Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 26 februar 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 9 . 191
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Vandfaldkommissionens indstilling IV angaaende spørsmaalet om nyttiggjørelse av statens fosser m. v. Professor Johan Meyers utstilling i
Kunstindustrimuseet. Norsk folkekunst. Vor bergindustris nuværende stilling. Skibsbygningen i 1914. Om forslag til lov om arbeiderbeskyttelse i industrielle
virksomheter. Reguleringskonkurransen for Aarstad. Bygningernes synkning i strøket ved Kristianias undergrundsbane. Brevkasse. Mindre meddelelser.
Foreningsefterretninger. Konkurranser. Personalia. Notiser.
Vandfaldkommissionens Indstilling IV angaaende Spørsmaalet om Nyttiggjørelse
av Statens Fosser m. v.
Vandfaldkom missionen har nu avgit
sin fjerde indstilling og dermed er
formentlig dens virksomhet avsluttet.
Vandfaldenes utnyttelse og landets
elektricitetsforsyning er av saa vital
betydning for landets fremtid og
utvikling at disse spørsmaal ikke kan ofres
opmerksomhet nok. Der er ogsaa i en
aarrække nedsat kommissioner og
ved-tat love som har vakt megen strid —
vi sigter specielt til koncessions- og
reguleringslovene. Statsmagterne har
hittil væsentlig lagt arbeidet an paa at
regulere forholdet til de private og
kommunale foretagender. Ved siden
herav har imidlertid staten efterhvert
gjort sig til stor vandfaldseier. Ifølge
Vandfaldkommissionen eier den nu av
større vandfald ca. 3/4 miil. HK samt
desuten mange mindre vandrettigheter.
Vore læsere bør fæste
opmerksom-heten paa at statens stilling som stor
vandfaldseier efterhvert vil bli utvidet
ved virkningerne av koncessionsloven
av 18de september 1909. Nu kommer
endog forslag om forkortning av de
koncessionstider som er fastsat i denne
lovs § 2 pkt. 10, og staten vil i tilfælde
saa mesfet tidligere komme i besiddelse
av de koncederte vandfald. I forslaget
søkes der videre aapnet staten adgang
til at overta koncederte vandfald efter
takst allerede 40 aar efter koncessionens
utstedelse.
Vi vil ikke denne gang gaa ind paa
de herhen hørende spørsmaal, men kun
henlede opmerksomheten paa at disse
forhold i tidernes løp nødvendigvis maa
gjøre staten til landets største, kanske
tilslut praktisk talt eneste vandfaldseier.
Som saadan har derfor staten forlængst
paatat sig de største forpligtelser, naar
det gjælder at lede vandfaldspolitikken
Teknisk Ukeblad — 9
og elektricitetsforsyningen ind i sikre
og for landets fremtid betryggende
forhold. Det gjælder at staten ikke
griper feil eller i blinde, men at der uten
talemaater og kjæphestrytteri skaffes
et praktisk og godt grundlag for
bedømmelsen av de foranstaltninger som
videre bør sættes ut i livet.
Det var med en viss forventning vi
tok fat paa Vandfaldkommissionens
indstilling IV. Nu er jo tiden inde for
staten til at fremlægge programmet
for de store forpligtelsers indfrielse,
saa det kan overlates borgerne til
underretning og diskussion.
Det var mange forhold som vi i denne
forbindelse haabet at se bedre belyst.
Rent eksempelvis ventet vi spændt paa
nærmere oplysning om den almene
betydning som vandfaldenes utnyttelse
har vist sig at ha og kan ventes at
faa i hele vor samlede økonomiske
husholdning — handel, omsætning m. v.
Vi tænkte os muligheten av at faa
besked om hvormeget vandkraft
aarlig-aars forsvarlig kan utbygges naar alle
økonomiske hensyn tages i betragtning,
hvorledes den i cirkulation satte
kapitalmængde vil kunne indvirke paa
handel og omsætning, hvad der vil
bindes av kapital utover selve
vandfalds-utbygningen for energiens
nyttiggjørelse o. s. v. o. s. v. Det vilde
interessert os levende at faa vite hvilke
fordele staten kan opnaa ved at
anvende sine billigere og langsigtigere
laan likeoverfor de privates obligationer,
laan og aktiekapitaler. Som bekjendt
spiller jo ved vandfaldsutnytteisen netop
kapitalen den største rolle.
Det var kanske formeget at vente
alt dette. Men det biir dog tilslut de
store linjer i hele landets samlede
økonomi som maa bli avgjørende for
de foranstaltninger som bør træffes —
særlig da fra statens side. At
elektriciteten har store fordele naar den
brukes til lys, varme, motordrift o.s.v.,
det vet vi jo nu alle. Vi vet ogsaa at
den kan skaffe os baade glæde og nytte;
— men hvad vi endnu ikke sikkert
vet, det er hvorvidt og naar denne
nytte kan bli et almengode og hvordan
vi bør indrette os paa bedste og
fornuftigste maate nu og i fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
