- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915 /
227

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 16 april 1915 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 april 1915

TEKNISK UKEBLAD

227

paabegyndes efterat skjærpeseddelen er blit
grundeieren forkyndt samt de tilsigtede
arbeidspunkter betegnet for ham.

Fremsætter grundeieren derimot
forlangende om sikkerhetsstillen f. eks. garanti
fra ham kjendte mænd eller indbetaling
av en viss sum til politimesteren, maa
tillike dette hans forlangende opfyldes
før arbeidet kan paabegyndes.

Kan den av grundeieren forlangte
garanti ikke skaffes eller han er urimelig
i sine fordringer f. eks. forlanger
indbetaling av en uforholdsmæssig stor sum,
pligter skjærpeseddelens utsteder paa
henvendelse desangaaende og efterat alle
parter, skjærper, grundeier og bruker har
været hørt, at træffe avgjørelse i saken,
og den saaledes trufne avgjørelse maa
alle parter bøie sig for.

Den enkleste fremgangsmaate synes at
være at skjærperen henvender sig til den
lokalkjendte lensmand som efter at ha
hørt hvad samtlige parter har at anføre
i saken, efter bedste skjøn fastsætter en
bestemt sum som skal deponeres hos
politimesteren inden arbeidet
paabegyndes.

Kan parterne fremdeles ikke enes, biir
skadeserstatningens størrelse at fastsætte
ved lovligt skjøn, avholdt ved
sorenskriveren paa skjærperens bekostning og
erstatningen at utbetales grundeier eller
bruker av det hos politimesteren
deponerte beløp.

I henhold til berglovens § 2 gjælder
en skjærpeseddel aar og dag; og det
ligger i sakens natur at en ny ikke
utstedes før enhver forpligtelse efter en
tidligere skjærpeseddel er blit opfyldt.

Om Undergrunden i Kristiania.

Av ingeniør Oscar Large.

I T. U. nr. 14 har professor Bjørlykke
et slags tilsvar til min artikel i nr. 12.
Imidlertid gaar professoren helt utenom
det jeg vilde tillivs, og han fremstiller
dræneringsforholdene av lerlagene i
Ho-mansbyen som om de bestod av
stolpeler eller omtrent ensartet drænerbar
masse tilbunds. Dette er imidlertid
ingenlunde tilfælde. Opbygningen og
lagdelingen av disse dyprenders mægtige
lag spiller en meget væsentligere rolle
end den petrografiske sammensætning av
samsmasserne pr. halvmeter nedover.

Disse spørsmaal gaar professoren ikke
ind paa, og derfor er og biir hans artikel
i nr. 11 og dræneringspørsmaalets
behandling i hans bok om
Undergrundsbanen misvisende, hvilket jeg nedenfor
i artikelen nærmere vil forsøke at
paavise.

Paa grund av den store række nye
data som efterhaanden er kommet i min
besiddelse under mit arbeide med
undergrundskartet over Kristiania, har jeg i
enkelte smaating forandret anskuelse
siden artikelen 6te august 1913, som
forøvrig i alt væsentlig staar ved lag.
Imidlertid var denne artikel ogsaa kun
halvparten av hvad jeg hadde tænkt at
komme med dengang; men jeg mistet

• Byens roens net.

çrun c/^anc/st a.nV

under en brand 2 dage senere resten av
artikelen og en stor del av mine notater,
hvorfor mit standpunkt ser meget
ensidig ut.

Min artikel i nr. 12 var med hensigt
git den form den hadde, forat
professoren om han ønsket det selv kunde
redegjøre for de essentielle
drænerings-forhold i Homansbystrøket. Da
professoren imidlertid ikke har ønsket dette,
finder jeg efter mange opfordringer at
burde imøtegaa en række av de
paastande og teorier som er fremkommet i
hans bok.

*



Undersøker og opmaaler man nøiagtig
avleiringerne i vore klippebassiner, vil
man finde at overalt har de løse jordlag
i nogen grad tat formen efter
dyprendernes bund. Lagene ligger i
skaal-former over hinanden, idet avleiringerne
strækker sig op efter dyprendernes sider.
Overalt er lagene tykkest paa de laveste
partier og tyndere jo skraaere siderne er.
Se ovenstaaende skematiske skisse.

Da de øverste 6 indtil 12 meter er sterkt
lagdelte, hvor man tydelig kan utskille
meget let vandførende kontinuerlige lag
og praktisk talt helt vandtætte
kontinuerlige lag, vil det forstaaes at der mellem
disse lag vil bli staaende grundvand som
kun over skaalens rand kan rende bort
og komme i forbindelse med det undre
grundvand og derfra videre ned til en
eventuel tunnel gjennem fjeldet.

Nivaaet av det øvre grundvand i
skaa-lene er imidlertid diktert av byens store
omfattende dræneringsnet; og man kan
grave tunneler saa meget man vil og
bortdrænere det undre grundvand med
paafølgende synkning av terrænget uten
at man i dyprendernes overflate vil
merke de aller mindste forandringer i
det øvre grundvands relative høide. Det
eneste maatte da være en stigning, da
skaalen i tilfælde synker mest ned i
midten.

Dette er forhold som jeg ikke kan tro
professor Bjørlykke er ubekjendt med, da
de uten undtagelse gaar igjen i alle
profiler jeg i tidens løp har undersøkt; og
jeg vil være taknemmelig om
professoren eller andre vilde vise mig profiler

som er anderledes. For dem som er
ubekjendt med disse forhold, men
interesserer sig for saken, er der for tiden
glimrende anledning til at overbevise sig om
at det er saaledes baade i de store og
smaa profiler med brattere og slakere
sider ved at undersøke leravleiringernes
stilling i Posthustomten mot Prinsens
gate og Toldbodgaten.

Det ovenfor anførte forklarer ogsaa
godt de resultater Holmenkolbanen har
opnaadd ved sine
grundvandsundersøkeiser, da Holmenkolbanen kun har sat
sine rør ned i de øvre lerlag som ikke
kan dræneres nedenifra. Derfor er
professorens fremstilling av disse ting egnet
til at gi ikke sakkyndige en aldeles
misvisende opfatning.

Er imidlertid grunden gaat over til
stolpeler kan den med lethet dræneres
alle veier, da stolpeleren alle veier har
tørkesprækker paa 3—4 meters dybde,
somme steder meget mer. Og al lere
som ligger over grundvandet gaar
efterhaanden over til stolpeler, idet den faar
tørkesprækker.

Av figuren sees det videre at lagene
ved bratte fjeldsi-der biir meget tynde
og selvfølgelig derved taper raskt i
vandførende evne. Vil man tømme de øvre
6—10 m. tykke avleiringer mest mulig
for vand, maa man grave en grøft
gjennem midten av skaalen, saa de
vandførende lag gjennemskjæres og tømmes
fra sine dypeste punkter.

Graves drænsgrøften i kanten av
skaalen, kan vandet i bunden i decennier
til-bakeholdes.

Væsentlig anderledes stiller forholdene
sig i de dypereliggeude lomslag, som
almindeligvis til dagligdags ogsaa kaldes
ler uten dog egentlig at være ler, da de
indeholder for meget sand.

(Fortsættes.)

Mindre Meddelelser.

Udsendingerne og de tyske
Højskoler. I mange tyske industrikredser har man
i de senere aar betragtet det sterke besøk av
ut-lændinger ved de tekniske høiskoler med nogen
betænkelighet, tildels vel ogsaa med uvilje, og det
er ikke umulig at det efter krigens avslutning vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free