Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 12 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
155
har imidlertid ved koncessionerne til Grong
drevet gjennem en koncessionstid av 50 aar,
til Rødfjeldet 50 aar og til Bjørkaasen
55 aar — og det tiltrods for sakkyndige
uttalelser derimot, saaledes fra
bergkommis-sionen.
Det synes indlysende at en
koncessionstid av 50 og 55 aar ihvertfald for den
slags forekomster er for kort, og hvad man
ikke mindst maa beklage er den
manglende stabilitet i ordningen av driftsvil-
kaarene fra vore statsmyndigheters side,
som nærværende gir uttryk for.
For elektrometallurgiske anlæg søker
regjeringen at drive gjennem en
koncessionstid av ca. 40 aar, hvilken tid
imidlertid regelmæssig vil være for kort.
Naar det gjælder regler for driften vil
jeg som eksempel paa hvor litet regjeringen
kan ville støtte og muliggjøre industrien,
nævne den nye proposition (nr. 35) til lov
om arbeiderbeskyttelse i industrielle
virksomheter.
Dette lovforslag vil bli gjenstand for
behandling her i P. F., og jeg skal ikke
gaa nærmere ind paa sammes bestemmelser
for bergindustriens vedkommende idag.
Bestemmelserne er paa en række punkter
helt uantagelige.
Der blev ogsaa igaar fra Norsk
arbeidsgiverforenings repræsentantskap formet en
enstemmig protest mot forslaget.
I andre land ydes bergindustrien den
største imøtekommenhet. Saaledes burde
ogsaa vore autoriteter stille sig.
Amtsveimester W. F. K. Christie.
Fhv. amtsveimester Wilhelm Friman
Koren Christie er den 5te mars avgaat
ved døden her i Kristiania efter nogen
tids sykelighet — i den høie alder av
over 90 aar.
W. Christie var født i Bergen den
24de december 1824. Han var søn av
toldkasserer W. H. Christie, nevø av
præsident, senere stiftamtmand Christie
og ældre bror av avdøde arkitekt
Christie, Trondhjems domkirkes bekjendte
gjenreiser.
Christie gjennemgik 1846—49
Chal-merska Slöidskolan i Göteborg, hvorfra
han det sidstnævnte aar uteksaminertes
som ingeniør. Han var først et aars
tid ved Motala mek. Verksted og
derefter 1851—53 assistent ved anlægget
av Hovedbanen. Derefter arbeidet han
i statens veivæsen som assistent og
ar-beidsbestyrer 1852—62, var saa ansat i
Nordlands amt som veiinspektør og
arbeidsbestyrer fra 1862 til 1876 og
blev dette aar amtsveimester i Kristians
amt, hvor han var i 19 aar indtil
han vaaren 1895 tok avsked.
Christie har som veiingeniør nedlagt
et dygtig og interessert arbeide,
pligtopfyldende og samvittighetsfuld som
han altid var.
Særlig vil han mindes i de to distrikter
— Nordlands og Kristians amter —,
hvor han som amtsveimester har virket
i en bel menneskealder.
Christie var R.1 St. O. O. for
fortjenester av veivæsenet.
Amtsveimester Christie var en
vennesæl og elskværdig mand, og med ham
er nu det norske veivæsens Nestor
vandret bort.
Teknisk Bibliotek.
Indstilling fra den i N. I. F. Kristiania Avdeling under Møte 5te Februar 1915 nedsatte forberedende Komite
til at utrede og undersøke Betingelserne for Oprettelse av et omfattende og velordnet Teknisk
Bibliotek i Kristiania.
Vor komite blev nedsat for at utrede
og undersøke betingelserne for oprettelse
av et omfattende og velordnet teknisk
bibliotek i Kristiania.
Vi har som vort første maal foresat os
opnaaet en midlertidig ordning for at
hjælpe paa de nuværende mangelfulde
tilstande — og foreslaar derfor at hvad
der forefindes av tilgjængelig teknisk
litteratur i Kristiania bør indkatalogiseres
i en hovedkatalog, der biir beroende i et
av de allerede bestaaende tekniske
biblioteker. Det valgte bibliotek biir saaledes
et Centralbibliotek, hvor enhver besøkende
kan faa rede paa al tilgjængelig teknisk
litteratur, saavel hvad der findes som
hvor den forefindes.
En saadan katalogisering biir et led i
den fremtidige og store opgave at søke
dannet det omfattende og velordnede
tekniske bibliotek.
Komiteen er kommet til det resultat
at den bedste løsning for denne første
del av opgaven, hvorved man ikke paa
nogen maate foregriper den videre
utvikling, vil være at det nævnte
Centralbibliotek anordnes som en
sammenslutning av de i Kristiania Haandverks- og
Industriforenings bygning værende
biblioteker, nemlig N. I. F. Kristiania avdelings
bibliotek samt det nuværende »Tekniske
Bibliotek«, som tilhører Kristiania
Haandverks- og Industriforening, Kristiania
Arkitektforening og Polyteknisk
Forening.
Komiteen har tænkt sig at
Centralbiblioteket kunde henlægges til det
nuværende Tekniske Bibliotek samt det
tilstødende avisværelse for K. H. & I. F.
Omkostningerne ved lokale foreslaaes
fordelt paa de forskjellige foreninger i
forhold til medlemsantallet.
For tiden bruker N. I. F. Kristiania
avdeling ca. kr. 500 paa sin
bibliotekskonto, P. F. ca. kr. 1000 og K. H. & I. F.
ca. kr. 1000, tilsammen ca. kr. 2500 inkl.
lokale.
I hvorvel det kunde være ønskelig
allerede straks at anskaffe flere tidssrifter,
standardverker m. v. end man nu har
adgang til for de nævnte beløp, anser
komiteen det dog først og fremst
paakrævet at bringe det man har under
biblioteksmæssig ledelse.
Dette vil foreløbig kræve et beløp paa
ca. kr. 3000, nemlig kr. 1800 til en
bibliotekskyndig dame, og kr. 600 til en
bibliotekskyndig ingeniør som bibliotekar
og ca. kr. 600 til inventar og
kontorrekvisita. Hertil kommer for eventuel
indlemmelse av K. H. & I. F.’s avisværelse
i biblioteket kr. 500 (inkl. opvarmning
m. v.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
