Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 5 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR 6 - 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Misbruk av betegnelsen „ingeniør". Arkitektkonkurransen om klinik og søsterhjem for Norges Røde Kors. Historisk oversigt over industriens
utvikling i Kristiania og nærmeste omegn. En bemerkning i anledning av striden om Undergrundsbanen. Motorer i seilskibe. Den elektriske vandkomfyrs
lønsomhet. Konkurransen om regulerings- og utparcelleringsplan for Aarstad, Bergen. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Notiser.
Misbruk av Betegnelsen ,,Ingeniør“.
I »Norsk Teknisk Kalender 1914—
1915« findes et kapitel som heter
»Kommunale tekniske administrationer«.
Teknisk Ukeblad har ved flere tidligere
anledninger omhandlet spørsmaal som
henhører under dette avsnit, og der
er enkelte ting som vi finder det
nødvendig at komme tilbake til.
For at si det med en gang: Hvad
vi her vil sætte fingeren paa, det er
vore kommunale myndigheters
uforsvarlige omgang med betegnelsen »ingeniør«.
Det fremgaar nemlig av det nævnte
kapitel i den tekniske kalender, at der
flere steder som stadsingeniører er ansat
kommunale funktionærer som ikke er
ingeniører. Indehaverne av disse stillinger
biir derved i embeds medfør forlenet
med en titel, som de ifølge sin
utdannelse og sine kvalifikationer forøvrig
ikke er berettiget til. Dette forhold er
— som tidligere paapekt — urimelig
og i sine følger skadelig for
ingeniørstanden.
Det synes noksaa klart og selvsagt
at en mand som ikke har
ingeniørutdannelse og som ikke er ingeniør heller
ikke kan ansættes f. eks. som
stadsingeniør. Men dette sker allikevel ret
hyppig.
I en av vore mindre byer er der
saaledes ansat en underofficer, der
paa en og samme gang beklæder
stillingen som byens stadsingeniør,
brandchef, stadskonduktør og
veiinspek-tør; hans aarsløn er opgit at være kr.
1400.
I en anden av de mindre byer er
der som stadsingeniør og brandchef
(aarlig gage ikke opgit) ansat en mand,
om hvem dagspressen ved hans
ansættelse meddelte at han egentlig var
fotograf.
Rekorden i retning av mangeartede
krav til stillingens indehaver synes at
være slaat av en bykommune, der har
ansat en og samme person som:
stadsingeniør, stadskonduktør, brandchef)
bygningsinspektør og havneingeniør. —
Som man ser: ingeniør først og ingeniør
sidst; og dog har en indsender i vort
blad for kort tid siden oplyst at
stillingens nuværende indehaver ikke har
nogen ingeniørutdannelse. At han utstyres
med disse fem forskjellige titler synes
at være en altfor daarlig erstatning for
at han (ifølge kalenderen) avspises med
en aarsløn av kr. 1800.
Dette var kun endel eksempler.
Fortegnelsen over de stadsingeniører som
ikke er ingeniører gjør ikke krav paa
at være fuldstændig; der kunde
tvert-imot anføres flere eksempler. Men dette
kan være nok til at vise at der her
til stadighet sker et misbruk av
betegnelsen »ingeniør«, og at der bør søkes
midler og veier til at faa dette misbruk
stanset.
Kritikken over at betegnelsen
»stadsingeniør« benyttes av en mand uten
ingeniørutdannelsen kan imidlertid ikke
ramme indehaveren av stillingen. Enten
han nu er ingeniør eller ei, saa er han
ansat i en post som av de kommunale
ansættelsesmyndigheterbenævnes
»stadsingeniør» ; helt loyal mot den
myndighet som har ansat ham i stillingen og
som er hans overordnede kalder han sig
saa selv stadsingeniør. Vi har derfor
ingen grund til at rette nogen
bebreidelse mot ham, om han end er aldrig
saa litet virkelig ingeniør.
De kommunale myndigheter derimot
maa bære ansvaret for det misbruk av
ingeniør-betegnelsen som herved sker.
For naar de ansætter folk uten
ingeniørutdannelse i ingeniørstillinger (f. eks.
som stadsingeniører, havneingeniører og
lignende) saa er det disse myndigheters
skyld at der bringes forvirring i
begre-perne. Om det har sin grund i
forfænge-lighet eller gammel slendrian at
be
sættelser sker paa denne maate skal vi
la være usagt. Men hvis en kommune
ikke har lyst eller raad tilsat lønne en
virkelig ingeniør i stillingen som
stadsingeniør, saa bør den heller ikke knytte
ordet »ingeniør« til nogen av
vedkommende funktionærs titler.
Der er andre betegnelser at vælge
mellem. Kald ham brandmester,
vei-mester eller hvad slags mester man vil;
eller hvis man foretrækker
inspektørbetegnelsen, saa benyt den.
Ingen av disse betegnelser gaar nogen
enkelt stand for nær.
Der kan naturligvis ogsaa findes
andre maater at angi stillingerne paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
