmaterialer.
knappe budget og de specielle forhold her
hjemme. Fjernereliggende
specialinteresser maatte foreløbig komme i
bakgrunden for den mere almindelige
materialprøvning.
Anstalten har to store rum, hvert paa
ca. 60 m2 gulvflate, og et mindre paa
25 m2; fig. 1, 2 og 3 viser rummene,
hvor henholdsvis den mekaniske prøvning,
fremstilling og lagring av prøvestykker
for bygningsmaterialer (cement, sand etc.)
og den kemiske prøvning foregaar.
I rummet for mekanisk prøvning findes
en stor strækmaskin paa 50 ton stræk kraft
(fig. 4) levert av firmaet Carl Schenck i
Darmstadt gjennem G. Hartmann,
Kristiania.
Den tjener til strækforsøk med
metalstykker av forskjellig form, kjætting,
remmer, taug etc. Prøvestykkenes
største længde mellem indspændingshodene
er ca. 800 mm. Driften som nu foregaar
med haandkraft, skal senere foregaa med
elektrisk motor. Ved hjælp av et
frik-tionsforlag kan prøvestykkets
forsøks-hastighet og forhold avpasses.
Dette er særlig vigtig ved finere
maa-linger, hvortil maskinen er indrettet. Paa
har vist sig at virke meget
tilfredsstillende. Spændhodene med de dertil
hørende deler sees paa fig. 4 liggende paa
gulvet foran maskinen. De er levert av
Heinrich Ehrhardt, Düsseldorf.
Videre er der i dette rum anbragt en
300 tons hydraulisk presse (fig. 5). Denne
skal tjene til prøvning av beton. Ved
prøvning av beton spiller prøvestykkets
størrelse den største rolle, idet man
derved vil være istand til at gjøre sig mere
uavhængig av tilfældigheter som kommer
ind ved størrelsen av de i betonen
anvendte sten (puksten, singels). Ved denne
presse kan prøveterningerne utføres med
30 og 20 cm.s side.
Derved er anstalten satt istand til at
utføre sammenlignende forsøk, ikke alene
med forskjellige sandsorter i betonen, men
ogsaa med forskjellige størrelser av
puk-stenen, hvilket er av den største
betydning.
En mindre hydratdisk presse paa 40 ton,
som er utlaant av Kristiania tekniske
Skole, tjener til prøvning av normale
cementterninger. Den kan ogsaa paa
grund av sin store længde anvendes til
knæknings- og bøieprøver.
Lagermetaller, hjulbandager, skinner kan
klassificeres paa denne maate. Prøven kan
ved siden herav tildels erstatte
strækprøver, da der er et visst forhold mellem begge
disse prøver, som rigtignok kun har en
begrænset gyldighet.
Kuleprøven kan ogsaa anvendes til
sammenligning av materialers plastiske
egenskaper f. eks. ved blyembalage.
Den staaende 3000 kg. maskin kan
anvendes til alle slags stræk-, tryk- og
bøieprøver paa mindre forsøksstykker som
traad, staaltraadtaug, remmer, karton, tøi,
kjætting o. s. v. Den er forsynet med en
speciel vegtstangsindretning, saa at den
hele skalalængde kan utnyttes for 500,
1000, 1500 og 3000 kg., hvorved man
kan utføre nøiagtige maalinger med
legemer av de forskjelligste tversnit.
Maskinen sees av fig. 1, hvor man
ogsaa ser den lille vridningsmaskin for traad.
Denne sidste anvendes til teknologiske
prøver, altsaa til prøver hvor der ikke
skal fastslaaes spændinger, men mere ydre
egenskaper, som f. eks. antal av
vridninger indtil brudd indtrær. Ved at
anskaffe denne maskin har man særlig tat
sigte paa prøvning av de for last-, person-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
