Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 12 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 7 1915
byttet paa grund av de høie priser paa
raastoffet var mindre tilfredsstillende. I
1911 var bomuldspriserne i sterk
nedgang. Som følge av de sterke
bevægelser i raastofpriserne blev imidlertid
utbyttet heller ikke dette aar særlig rikt.
1912 begyndte med sjelden gode utsigter
for de beromhandlede fabrikker, idet
raastofpriserne ved aarets begyndelse laa
meget lavt, mens etterspørselen var jevnt
god utover aaret. Imidlertid indtraf der
dette aar streik ved de 5 største
bomuldsvarefabrikker i Kristiania. Streiken
omfattede ca. 2000 arbeidere og gjorde
adskillig skaar i aarets forventede utbytte.
Ogsaa for hamp-, lin- og juteindustriens
vedkommende var omsætningen i femaaret
1896—1900 — trods forholdene til Sverige
— ganske livlig.
Dog var toldsatserne smaa og den
utenlandske konkurranse skarp, saa det
økonomiske resultat blev mindre heldig. I
jutebranchen var der i disse aar en stigende
omsætning av billig emballage til
træ-sliperierne.
Landets største fabrik i denne branche,
Kristiania Seildugsfabrik, blev i 1896 i
anledning av mellemrikslovens ophør betydelig
utvidet. Efter at ha lidt under den
almindelige økonomiske depression i nogen aar,
sporedes ogsaa inden hamp-, lin- og
juteindustrien almindelig opgang i 1905. I
de paafølgende aar var omsætningen
tilfredsstillende, men utbyttet forholdsvis
ringe, idet saavel raastofpriser som
arbeids-lønningerne var i jevn stigning. Hertil
kom indførselen av drawback for jutevæv
som emballage for træmasse etc., hvorved
juteindustrien delvis ødelagdes. Ogsaa i
de senere aar har raastofpriserne inden
denne branche været meget høie. Dog
betegnes 1912 som et forholdsvis gunstig aar.
Vidvare- og trikotagefabrikkerne har i
store træk arbeidet under lignende forhold
som de andre brancher, idet
nedgangsperioden i aarhundredets første aar likesom
den senere opgang ogsaa har gjort sig
gjældende for disse. Byens
trikotagefabrikker synes i en længere aarrække at ha
arbeidet under jevnt tilfredsstillende
forhold og de herhenhørende anlæg har
under-gaat en betydelig utvidelse.
Beklædnin gsin dustrien.
Av de øvrige større industrigrupper maa
specielt nævnes den som omfatter tilvirkning
av forskjellige beklædningsgjenstande,
herunder medregnet skofabrikker. Denne
gruppe har fra 1896 av gaat frem med
en rivende hurtighet, idet arbeiderantallet
ved de herhenhørende fabrikker opviser
større stigning end inden nogen anden
industrigren. Som det vil sees av den
foranstaaende grafiske fremstilling utgjorde
saaledes arbeiderantallet ca. 1000 i 1896
mot ca. 3000 i 1911. Aarsaken hertil er
væsentlig at søke i den omstændighet, at
mange av disse fabrikker, f. eks.
skofabrikkerne i dette tidsrum litt efter litt har avløst
det haandverksmæssige arbeide, som ikke
har kunnet utholde konkurransen med den
fabrikmæssige masseproduktion. Det samme
gjælder delvis hattefabrikker og
kaape-fabrikker, for ikke at tale om de mange
forskjellige slags linvarefabrikker. Hvad
specielt skofabrikkerne angaar, har disse
som daterer sig fra begyndelsen av 90-aarene,
utviklet sig til en meget vigtig
industrigren som nu beskjæftiger over 1000
arbeidere. Skjønt saavel arbejdslønningerne
som priserne paa raastoffet stadig har
været stigende, har byens skofabrikker
arbeidet under jevnt tilfredsstillende kaar.
Priserne paa det færdige skotøi opviser
siden 1896 en meget sterk stigning.
De fire foran kortelig omtalte
hovedgrupper inden industrien, som hver især
omfatter fabrikker i forskjellige brancher,
beskjæftiget alle over to og et halvt tusen
arbeidere i 1911.
Av andre mindre omfattende grupper i
Kristiania, hvis arbeiderantal i nævnte
aar ikke naadde op i 2000 maa nævnes
træforædlingsindustrien, væsentlig omfattende
hø vierier og kassefabrikker samt
papirindustrien og de forskjellige grupper av
den kemiske industri. Videre maa nævnes
den polygrafiske industri, som dog i mange
henseender maa henregnes under begrepet
haandverk, men som ikke destomindre har
utviklet sig meget raskt. Vi skal ikke
her nærmere omtale disse bedriftsarter,
hvis utvikling forøvrig byr meget av
interesse. Kun maa nævnes at samtlige i
1911 opviser et høiere arbeiderantal end ved
den beromhandlede periodes begyndelse.
Vi har tidligere nævnt at mellemrikslovens
ophævelse kom til at bli av særlig
betydning for Kristianias industri. Dette kommer
ikke mindst tilsyne i handelsstatistikken.
Mens rikets samlede utførsel i 1896,
alt-saa i aaret før mellemrikslovens ophør
hadde en værdi av 147,8 miil. kr., steg
denne sterkt under de gode tider i de
paafølgende aar og hadde i aaret 1900 naadd
en værdi av 172,9 miil. kr. Ganske
anderledes stiller forholdet sig for Kristiania
bys vedkommende, idet utførselen for denne
repræsenterte 33,9 miil. kr. i 1896 mot
blot 31,7 miil. kr. i 1900. Holder
man sig udelukkende til
industrifrembrin-gelser stiller forholdet, naar man til disse
henregner træmasse, men ikke høvellast
og tran, sig saaledes for Kristiania by i
følgende aar:
1895 15,8 mili. kr.
1900 13,2 » »
1905 17,0 » »
1910 17,9 » »
1911 19,9 » »
Aarsaken til nedgangen i 1900 er
udelukkende at søke i den utestængning fra
svenske markeder, som var en følge av
mellemrikslovens ophævelse. Som tidligere
nævnt var dette blandt andet i særlig grad
tilfælde for tekstilindustriens vedkommende.
Til de vigtigste industrifrembringelser
som utføres over Kristiania, hører træmasse,
cellulose og papir. Skjønt ingen fabrikker
av denne art er beliggende indenfor byens
grænser, kommer disse industriartikler
saaledes allikevel til at spille en vigtig rolle
for byen. Mens byens trælastutførsel som
i ældre tider var av megen betydning for
byen, efterhvert som en følge av
træmassefabrikkernes voksende forbruk er gaat
tilbake, er utførselen av mekanisk og kemisk
træmasse samt av papir stadig vokset.
Utførselen over Kristiania, angit i 1000
ton stiller sig saaledes (tabel XIII):
Tabel XIII.
Træmasse Papir
Mekanisk Kemisk [-Pakpapir Træpap-] {+Pak- papir Træ- pap+}
Tør Vaat Tør Vaat
1896 io,9 33,2 18,6 T,9 12,1 I,I
1900 6,7 38,1 3T4 4,o 9,4 0,9
1905 8,8 33,9 3i,4 i>9 7,8 1,8
1910 4,2 59,7 32,0 0,9 12,0 2,6
1911 5,8 57,6 39.6 I, I ? ?
1912 14,1 69,7 59,8 0,8 ?
Som man vil se er det særlig eksporten
av vaat mekanisk træmasse samt tør kemisk
som har vokset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
