Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 5 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 6 1915
ujevn og gir intet fast holdepunkt for
fremtiden. En fornyet bearbeidelse av
arkitekturen kan derfor være berettiget,
naar planer avpasset for den forandrede
situation allikevel maa skaffes
til-veie.
Historisk Oversigt over Industriens Utvikling i Kristiania
og nærmeste Omegn.
Av cand, oecon. N. W. Rogstad, sekretær i Norsk Arbeidsgiverforening.
(Fortsættelse fra nr. 4, side 61.)
Arkitekterne Eliassen og Bjerckes
fasader er ikke utpræget originale,
men er rolige og arkitektonisk
fremstillet, — hvad der ikke vil si saa lite.
Med andre ord: opgavens
arkitektoniske behandling var overordentlig
III. Industriens utvikling efter
1895.
Før vi i det følgende gaar over til at
behandle den egentlige industri, skal vi gi
en kortfattet oversigt over de sider av byens
økonomiske forhold, som i dette tidsrum
har været de bestemmende ogsaa for den
industrielle utvikling.
I Norge efterfulgtes nedgangen i aarene
1891—94 av en opgang, til hvilken der
allerede viste sig tegn i 1895 og som
traadte sterkt frem i de paafølgende aar.
Opgangen repræsenteres nogenlunde
tilstrækkelig ved følgende tal (tab. IX):
Tabel IX.
1896
1897; 1898 1899 1900
i
Kristiania by.
Vareomsætning ved
Kr.a toldsted værdi
mili. kr..............166,4 *77,9 I74>T 183,81176,7
Hele landet.
Seddelomløp pr.
individ kr................25,02 27,95 29,43 28,65 29,49
Optjent bruttofragt mili.
kr......................102,5 109,1 H4,9 114,9I43>9
Denne opgang var først og fremst en
følge av den bedring som samtidig
ind-traadte paa verdensmarkedet og som
bevirket, baade at vore utførselsprodukter
steg i pris og at fragtfarten gav større
fortjeneste. Men Norges — og fremforalt
Kristianias — økonomiske virksomhet
stimulertes desuten av en særegen grund,
nemlig at Sverige i 1895, fra 1ste juli
1897 av, opsa den ved mellemriksloven
trufne overenskomst om at det ene rikes
produkter som regel skulde kunne indføres
toldfrit i det andet rike.
I denne anledning forandret Norge sin
toldtarif i beskyttelsesvenlig retning, hvilket
som vi senere skal se, blev av indgripende
betydning. Vi maa i denne forbindelse
kaste et kort tilbakeblik paa den
toldpolitik vort land tidligere hadde fulgt.
I store træk kan man da si at den
norske toldpolitik efter adskillelsen fra
Danmark og indtil begyndelsen av
1830-aarene gik i avgjort frihandlersk retning,
selv om stortingene efter 1824 efterhvert
av udelukkende fiskale hensyn forhøiet ikke
faa toldsatser. Det i 1833 sittende storting
hadde imidlertid øinene oppe for at
industrien trængte beskyttelse og forandret
toldsatserne i protektionistisk retning. I
1842 og 1860 undergik atter tarifferne
forandring som nok gik i frihandlersk
retning, men som dog levnet industrien
adskillig beskyttelse. Fra 1866 av blev
beskyttelsen imidlertid forringet i ikke
væsentlig grad og vort lands toldpolitik var
i de følgende aar helt til 1897 avgjort
frihandlersk.
Frihandelssystemet hadde her i landet
faat en væsentlig støtte ved den med
Sverige i 1874 trufne overenskomst om
handelen mellem disse to land. En
praktisk følge av mellemriksloven var, at hvis
det ene land forhøiet tolden paa nogen
artikel, vilde beskyttelsen ikke blot komme
dets egne, men ogsaa det andet lands
produkter til gode.
I 1888 forhøiet ikke destomindre Sverige
sin indførselstold, og i 1895 opsa det
mellemriksloven som traadte ut av kraft
1897.
Skjønt den frie handelspolitik vort land
hadde fulgt fra 1866 av utvilsomt hadde
virket heldig for vor unge industris
opkomst, hadde der efterhvert opstaat et
motsætningsforhold mellem Kristiania og
det øvrige lands interesser paa
toldpolitikkens omraade.
For hele landets vedkommende utgjorde
utførelsesværdien av industriprodukter,
naar man til disse regner træmasse, men
ikke høvlet last og tran
1866 — 1,5 mili. kr.
1876 — 10,2 » »
1886 — 21,2 » »
1896 — 44,5 » »
Intet andet lands industrieksport var
samtidig steget i sterkere forhold. Henimot
halvparten av de utførte industriprodukter
bestod imidlertid av træmasse og cellulose.
Videre var hermetik og kondensert melk
vigtige utførselsprodukter. Alle de
herhen-hørende industrigrener som forædlet landets
egne raastoffer og som vel at merke hørte
hjemme utenfor Kristiania, hadde interesse
av at vort lands handelspolitik gik i
frihandlersk retning. Anderledes var
Kristiania vigtigste industrigrener stillet. Til
disse hørte som tidligere nævnt i første
række jern- og maskinverkstederne samt
tekstilindustrien. Disse industrigrener som
allerede paa denne tid var av stor
betydning for landets økonomi, arbeidet i
nogen grad for eksport, men hovedsagelig
for indenlandsk forbruk. Disse industrier
led, som tidligere berørt, i høi grad ved
den utenlandske konkurranse. De kunde
nemlig ikke drive sin virksomhet i saa
stor maalestok som utenlandske fabrikker
og altsaa ikke producere saa billig som
disse. Kravet paa beskyttelse blev
følgelig stadig sterkere fra disse industriers
side. Imidlertid var frihandelssysteinets
grundsætninger stadig de raadende. En
forandring fandt først sted i saa henseende,
da Sverige i 1895 opsa mellemriksloven.
At beskyttelse mot svensk konkurranse
da blev nødvendig, erkjendtes av alle.
Allerede i 1897 forandredes toldsatserne i
protektionistisk retning. Senere er
toldsatserne flere ganger forandret. En i 1903
nedsat departemental komite utarbeidet
saaledes utkast til en ny toldtarif som blev
ved tat i 1905. Denne tarif sikret saavel
industri som jordbruk en moderat
beskyttelse.
Vi har saavidt utførlig dvælet ved disse
forhold, da det omslag i toldpolitikken som
fandt sted i 1897, efter hvilken tid
vort land har levet under
beskyttelsessystemets tegn, kom til at bli av største
betydning for Kristiania.
For at kunne erobre den del av det
norske marked som svenskerne tidligere
hadde hat i sin besiddelse, anlagdes der i
disse aar i ly av de forhøiede toldsatser
rundt om i landet — men specielt i
Kristiania — en mængde fabrikker.
Hertil bidrog at pengemarkedet i 1897
og de nærmest paafølgende aar var
usedvanlig rikelig. Imidlertid grep
spekulationen ind i denne bevægelse samtidig
som byggevirksomheten, særlig i Kristiania
forcertes i utrolig grad. Værdien av de
nye byggeforetagender blev saaledes for
Kristiania vedkommende:
1895 anslaat til 6,8 miil. kr.
1896 — 11,7 —
1898 — 24,5 —
1899 — 26,1 —
1900 — 29,1
Hertil kom den overdrevne stiftelse av
nye banker som fandt sted i 1897. I dette
aar stiftedes der ialt 6 nye banker. Følgen
var at der i de paafølgende aar kunde skaffes
penger tilveie i Kristiania til foretagender
som under normale forhold aldrig vilde
være kommet istand.
Vi skal ikke dvæle ved forholdene under
jobbetiden. De er godt nok kjendt. Byen
fik hermed en lærepenge som, om end dyr,
har ledet til at den økonomiske
virksomhet under senere opgangsperioder altid har
været holdt i et sundere spor. Kun maa
nævnes at fra 1899 til 1901 maatte
samtlige de i 1897 oprettede private
aktiebanker indstille. Disse begivenheter
fremkaldte pludselig omveltning i
forretningslivet. Byggevirksomheten stanset med ett
slag, kurserne paa industri aktier sank
meget sterkt og konkursernes og
akkordforhandlingernes antal steg voldsomt.
Norges Bank med bistand av Kristiania
kommune traadte saavidt mulig støttende til
under avviklingen av bankernes affærer,
hvilket i ikke ringe grad lettet
situationen.
De økonomiske ulykker jobbetiden hadde
medført, satte længe sit præg paa
Kristiania. Tiderne gik jevnt nedover helt til
1904 og 1905. Fra disse aar av har der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
