Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 13. 26 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
179
Arkitekturen paa
Jubilæumsutstillingen.1
IV.
Arkitekt Henrik Bulls arbeider.
Arkitekt Henrik Bulls arbeider paa
jubilæumsutstillingen omfatter de to
største og mest iøinefaldende bygninger
paa Frogner — industrihallen og
maskinhallen samt det hele
bygningskompleks paa fiskeri- og
sjøfartsavdelingen ved Skarpsno. Arkitekt Bull
har desuten og selvfølgelig tegnet de i
forbindelse med maskinhallen reiste
bygninger for motorer, kjøreredskaper
etc. samt planlagt det hele arrangement
rundt den mægtige maskinhal, som det
centrale bygverk.
Arkitekt Buil har endvidere tegnet
den store bro som fra dammenes
østside fører over paa vestsiden ret paa
industrihallens hovedpark. Og endelig
har arkitekten hat overtilsynet med
arrangementet rundt denne svære
bygning, særlig paa sydsiden hvor en
række høist uensartede private
utstil-lingspaviljonger fik lov til at bringe
forstyrrelse ind i den overordentlig
vakre brink paa den nedre dams
vestside, et parti som med sin rike vegetation
og sine store utoverhængende trækroner,
og ikke at forglemme med Askeraasene
i bakgrunden uomtvistelig er et av
Frognerterrængets smukkeste og mest
karakteristiske punkter. Med synderlig
blide øine har arkitekt Bull neppe set
dette parti bli forstyrret; for villig skal
det indrømmes at i hans arbeider paa
1 Av grunde som T. U. ikke er skyld i, kommer
fortsættelsen av vor artikelserie om
jubilæums-utstillingens arkitektur først nu.
Væring fot.’
Fig. 4. Den nye bro over dammene, tegnet av H. Bull, utført av A/S Høyer-Ellefsen.
Fig. 3. Industrihallen set fra Frogner hovedgaard.
Væring fot.
jubilæumsutstillingen er de store linjer
og en overordentlig kraftig
sammenhæng mellem de nedre bygningers
masser og den rene natur — et sterkt
og fremtrædende træk.
Saavel ved maskin- som
industrihallen har arkitekt Buil holdt sit talent
i detaljering tilbake og har gaat løs
paa en ren arkitektonisk virkning av
de store bygninger med et resultat som
fortjener sterk ros.
I stillistisk henseende er arkitekt
Buils saavel som arkitekt Jensens
arbeider av mere international end
hjemlig karakter.
Men for Buils vedkommende maa
dette forhold ikke bedømmes isolert,
men sees i forbindelse med de vældige
dimensioner som karakteriserer hans
bygninger og som rent ut umuliggjør
en tilknytning til ældre norsk
træ-arkitektur. Utenom vore gamle
sten-kirker har vi jo nemlig kun vor profane
og forholdsvis diminutive
Zmbygnings-kunst at bygge videre paa.
Vi nævner dette fordi arkitekt Buils
arkitektur gjentagne ganger er stillet op
imot arkitekterne Jacobsens og
Nielsens bygninger, som jo hadde et
nationalt tilsnit — og omvendt. .
Denne veien pro og contra
forekommer os mindre berettiget — set fra
arkitektonisk standpunkt, av den grund
at den enes bygninger maatte bygges
ildfast og angi sten som materiale, de
andre bygninger kunde derimot gjøres
av træ, og blev da ogsaa — naar
undtages taarnpartiet lagt an i dette myke,
nationale materiale.
At fastslaa kravet paa en arkitektur
bygget over rent nationale motiver og
forutsætninger vil forøvrig i sin
almin-delighet føre til ren stagnation av vor
arkitektur. Det er først og fremst den
arkitektur der bryter sig frem ogsaa i
national henseende som bygger paa en
korrekt og en for vort lands klima
avpasset materialanvendelse og
material-behandling. Bygges der paa denne
maate »haandverksmæssig«, dannes
national tradition av sig selv paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
