Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 15 januar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 3 1915
Stoller.
Faa Langvands nordside er der 3
temmelig lange stoller: Stoll 6 i 9 meters
høide over Langvand, 600 meter lang
fører ind til de dypere partier av Char
lotta grube.
Giken-Sulitelma-stoll i 207-230 meters
høide over Langvand og 2,5 km. lang
fører fra Giken grube ind til Hankabakken
og Ny Sulitelma Grube. Denne stoll er
fuldtført iaar og der kjøres her 2
elektriske lokomotiver.
Grundstollen i ca. 50 meters høide over
Langvand og 1 km. lang fører ind til
Giken Grube, hvorfra berget transporteres
direkte til Sandnæs skeidehus med en
elektrisk lokomotivbane. Stollen har ogsaa
en anden gren, som efter 2,2 km.s længde
vil føre ind til Ny Sulitelma grube paa
dette dyp.
Transport fra gruberne til
opberednings-anlægget i Sandnæs.
Som før berørt ligger
centralopbered-ningsanlægget i Sandnæs. Kun berget
fra Giken grubes nedre del kjøres direkte
til skeidehuset.
Fra de øvrige gruber anvendes mest
transport paa taugbaner.
En taugbane paa 2300 m.s længde
transporterer berget fra Ny Sulitelmas
øvre partier; en anden paa 500 m.s
længde fra Gikens øvre partier, fra
Hankabakken og Ny Sulitelmas nedre
partier.
Fra Tornerhjelm grube er taugbanen
ca. 6 km. lang om Sagmo og Charlotta
til skeidehuset.
Berget fra Furuhaugen og Bursi som
før har været transportert i prammer til
Sandnæs, vil nu gaa paa den nye
jernbane, efter fra den første grube at være
ført over Langvand paa en ca. 1 km.
lang ny taugbane.
Opberedning av malmen.
Det nuværende skeidehus er opført i
1908, efterat det gamle anlæg samme
aar var nedbrændt.
Der kan daglig behandles 12—1500
tons raamalm.
Efter at ha passert 4 rækker store
harper blir grovskeidningen utført paa
4 runde roterende, særdeles sterke
skeide-borde, hvert ca. 5 meter i diam. og med
hver sin motor paa 5 HK. Om vinteren
anvendes til belysning
kviksølvdamplamper.
Der utskeides ren kis, ren hyttemalm
og rent graaberg.
Den urene malm skrapes automatisk
av bordene og gaar i fyldkasser til 3 stk.
Hadfields stentyggere, næst største type.
Den knuste »vaskmalm« som denne malm
kaldes og grusen biir dernæst vasket i
en trommel, hvorefter de haandstore
stykker paany er gjenstand for
skeid-ning paa 4 »skeideremmer«.
Der utsorteres her de samme produkter
som ved grovskeidningen. Den malm
som fremdeles ikke er ren nok, knuses
paa nye knuseapparater til 8 mm. og har
hittil været vasket til ren kis ved de
vanlige Harzersetz-maskiner og herder
av forskjellige typer.
Da avgangen fra vaskeriet ikke har
været helt ren, har saavel graaberg som
slam siden 1907 været behandlet ved den
saakaldte Elmore-proces, der ved hjælp
av olje og under vacuum utskiller det
væsentligste av malmens kobberindhold.
I Elmore-anlægget har man ogsaa fra
iaar med stor fordel behandlet vaskeri
-avfaldet fra tidligere aars drift, hvilket
er oplagret i Langvand nedenfor
vaskeriet og som nu ved store
centrifugalpumper etc. oppumpes til anlægget.
J Elmoreverket behandles malm med
ca. 1 % Cu. og herav erholdes et
koncentrat med 6—7 °/o Cu.
Iaar biir der en produktion paa ca.
13 000 tons Elmore-koncentrat med over
7 % Cu.
Elmore anlægget i Sulitjelma hvori er
installert 18 stk. 5 fots maskiner, er for
tiden det største anlæg av dette slags i
verden.
Som ovenfor nævnt produceres der paa
skeidningen stykkis. Denne føres med
en taugbane til et tørknuseri og knuses
ned til 8 mm., hvorefter den blandes
med kisen fra vaskeriet. (Knusningen
utføres for kr. 0,35 pr. ton kis fra
haandstore stykker til 8 mm. maksimal
størrelse).
Al kis — nu saagodtsom udelukkende
yføkis — eksporteres.
Hyttemalmen og Elmore-koncentratet
derimot forædles til metal paa stedet.
Som nedenfor nærmere berørt staar man
foran en økning av produktionen.
Da det nuværende vaskeri var for litet
hadde man valget:
enten at bygge et nyt vaskeri ved siden
av det gamle,
eller ogsaa at ombygge dette efter helt
nye principper.
Efter gjennem flere aar, navnlig i
Amerika at ha studert nyere metoder og
anstillet indgaaende undersøkelser med
vor egen malm, vil der nu bli indført
nye maskiner som vil forvolde en hel
revolution i den hittil anvendte
opred-ningsteknik for kis. (4 av de nye
vaskemaskiner vil erstatte 32 av de gamle).
Man vil herved spare særdeles
betydelige beløp i produktionsutgifter, likesom
utvindingsprocenten vistnok vil bli meget
bedre end før.
Smeltningen.
Hyttemalmen og Elmore-koncentratet
transporteres paa en ca. 1,5 km. lang
taugbane til Fagerlid i Langvands østre
ende.
I den gamle hytte hvor man behandler
den i skeidehuset producerte hyttemalm,
anvendes vor egen patenterte
smeltemetode den saakaldte »Knudsen proces«,
hvor forbruket av brændmaterial er
minimalt (omkring 1,5 à 2 °/0 av
beskikningen) i forhold til andre smeltemetoder.
I denne hytte kan man med lethet
behandle 20 000 tons hyttemalm aarlig.
Da det efter utvidelsen av
Elmore-vaskeriet har vist sig betydelig
fordel
agtigere for verket at smelte paa stedet
fremfor at eksportere det relativt meget
kobberrike Elmore-koncentrat, har man i
løbet av 1911 og første halvdel av 1912
foretat en saadan utvidelse av det
tidligere smelteanlæg at man foruten den
vanlige produktion av hyttemalm ogsaa
kan behandle den hele produktion av
Elmore-koncentrat.
Det nye anlæg har som det gamle en
kapacitet av ca. 20 000 tons malm pr. aar,
hvorefter man i den hele smeltehytte nu
kan behandle ca. 40000 tons malm aarlig,
tilsvarende ca. 2000 tons
kobberproduktion.
Det nye anlæg bestaar av en roterende
røstovn, system Wedge (forøvrig en av
de aller første i Europa av disse ovner
for smeltehytter), med 7 etager og 19 fods
diameter. I denne ovn kan røstes ca.
60 tons Elmore-koncentrat pr. døgn.
For smeltningen var man klar over at
der maatte anvendes en fiammeovn av
samme type som de i Amerika for
finmalm almindelig anvendte.
Imidlertid kunde vi ikke anvende
av-gasernes temperatur til dampgenerering,
hvorfor vi foretrak at bygge en
generatorfyret ovn med rekuperator og dobbelt
hvælv i likhet med de moderne tinovner.
Uagtet denne slags ovn aldrig før har
været anvendt til kobbersmeltning har
konstruktionen vist sig at være meget
heldig, rigtignok først efterat vi hadde
været utsat for forskjellige alvorlige
uheld.
Vi foretar nu en sammenbygning av
den nye og den gamle smeltehytte,
hvorved smeltemassen fra Knudsen-ovnen og
al bessemerslagg biir optat i den nye
ovn.
Herved vil der spares enhver
omsmeltning av urene slagger etc. som før blev
utført i en Water-Jacket-ovn.
Skjærstenen fra begge smeltehytter
bessemeres i en 5-tons bessemerkonvertor
efter de nyeste principper.
Det fremstillede bessemerkobber holder
ca. 99,2 °/0 Cu.
Kraftcentral og elektriske anlæg.
I Fagerlid findes foruten smeltehytten
tillige verkets elektriske kraftcentral.
Med en faldhøide paa ca. 40 meter er
der nu indlagt turbiner for ca. 3200 HK
i forbindelse med elektriske generatorer,
og 5—600 HK for direkte drift av
blæse-maskiner for smeltehytten.
Kraftstationen undergik ifjor en
betydelig utvidelse nemlig paa 2000 HK
og modernisering navnlig ved fuldstændig
ombygning av apparatanlægget.
Den elektriske kraft overføres til
op-redningsanlæggene i Sandnæs, til
verk-stederne i Furulund og til gruberne dels
ved jordkabler, dels ved blanke
luftledninger.
Der er for øieblikket i bruk ca. 205
motorer i størrelse fra 200 HK (for
bor-maskinkompressorerne) til 1 HK.
Der brænder 12 000 elektriske
glødelamper i anlæg og hus, anvendes maksimalt
ca. 300 kW til belysning og ca. 200 kW
til opvarmning specielt av
verksteds-lokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
