Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 27 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 52 1912
Ildbeskyttende Belæg for Træ.
Trods sine mangler er træ et av de
mest anvendte bygningsmaterialer, og de
hyppige ildebrander saavel i beboelseshuser
som i industrielle bygninger minder os
stadig om at der anvendes brændbare
konstruktioner i husbygningen. At
indskrænke brandfaren er ikke alene av ren
teknisk, men ogsaa av nationaløkonomisk
interesse. Man har derfor med rette søkt
at erstatte træ med ildfaste
konstruktioner, men træets billighet og øvrige
fordeler gjør at man dog i lang tid
fremover maa regne med træ som et
almindelig anvendt bygningsmateriale.
Træ er — hvor der ikke er tale om
store belastninger og spænd — endnu
billigere end andre
konstruktionsmaterialer; desuten er det mer varmeisolerende
end teglsten, beton, natursten og de fleste
De kan saaledes ikke anvendes utvendig,
da de ikke er veirbestandige og desuten
opsuger vand. Heller ikke er de
fordelagtige hvor de i nogen grad kan utsættes
for støt eller andre mekaniske
paavirk-ninger, da de har en forholdsvis liten
fasthet og elasticitet.
Man har derfor allerede længe søkt at
finde et materiale som kunde brukes til
beklædninger overalt hvor
trækonstruktioner anvendes.
Det er bekjendt at man ved
paastryk-ning av vandglasmalinger kan gjøre træet
mindre let antændelig, men beskyttelsen
er i de fleste tilfælder utilstrækkelig og
metoden ogsaa i andre henseender
utilfredsstillende. I fabrikker etc. har man
hjulpet sig med at beslaa
trækonstruktioner med jernplater, men dette har
og elastisk belæg, som kan leveres til en
saa rimelig pris at det kan finde en
utbredt praktisk anvendelse.
Først maatte der skaffes en
komposition som kunde opbevares i plastisk form,
og som efter anbringelsen i en rimelig
tid blev veirbestandig. Dette er nu
lykkes. For det andet maatte der findes en
praktisk maate at anbringe mørtellaget
paa. Denne sak var nemlig ikke let, da
mørtelen bør indeholde asbest (fibre) og
av denne grund let klumper sig.
Opgaven er imidlertid nu løst derved, at
mørtelen efter maskinel blanding utvalses i
plater av den forønskede tykkelse paa en
papirbane, og derefter oprulles og
opbevares indtil bruken paa lufttætte
blikbeholdere. Ved paalægningen trykkes
simpelthen »mørtelplaten« (med papiret utad)
Fig. i. Fra brandprøven i Kristiania 1912.
Fig. 2.
Efter brandprøven. Nitonbelægget er fjernet, saa træet synes.
andre stoffer, hvilket i vort barske klima
spiller en stor rolle.
Da træet altsaa ikke kan undværes
som bygningsmateriale, er det naturlig
at søke en maate til at avhjælpe dets
mangler paa, særlig brændbarheten.
Løsningen av dette spørsmaal vilde ogsaa
være av stor betydning for en allerede
bestaaende træbebyggelse, særlig i vore
byer. Ogsaa for industribygninger,
lagerbygninger, sjøboder etc., som av
økonomiske og andre hensyn ikke altid kan
utføres av ildfaste materialer, vilde det
være av stor betydning at løse den
opgave at forhindre træet i at brænde, eller
i hvert fald at vanskeliggjøre ildens
utbredelse i en træbygning.
Da det hittil ikke er lykkes paa
hensigtsmæssig maate at forvandle selve
træet til et ikke brændbart materiale, er
man henvist til den utvei at beklæde
eller indkapsle træet med et
ildbeskyttende stof.
Man har vistnok allerede længe hat
ildbeskyttende beklædninger for
indvendige tak og vægger, f. éks. gipspuds,
cocolith etc., men disse har av
forskjellige grunder faat en begrænset anvendelse.
ogsaa vist sig at være mindre
hensigtsmæssig.
Der maatte først ske en ulykke, som
den bekjendte brand i Ringteatret i Wien,
hvor mange mennesker omkom, før man
løste denne opgave nogenlunde
tilfredsstillende — i ren teknisk henseende. —
Efter branden blev nemlig ved de største
teatre i Wien træverket i
sceneindrednin-gen paastrøket et ca. 1 mm. tykt
mørtellag, hovedsagelig bestaaende av en
vandglaskomposition. Metoden var til dette
bruk tilfredsstillende. Belægget var haardt,
noget elastisk, satt godt fast paa træet og
viste sig at beskytte træet godt mot ild
— det var, i hvert fald dengang, nærmest
idealet for en ildbeskyttende beklædning.
Allikevel fik metoden ingen større
praktisk anvendelse, da de tekniske og
økonomiske vanskeligheter ikke blev helt
overvundne. Belægget var nemlig ikke
veirbestandig, det var kostbart at
fremstille og fik let en ujevn tykkelse, særlig
hvis man for at opnaa større
ildsikker-het forsøkte at fremstille tykkere belæg.
Efter aarelangt arbeide er man nu
kommet saa langt at man kan fremstille et
ildbeskyttende, veirbestandig, haardt, tæt
mot væg-, tak- eller gulvflaten, hvortil
den selv klæber (uten lim eller spiker),
hvorefter papiret trækkes av.
Der er dannet et aktieselskap,
Niton-Kompaniet Af S i Kristiania, for
fremstilling av saadanne ildbeskyttende belæg,
som har faat navnet »Niton«. Fabrikken,
hvis produktionsevne foreløbig er ca. 1000
m2 pr. dag, er allerede i drift og leverer
for tiden til større fabrikker, hvor fordelen
ved anvendelsen av materialet er mest
iøinefaldende. Fabrikationen er beskyttet
ved en række patenter i ind- og
utlandet.
Der kan efter denne metode fremstilles
jevnt tykke belæg av indtil 6 mm.
tykkelse. Belægget kan ved hensigtsmæssig
sammensætning av mørtelmassen gives
forskjellige specielle egenskaper efter
belæggets anvendelse.
Belægget beskytter træet foruten mot
ild ogsaa mot vand og gjør trævægger
tætte. Det avhjælper derved ogsaa
træets øvrige mangler: at det
raat-ner og at det kryper og sveller eftersom
det tørrer eller biir fugtig. Paa den
anden side kan dets anvendelse ogsaa
formindske materialforbruket av træ, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
