Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 27 december 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 52 1912
behandling av bakverket som denne
elektriske ovn byder. Ophetningen foregaar
i kortest mulig tid gjennem et stort
antal heteelementer med en let og raskt
virkende reguleringsanordning. Den undre
herd kan gives en sterkere varme end
den øvre eller omvendt, og begge
herder kan indstilles paa samme
op-varmingsgrad. Om man paa en herd
ønsker at bake stort brød, kan man paa den
anden bake konditorvarer, og ønsker man
efterpaa at bake større bakverk paa
samme herd, shalter man ganske enkelt
ind endel flere elementer, hvorved herden
paa kort tid erholder den fornødne
temperatur.
Kraftforbruket for ovnen er ca. 7
kilowat pr. time pr. kvadratmeter
bake-flate. Kraftforbruket avhænger
imidlertid av bakverkets art, hvorhos man ved
kontinuerlig drift reducerer nævnte
kraftforbruk betydelig.
De fordeler den elektriske bakerovn
byder, er saaledes utvilsomme, og indførelsen
av disse ovner avhænger kun av
strømprisen, idet de nuværende priser
natur-ligen falder for dyre. Det turde dog
hænde at elektricitetsverkene finder at
kunne stille sig imøtekommende med
hensyn til billigere kraft til bakerovner,
da den største del av baketiden falder
utenfor den hvori verkene forøvrig er
mest belastet. O.
Mindre Meddelelser.
Selvvirkende Vakuum
Godshurtig-tOgsbremse. I nærvær av repræsentanter fra
de fleste mellemeuropæiske regjeringergog
jernbaneadministrationer blev der i slutten av september
1912 av de østerriske statsbaner foretat forsøk med
et godstog, som var forsynet med en selvvirkende
vakuumbremse. Av de regjeringer som har tiltraadt
den internationale overenskomst om teknisk enhet
i jernbanevæsen, var møtt frem: Det tyske rike,
Ungarn, Belgien, Danmark, Frankrike, Italien, Norge,
Nederlandene, Rusland, Serbien, Sverige og Schweiz,
end videre England, Portugal og Tyrkiet. Den
internationale kommission valgte i sit første møte
direktør R. W i n kl e r fra det schweisiske post og
jernbanedepartement til præsident, herrerne Flamme
(Belgien) og von Gyømøry (Ungarn) til vice
præsidenter og herrerne Ackermann (Tyskland)
og Marty (Frankrike) til referenter. Derefter besaa
medlemmerne av kommissionen først det ved
stationen Klosterneuburg-Weidling opstillede og med
puksten lastede bremseprøvetog med 152 aksler og
en bruttovægt av 1121 ton. Med dette tog blev
der i dagene mellem den 24de og 26de september
foretat bremseforsøk paa strækningerne
Absdorf-Krems-Tulln, Sigmundsherberg-Horn og
Sigmunds-herberg-Absdorf. Herunder blev fastslaat:
bremse-virkningens regulerbarhet i heldninger fra 18 og
2i°/oo, dernæst bremsekraftens timelange varighet
ved togbrudd paa stigninger, og bremsevirkninger
ved hastigheter indtil 70 km. i timen. For at gi
kommissionens medlemmer anledning til at se den
selvvirkende vakuum-godshurtigtogbremse i regulær
drift, blev der den 27de september foretat en
ut-flugt paa strækningen Eisenerz-Vordernberg. Den
28de og 29de var kommissionen og referenterne
op-tat med møter og raadslagnjnger. Den 30te
september blev der paa strækningen Absdorf-Krems-Tulln
gjort bremseforsøk med en særlig lang, tom vongrække.
Den iste oktober kom forsøkene i et avsluttende
møte under |en sammenfattende behandling, og
ut-taltes enstemmig en anerkjendelse med tak for de
fremragende fortjenester som jernbaneministeriet
hadde indlagt sig ved at arbeide for at indføre en
alment vedtat godstogsbremse.
Om smurte Maskindelers Friktion
har L. Ubbelohde gjort tilsynelatende værdi«
fulde undersøkelser, som er offentliggjort i
tidsskriftet »Petroleums og i »St. und Eisen«. Ifølge disse
undersøkelser er de egenskaper som er bestemmende
for oljers smøreevne og som ved siden av tryk,
hastighet og lagerform betinger størrelsen for de
smurte maskindeles friktionskoefficient, ikke oljernes
indre og ydre friktion, men deres indre friktion
(seighet, viskositet og kappilaritet). Oljernes
smøreevne betinges saaledes av en av Ubbelohde
indført »seighetsfaktor« og av oljernes spec.
vegt-Ubbelohdes seighetsfaktor har betydningen av en
fysikalsk konstant, og staar i en forholdsvis enkel
forbindelse med Englergradene, hvorefter oljernes
viskositet teknisk maales i Englers viskosimeter; den
tiltar, idet Englers viskosimeter viser forøkelse av
graderne, dog mindre hurtig end proportionalt.
Undersøkeiserne viste yderligere at specielt oljer av
samme seighet og kappillaritet altid gir den samme
friktionskoefficient i lagre, selv om de forøvrig er
av ganske forskjellig beskaffenhet. Lovene for
smurte maskindelers friktion fandt Ubbelohne i det
hele overensstemmende; avvikelser herfra optræder
ved rystelser i lagrene og ved den saakaldte „tørre
friktion", som opstaar ved direkte berøring av
lagerskaal og tapp. For at bekjæmpe den tørre
friktion anbefaler han at blande grafitsmørelse med
oljesmorelse, da den i oljen godt fordelte grafit
nedsætter den del av fællesfriktionskoeffienten, som
opstaar naar tapp og lager berører hinanden, (d.v. s.
tør friktion) mens forøvrig oljesmøringens fordeler
fuldstændig bevares. Til denne blanding av grafit
og olje anbefales en pasta »Oildag«, av E, G.
A c h e s o n, efter den i en elektrisk ovn kunstig
fremstillede grafit.
Foreningsefterretninger.
Sb. T. F.
Almindeligt foreningsmøte avholdtes fredag 6te
decbr. Møtet lededes i formandens fravær av
viceformanden ing. A. Andersen.
Aftenens foredragsholder, ing. J. von Krogh,
holdt et interessant, av mange gode lysbilleder og
tegninger illustreret foredrag om;
Jernbanevognbygning i Amerika,
studier fra et av Amerikas største
jernbanevognverk-steder, hvorefter den resterende del av aftenen
tilbragtes i kameratsligt samvær.
____________ H. A.
Personalia.
Ingeniør H. W. Wessel fyldte den 20de ds.
70 aar. Efterat ha studeret ved den tekniske
høi-skole i Hannover, ansattes han ved tyske
jernbaneanlæg, senere ved Randsfjordbanen. Efter den
store brand i Drammen 1866 forestod han som
stadskonduktør den nye regulering av Bragernæs,
likesom han ogsaa i 80-aarene utførte
nyreguleringen i Larvik, hvor han en del aar var stadsingeniør,
I de sidste 20 aar har Wessel hat
entreprenørforretning i Kristiania. Lian er fremdeles i fuld vigør,
sterkt optat av arbeide.
Dr.-ingeniør Christian Christiansen ha
for sin avhandling Über Natronzellstoff, Herstellung
chemischeEigenschaften faat prisbelønning av »Verein
der Zellstoff u. Papierchemiker«, Berlin.
Denne udmerkelse er tidligere bare utdelt en gang
siden foreningens stiftelse i 1906.
Notiser.
Nyt teknisk Fagskrift? Til
„Aftenposten" meddeles fra Trondhjem, at Den Tekniske
Høiskoles professorer og lærere har planer oppe
om at utgi et teknisk fagskrift, knyttet til
Høisko-len. Baade lærere og studenter skal faa anledning
til at offentliggjøre sine arbeider i tidsskriftet.
Tanken omfattes med stor interesse i tekniske
kredser deroppe, siger bladet.
Bergeksamen er i disse dage fuldendt av
følgende 7 kandidater, hvorav 4 fik laud og 3.
haud: Anders Kristian Olsen 1.8, Christian W.
Bertheau-Hansen 1.98, Wilhelmine
Johnson 1.98, Birger Egeberg 2.02, Arthur Ingvald
G urholt 2.57, Jens Jørgen Erich s en 2.69,
Sverre B 1 e k u m 2.76.
Vasdragskommissionen. Til
medlemmer er for 6 aar opnævnt oberstløitnant O. W.
Lund og gaardbruker Aa, Bryggesaa.
Vara-mænd; Ingeniør R. B 0 d t k e r, Fredrikshald, og
gaardbruker H. B. W e r g e 1 a n d, Masfjorden.
Møte av Jernbanernes
Anlægschefer. Cheferne for de forskjellige
jernbaneanlæg i landet har nylig været indkaldt til at møte i
Kr.ania for at drøfte en række spørsmaal som
angaar samtlige anlæg. I møtet deltok for
Dovre-banens søndre del og Raumabanen, overingeniør
Wæhre, for Dovrebanens nordre del, overingeniør
Bernhoft, for Vestlandsbanen overingeniør
Saxegaard, for Trondhjem-Størenbanens
ombygning, avdelingsingeniør L a h 1 u m, for Kristiania
— Drammensbanens ombygning overingeniør V
ogt-K i el land og ingeniør Aubert, for
Tønsberg stations ombygning, ingeniør B u 11 og for
Aamli-Tveitsundbanen avdelingsingeniør Dag. I
møterne deltok ogsaa avdelingsingeniør Horn ved
banedirektørens kontor.
Møtet aapnedes av banedirektør Darre-Jensen,
som fremla de forskjellige saker som skulde
behandles, samtidig som han fremholdt at dette første
møte av anlæggenes chefer betegnet indledningen
til avholdelse av flere lignende møter i fremtiden,
naar der meldte sig spørsmaal som angaar vort lands
jernbanebygning i sin almindelighet.
Under møterne har man blandt andet drøftet
en sak om anvendelse av arbeidsmaskiner i større
utstrækning, 1 den anledning foretok man befaring
av Holmenkolbanens undergrundsbane og besigtiget
de boremaskiner m. v. som er i bruk der.
Tegningerne fra de sidste arkitektkonkurranser om
stationsbygninger for Dovre- og Aamli —Tveitsundbanen
har været utstillet under møterne.
Møtet har videre utarbeidet forslag til nye regler
for opbevaring og bruk av sprængstoffer ved
anlægegne, og har gjennemgaat departementets regler
for arbeidsordningen m. v. og har her bragt
forslagom enkelte bestemmelser.
Møtet vil bli fortsatt i slutten av januar eller
begyndelsen av februar.
Fra Redaktionen.
Idet vi avslutter redaktionen for iaar, vil vi
tillate os herigjennem at sende vore læsere en tak
for den interesse, som i aarets løp er vist os. En
speciel tak sender vi alle dem som gjennem
artikler og paa anden vis har støttet os med bidrag.
Vi begynder den iste januar 1913 vor 60de
aargang og indbyder i dette nr. til abonnement.
Henled Deres bekjendtes opmerksomhet herpaa og
søk at skaffe os nye abonnenter. De vil derved
støtte os og gjøre Deres til at bladet til næste aar
vil kunne gjøres større og indholdsrikere.
Fra vor side vil der bli gjort alt mulig for at
holde bladet oppe efter nutidens krav, og heri
haa-per vi paa vore læseres interesserte samarbeide.
Med tak for det gamle aar ønsker
redaktionen-alle sine læsere
et godt nytaar.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA IQI2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
